Læmningens ABC

Erfaringer fra et langt læmmeliv af Anne Bjørklund.

Aftal med en erfaren gedeavler i dit lokalområde, at du må ringe og spørge om hjælp, hvis du får problemer omkring læmning.

Bukken er vigtig for dit avlsarbejde. Vælg en buk, der er god på de områder, hvor din ged har svage sider. Sådan sikrer du avlsfremgang i din besætning.

Cirka hver 5. time er det klogt at tilse dyrene, når læmningen er nært forestående. Betragt dyret i et kvarters tid, så vil du opdage eventuelle tegn på, at læmningen er i gang. De sidste dage før læmningen, synker fostrene ned, så geden ser hul ud. Gedens haleben rejser sig og kønsdelene bliver hævede og lyserøde.

Det starter med, at geden bliver ”anderledes”. Hun kan få et fjernt udtryk i øjnene, glo ind i væggen, vende ørerne om mod maven, kigge om på maven, kalde med en lille forsigtig brægen og trippe uroligt. Geden tilses hyppigere.

Efterhånden bliver geden mere og mere urolig. Hun skraber med forbenene i halmen, lægger sig og rejser sig mange gange. Mange geder trækker vejret hurtigt og kort. Der kan komme klart slim fra kønsåbningen på dette tidspunkt. Opblokningen er i gang og på dette tidspunkt bliver jeg i stalden – stille og roligt.

Fejlstillinger forekommer, især hvis der er tre eller flere kid og kiddene er små. Den normale fødselsstilling er forbenene og snuden først. Kiddene kan også komme med et forben og snuden fremme og et forben tilbage langs kroppen eller med bagbenene først. Alle andre stillinger kræver hjælp.

Geden begynder at presse, når børmunden er åben og kiddet ligger parat i fødselsvejen. Notér tidspunktet for første pressevé og vandafgang. Skriv også gerne andre observationer ned, det er sådan du lærer den enkelte ged at kende og gør dig dine egne erfaringer.

Huskeliste: Masser af tøj, halmballer at sidde på, varm kaffe og en lille mad, læsestof, notesbog og kuglepen, kamera, kortklippede negle, gamle håndklæder, tålmodighed og telefonnumre til dine livliner.

Inden kiddet viser sig i fødselsåbningen, kommer der først en væskefyldt blære, der som regel brister. Geden snuser interesseret og kalder på kiddene.

Jubelen vil ingen ende tage, når man kan se de små forklove og kiddets snude. Kiddet ligger rigtigt og geden skal ”bare” presse det ud. Hun kan gøre dette liggende eller stående. Hun kan bræge højt og hjerteskærende på dette tidspunkt, det værste tidspunkt er, når hoved og skuldre læmmes. Hvis kiddet stadig ligger inde i fosterhinden, må man godt rive hul i den, hvis geden er fortrolig med, at man er i boksen.

Kiddet kan hjælpes med et forsigtigt træk, når geden presser, hvis man skønner det nødvendigt, især hvis det er bagbenene, der er til fødsel. Straks kiddet er født, renses næse og mund for slim. Dette gøres bare med hænderne og kiddet lægges op til mor.

Læmmebokse kan anbefales. Gederne placeres, så de kan se hinanden, i boksene en lille uges tid før forventet fødsel. Hos os placerer vi geder, der kender hinanden godt f.eks. mødre og døtre ved siden af hinanden. Geder og kid kan i ro og fred knytte sig til hinanden og det er let at tjekke kid og yver hver dag.

Moderen går straks i gang med at slikke sit kid. De to ”snakker” sammen og lærer lyde og lugte at kende. Kiddet vil forsøge at komme op at stå i løbet af et kvarter og jagten på den livgivende mælk begynder. Kiddet skal have råmælk indenfor den første time, hvor antistofferne fra råmælken er afgørende for kiddets overlevelse.

Næste kid fødes som regel forholdsvis let og hurtigt, da der nu er bedre plads i fødselskanalen. Det kan være nødvendigt at fjerne det første kid et øjeblik for at henlede gedens opmærksomhed på det andet. Når alle kid er født, sikrer man sig, at de drikker masser af råmælk.

Omsorgsfuld håndtering af kiddene i de første uger sikrer tamme kid, der hele deres liv er lette at arbejde med, når der skal klippes klove, gives ormekur, læsses i trailer og meget andet.

Pressevéer ses tydeligt. De er små og korte sammentrækninger i starten. Maven buer op og det trækker i bagbenene. Når læmningen er godt i gang, presser geden ofte 2-3 gange efter hinanden og så er der en lille pause.

Qviste fra gran- og frugttræer er lækkert guf til geder på læmmearbejde. Gulerødder i terninger, knækbrød og tørt rugbrød er også et hit.

Ro i stalden et vigtigt, når læmningerne er i gang. Selvom man har lyst til at invitere hele nabolaget ind og se de små yndigheder, så vent lidt med det. Gederne er fortrolige med at du er der – bevæg dig roligt og undgå larm.

Skarnet eller efterbyrden fødes til sidst, når der ikke kommer flere kid. Den er rød/blålig og geden æder den måske ellers fjernes den.

Tilbageholdt efterbyrd kræver dyrlægehjælp. Man må ikke selv hive i den, hvis den hænger ud af geden. Se tiden lidt an, der kan godt gå et par timer eller mere, før den er helt ude. Kiddene, der patter, stimulerer sammentrækningen af børen og hjælper efterbyrden ud.

Under ged og kid strøs med tørt, friskt halm. Der er sikkert blevet vådt i løbet af læmningen. Halm er også godt til at gnide kiddene med, hvis de har brug for at stimuleres og varmes.

Vandet er gået og/eller geden har tydelige pressevèer, men der sker ikke noget. Geden har brug for hjælp og der må højst gå en time. Det er nu, du skal ringe til en ven eller til dyrlægen, hvis du ikke selv kan undersøge, hvad der er galt.

Walliserkid er forholdsvis længe om at tørre pga. den lange pels. Vær ekstra opmærksom på, at de ikke bliver kolde.

Xtra lækkert for geden efter læmningen: 1kop sukker og 1 spiseskefuld salt opløses i en kedelfuld kogende vand. Der tilsættes koldt vand til det er lunkent. Tilbyd denne lune drik til geden i hendes sædvanlige spand.

Yveret bliver som regel mere mælkespændt umiddelbart før læmning. Når kiddene er født, malkes proppen ud i begge sider og kiddene holdes hen til patten. Man kan malke lidt ud i munden på dem og hjælpe dem til at få fat. Tjek yveret hver dag i den første tid og malk ud, hvis kiddet/kiddene malker yveret skævt.

Z…z…z…z…z … Kid sover meget. Det gør gedeavleren også, når det ikke længere er nødvendigt med tilsynsbesøg i stalden om natten.

Ærgerligt er det, hvis der er noget, der går galt. Du kan gøre en afgørende forskel ved at observere dine dyr omhyggeligt og være klar til at hjælpe, hvis der er brug for det.

Øremærker sættes i kiddene hurtigst muligt – så er det overstået. Jeg gør det samtidig med vejning indenfor det første døgn. Få evt. en erfaren avler til at hjælpe dig.

Årets læmninger er vel overstået, husk at indberette. Held og lykke med de nye kid i din besætning.

Husk at en læmning er en helt naturlig ting og langt de fleste gange, går det fuldstændig, som det skal.

 

 

 

 

Læmning og kidpleje – Tips og idéer

Artikel skrevet til Gedenyt nr. 2/2012 af Anne Bjørklund

Læmmesæsonen har, for mit vedkommende, altid været et af de allermest spændende aspekter i mit gedehold. Jeg synes simpelthen, at det er en kæmpe oplevelse at overvære en læmning – hver gang. Således planlægger jeg, så det er muligt for mig at holde ferie og være herhjemme, når gederne læmmer. Jeg overvåger gederne omhyggeligt og det er kun et fåtal af læmningerne, jeg ikke ser – i år var det én ud af syv. Min hårdtprøvede mand siger altid: ”Det er da godt, at du ikke har 100 køer”, når jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, står ud af den varme seng og går en lille runde i den nattestille stald.

For mig giver det dog mening med den ekstra opmærksomhed på dyrene i denne tid. Mit nøje planlagte avlsarbejde står og falder jo med en høj overlevelsesprocent og god trivsel hos kiddene. Når jeg er til stede ved læmningen, kan jeg give den lille hjælpende hånd, der kan være med til at sikre kiddene en god start på livet ligesom rettidig omhu i kiddenes første levedøgn kan være afgørende.

En god læmning af sunde kid starter jo med god pleje af gederne i løbet af drægtigheden. Her hos os går gederne i deres sædvanlige flok både inde og ude indtil en uge eller to før forventet læmning. I vinterens løb har de fået afvekslende foder: Korn (dobbelt så meget byg som hvede) med en C-blanding til kvæg i, halm, wrap, juletræer, roer samt mineraler og foderkalk. Gederne bliver vaccineret mod bløde nyrer og stivkrampe fire uger før læmning.

Læmmebokse
Så sætter vi gederne i læmmebokse. Vi sætter dyrene sådan, at veninden eller søster står i naboboksen og alle kan stadig se hinanden. Gederne finder sig hurtigt til rette, jeg får et glimrende overblik og kiddene og deres mor kan uforstyrret knytte bånd, når den tid kommer.

Mine geder bliver hvert år scannet, så jeg ved, hvor mange kid der er på vej. I sær i de tilfælde, hvor noget går galt under læmningen er det rart at vide, hvor mange der er. Men det giver mig også mulighed for at skærme et dyr, der venter trillinger og jeg kan tildele ekstra foder.

Jeg vil ikke beskrive et egentligt læmmeforløb i denne artikel (se evt. side 16 i Gedenyt nr. 1/2011). Det er naturligvis vigtigt, at skabe ro i stalden under læmningen. Jeg mener dog godt, at man kan sidde roligt at betragte, hvad der sker – det er meget lærerigt.

Man kan så hjælpe geden med et lille træk i kiddet, hvis det har været længe på vej. Jeg løfter også altid kiddet op til gedens hoved, så hun kan komme i gang med at slikke. I denne bevægelse fjerner jeg hurtigt med hånden slim fra kiddets næse og mund og jeg får også lige styr på kiddets køn.

Når man kender det normale læmningsforløb, kan man reagere på det unormale. Hvis geden har pessevéer og vandet er gået, skal kiddene ud indenfor en times tid. Læmningen kan også gå helt i stå og hvis vandet er gået, skal geden have hjælp. Man må, med rene hænder og korte negle, prøve om man selv kan rette evt. fejlstilling hos kiddene. Al begyndelse er svær, men man lærer det jo kun ved at prøve. Ellers må man trække på dyrlægen eller en erfaren avler i nærheden. Det vigtige er, at man reagerer.

Råmælk.
Når kiddene er født, er det tid til at komme i mælkebaren. Mine geder accepterer, at jeg malker proppen ud af patten. Når kiddene viser tegn på at søge efter patten, holder jeg dem til og sikrer mig, at de alle har drukket lige så meget råmælk, som de overhovedet kan. Tildelingen af råmælk er helt afgørende for kiddene. Det tilfører dem antistoffer og for Walliserkiddene, som er længe om at tørre, hjælper en mave fuld af råmælk dem til at holde varmen.

Varmekasse.
I den forbindelse vil jeg omtale min uundværlige varmekasse. Det er egentlig en del af et bistade fra mine forældres biavlertid. En kraftig trækasse, der måler ca. 40x43x29 cm. Der er sat bund i nu, så den kan også bruges som skammel (og redekasse til en skrukhøne). En ged, der endnu ikke har læmmet efterbyrden, kan være lidt urolig og skrabe meget i underlaget uden hensyn til kiddene. Så kan de lige lægges op i kassen. De holder hinanden varme, kontakten til mor bliver ikke afbrudt og hun kan ikke komme til at skrabe i kiddene. I vanskeligere tilfælde med afkølede kid, lægges halvanden liter flasker med varmt vand indpakket i viskestykker i bunden af kassen. Kiddene kan puttes i den lune halm og kassen er ikke højere end de selv kan kravle ned, når de er parate til det.

Gang i maven.
Hos mig bliver kiddene vejet dagen efter læmningen og jeg sætter også øremærker i på dette tidspunkt – så er det overstået. Jeg holder øje med om kiddene får gang i maven. Det sorte afføring skal skifte farve til gul. I år har det været nødvendigt at vaske flere af kiddene bagi, da deres afføring klistrede helt sammen til en stor klump, der til sidst betød, at de ikke kunne komme af med afføringen.

I skrivende stund er mine ældste kid over to uger gamle og det yngste er 5 dage. Hver dag rører jeg ved alle kid, så de bliver fortrolige med det, ligesom jeg kontrollerer, at yverne ikke bliver malket skæve. I dette kolde forårsvejr holder vi dyrene på stald lidt endnu, så det er hyggeligt og lunt at være derude. Kiddene er allerede i gang med at nippe til høet og de er alle i god vækst.

Endnu en læmmesæson er gået, jeg er meget glad og tilfreds med årets kid og glæder mig til at lade dem indgå i den fremtidige Walliseravl.

Spørg! Hellere en gang for meget …
Hvis du står midt i en læmning, der driller eller har andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Dejlig dag for Walliser-avlerne – med ekstra overraskelse.

Af Anne Bjørklund.

Søndag d. 9.Oktober var Erik Thomsen og hans kone, som til daglig bor i det nordlige Jylland, på Sjælland i forbindelse med et familiebesøg. Aftalen var, at de skulle komme her forbi og se vores Wallisergeder. Jeg greb muligheden og inviterede de andre Walliser-folk, nemlig Bjarne og Joan Mols fra Ansager, Michael og Britt Nielsen fra Ørslev ved Skælskør og Bent Rasmussen fra Bornholm, så vi kunne drøfte de videre planer for vores Walliser-avl. Bent var desværre forhindret på dagen, men han kommer helt sikkert en anden dag.

Hvor mange dyr har vi?

Da alle var vel ankommet, gik vi en tur i folden. Denne sommer har ikke været god for de lavtliggende dele af vores folde, men gederne har hele tiden kunnet søge til tørre områder. Det var som at lukke børn ind i en slikbutik: Vi gik længe rundt og så på gederne. Vi har i øjeblikket tretten hundyr, fem landracer og otte Wallisere. Der er tre gamle fra 2005, tre unge fra 2009 og to gimmere fra i år. De seks voksne bliver bedækket af to forskellige bukke i slutningen af oktober. Kun en lidt kold vind og efterhånden sultne maver sendte os ind i det varme hus til en lille frokost.

Medens vi spiste, præsenterede gæsterne deres besætninger. Michael og Britt er forholdsvis nye gedeavlere og er netop blevet M1. De startede med en lidt blandet flok, hvorfra der kun er tre dværggeder tilbage. Af Wallisere har de tre gimmere fra 2010, tre lidt ældre geder fra en institution på Fyn samt en 4-5 år gammel ged fra en dyrepark i Jylland. Planen er, at de fire voksne geder skal bedækkes med et bukkekid fra min besætning ligeledes sidst i oktober. Mere om denne besætning senere, for vi var nemlig så heldige, at vi senere på dagen kørte hen og så dyrene – og fik en dejlig overraskelse.

Bjarne og Joan er erfarne gedeavlere. De har holdt en lille pause, men er nu på banen igen med både landrace, dværg og Walliser. De har en ged fra 2004, en ged fra 2008 og en ged fra 2009, som alle bedækkes af en buk, der er født hos Erik sidste år. Endvidere har de tre bukkekid fra i år gående. De er født hos mig, men Bjarne og Joan har pladsen til at de kan vokse op, så vi kan se, hvordan de udvikler sig.

Erik og Else har fem geder fra 2009 og fire gimmere fra i år. De fem voksne bedækkes af en ung buk fra 2010. Desuden har de en buk fra sidste år, som lige nu er på besøg i Bjarnes besætning.

For at fuldende billedet kan jeg fortælle, at Bent på Bornholm har to geder fra 2005 og en gimmer fra i år, der kommer fra en anden lille besætning på Bornholm, som han har kontakt til.  Derudover har han en gammel buk fra 2004. Besætningerne på Bornholm er her i sommer blevet M1.

De vigtigste avlsmål.

Når man ser denne opremsning af tilgængelige avlsdyr, er det indlysende, at vores arbejde for at bevare og opformere bestanden af Walliser-geder i Danmark kun lige er begyndt. Det allervigtigste lige nu er derfor stadig at have øjne og ører åbne. Der findes givetvis flere dyr rundt i landet, som vi ikke har fundet. Så hvis du har kendskab til Wallisergeder ud over de her nævnte, hører vi hjertens gerne fra dig.

Ellers skal vi sikre os, at få generne spredt så meget ud som overhovedet muligt og vi skal have så mange forskellige bukke i aktiv avl, som vi kan.

Vores avlsmål er sunde, produktive dyr, der bliver drægtige som planlagt, gennemfører drægtigheden og læmmer let og problemfrit, meget gerne to levedygtige kid. Geden skal have en passende mængde mælk til kiddene og yveret skal trække sig tilbage efter laktationen uden problemer. Vi ønsker velproportionerede dyr med god rummelighed, stærke ben og godt temperament. Engang med tiden kan vi begynde at arbejde med tendens til filtning i pelsen og farvefejl, men det er ikke områder, som vi har råd til at selektere på i øjeblikket. Dog er fejlfri bukke ønskelige, men det er vigtigere at arbejde os ud af indavlsproblemer.

Lille Grethe (f. 2009) med datteren Svalens Gry (f. 2011) fotograferet i marts 2012.

Maedi-programmet.

For at vi kan samarbejde om dyrene og alle avlsdyr bliver tilgængelige for hinanden, er det afgørende, at alle dyr på sigt bliver M3. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu har ikke-beslægtede besætninger, der er gået i gang med at teste op. Vi kan jo risikere at finde flere u-testede dyr, men den opgave er vi indstillede på at løse, hvis det skulle blive aktuelt. Som I vil kunne læse andetsteds i dette blad, får vi desværre flere sygdomme, som vi skal forholde os til. Vi må afvente mere viden, men jeg kan kun opfordre alle til at gøre, hvad der er nødvendigt for at holde gedebestanden i Danmark så sund som muligt.

Stamtavler – den frivillige gederegistrering.

For at vi kan dokumentere avlsarbejdet fremover, er det vigtigt at dyrene bliver enkeltdyrsregistreret, så der kan udarbejdes stamtavler på dem. Dette arbejde er også godt i gang. Dansk Gede Unions dommere har avlsgodkendt hovedparten af dyrene, de mangler kun et par besætninger. Den viden, vi har om dyrenes afstamning, bliver noteret ned og derudfra kan stamtavlen laves af Videncentret for Landbrug.

Så tog vi på udflugt …

Da alle disse ting var snakket godt igennem og kaffen var drukket, var det tid til at køre en tur. Vi skulle nemlig se på bukkene, som hidtil har boet andre steder, da jeg ikke kunne have buk, hvor jeg boede før. Nu har vi fået bedre forhold for folk og fæ, så når bukkene kommer hjem for at bedække gederne, bliver de hjemme. Først kørte vi til Lars og Jette for at se på Mark fra 2009 og Valdemar fra i år, som skal til Michael og Britt. Derefter kørte vi til Zhelma og Peter for at se Victry fra 2010. Dejlige bukke, som har iført sig årstidens parfume.

Overraskelsen.

Til allersidst skulle vi se Michael og Britts geder. Det er en dejlig, lille harmonisk flok, selv om dyrene er bragt sammen fra forskellige steder. Det var et par måneder siden, jeg sidst havde set dyrene og som tidligere nævnt, er gedeavl nyt land for Michael og Britt. Det var Bjarne, der først opdagede det. ”Den der ged er da med kid!”, som man siger, der hvor han kommer fra. Og ganske rigtigt: Den sidst ankomne ged fra dyreparken i Jylland, er tydelig drægtig med stor mave og fint, lille yver. Michael og Britt havde godt nok glædet sig over, at den så ud til at trives så godt, men ikke lige kendt de videre tegn. Heldigvis ved vi, hvem der har været på spil, for dyreparken havde købt en dejlig Walliser-buk af Erik.

Vores Walliser-møde blev således ophævet under stor munterhed og vi glæder os alle sammen til den snarlige forøgelse af vores avlsmateriale – ikke mindst Julie og Mathias, som er Michael og Britts ældste børn.

Det var en hyggelig dag og det var rart at mødes alle sammen. Vi er virkelig afhængige af hinanden i dette spændende projekt. Heldigvis er vi meget enige om, at sætte fokus på, hvad der tjener racen og dyrene bedst, hvilket gør samarbejdet meget inspirerende. Tak fordi I kom og held og lykke med den fremtidige avl.