Et udsnit af gederne, hvor mødre og døtre ligger tæt sammen, når de hviler. Læg mærke til de tre geder bagerst i billedet. Det er Lille Grethe med sin gimmer fra sidste år Svalens Gry. Sammen med dem ligger Svalens Liv, der sluttede sig sammen med Gry sidste år, da de som 1-års gik sammen, medens deres mødre blev bedækket. Livs mor, Fine Fru 93, viste ingen interesse for sit kid efter adskillelsen sidste år, men i år har alle mødre og kid fundet sammen igen, hvilket giver stor ro i flokken.