Februar er en fredelig måned for gedeavleren her på gården. Gederne bliver tykkere og tykkere og forventningens glæde vokser, medens jeg morgen og aften bytter rundt på de bundfrosne og de optøede vandspande. Det har været iskoldt.

I den lille optestningsbesætning vokser Lykke fint. I starten af februar delte vi folden op derovre, så de tre Wallisere kunne komme ud i lyset uden at blive stresset af landracegederne, de bor sammen med. Det virkede fint, de vænnede sig til hinanden gennem hegnet og nu er de alle lukket sammen igen og har det fint. Det er dog sværere end forventet for gedeavleren at have geder udstationeret – det bliver så dejligt, når de kan indgå i flokken herhjemme og jeg kan have den daglige kontakt med dem.

Alma og Lykke ude i det kolde februarvejr.

Et dejligt tidsfordriv for vores geder i vintertiden er juletræer. De bliver gnavet fuldstændig rene for nåle, bark og kviste. Hele familien og nabolaget har efterhånden lært, at brugte juletræer modtages her.

Gederne bruger lang tid på at æde juletræer. Selvom det har været meget koldt i februar, har det været tørt og gederne har været rigtig meget udendørs. De er virkelig hårdføre.

Februar bød også på dagen, hvor vores gode ven Kurt mødte op med sine to lange sønner og hjalp min gode mand med at renovere stalden. De midlertidige skillevægge lavet af stuehusets gamle døre og et lille stykke af min gamle sofa, der i hast blev knaldet op, da vi flyttede ind her på gården, blev revet ned og skiftet ud med hele plader. Helt utroligt, hvor det pyntede. Så nu er stalden klar til at gederne skal ind i læmmeboksene i næste weekend. Min lange læmme-ferie vinker forude.

Der sker noget, når der pludselig er store mænd med masser af kræfter på besøg. Tak for hjælpen.

Gederne er alle blevet vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer. Det gøres med alle dyr i besætningen 2-4 uger før læmning og så skal kiddene have igen, når de er henholdsvis 3 mdr. og 4½ mdr. gamle. Når først man har set et kid med stivkrampe, vaccinerer man gerne!