Af Anne Bjørklund.
Søndag d. 9.Oktober var Erik Thomsen og hans kone, som til daglig bor i det nordlige Jylland, på Sjælland i forbindelse med et familiebesøg. Aftalen var, at de skulle komme her forbi og se vores Wallisergeder. Jeg greb muligheden og inviterede de andre Walliser-folk, nemlig Bjarne og Joan Mols fra Ansager, Michael og Britt Nielsen fra Ørslev ved Skælskør og Bent Rasmussen fra Bornholm, så vi kunne drøfte de videre planer for vores Walliser-avl. Bent var desværre forhindret på dagen, men han kommer helt sikkert en anden dag.
Hvor mange dyr har vi?
Da alle var vel ankommet, gik vi en tur i folden. Denne sommer har ikke været god for de lavtliggende dele af vores folde, men gederne har hele tiden kunnet søge til tørre områder. Det var som at lukke børn ind i en slikbutik: Vi gik længe rundt og så på gederne. Vi har i øjeblikket tretten hundyr, fem landracer og otte Wallisere. Der er tre gamle fra 2005, tre unge fra 2009 og to gimmere fra i år. De seks voksne bliver bedækket af to forskellige bukke i slutningen af oktober. Kun en lidt kold vind og efterhånden sultne maver sendte os ind i det varme hus til en lille frokost.
Medens vi spiste, præsenterede gæsterne deres besætninger. Michael og Britt er forholdsvis nye gedeavlere og er netop blevet M1. De startede med en lidt blandet flok, hvorfra der kun er tre dværggeder tilbage. Af Wallisere har de tre gimmere fra 2010, tre lidt ældre geder fra en institution på Fyn samt en 4-5 år gammel ged fra en dyrepark i Jylland. Planen er, at de fire voksne geder skal bedækkes med et bukkekid fra min besætning ligeledes sidst i oktober. Mere om denne besætning senere, for vi var nemlig så heldige, at vi senere på dagen kørte hen og så dyrene – og fik en dejlig overraskelse.
Bjarne og Joan er erfarne gedeavlere. De har holdt en lille pause, men er nu på banen igen med både landrace, dværg og Walliser. De har en ged fra 2004, en ged fra 2008 og en ged fra 2009, som alle bedækkes af en buk, der er født hos Erik sidste år. Endvidere har de tre bukkekid fra i år gående. De er født hos mig, men Bjarne og Joan har pladsen til at de kan vokse op, så vi kan se, hvordan de udvikler sig.
Erik og Else har fem geder fra 2009 og fire gimmere fra i år. De fem voksne bedækkes af en ung buk fra 2010. Desuden har de en buk fra sidste år, som lige nu er på besøg i Bjarnes besætning.
For at fuldende billedet kan jeg fortælle, at Bent på Bornholm har to geder fra 2005 og en gimmer fra i år, der kommer fra en anden lille besætning på Bornholm, som han har kontakt til. Derudover har han en gammel buk fra 2004. Besætningerne på Bornholm er her i sommer blevet M1.
De vigtigste avlsmål.
Når man ser denne opremsning af tilgængelige avlsdyr, er det indlysende, at vores arbejde for at bevare og opformere bestanden af Walliser-geder i Danmark kun lige er begyndt. Det allervigtigste lige nu er derfor stadig at have øjne og ører åbne. Der findes givetvis flere dyr rundt i landet, som vi ikke har fundet. Så hvis du har kendskab til Wallisergeder ud over de her nævnte, hører vi hjertens gerne fra dig.
Ellers skal vi sikre os, at få generne spredt så meget ud som overhovedet muligt og vi skal have så mange forskellige bukke i aktiv avl, som vi kan.
Vores avlsmål er sunde, produktive dyr, der bliver drægtige som planlagt, gennemfører drægtigheden og læmmer let og problemfrit, meget gerne to levedygtige kid. Geden skal have en passende mængde mælk til kiddene og yveret skal trække sig tilbage efter laktationen uden problemer. Vi ønsker velproportionerede dyr med god rummelighed, stærke ben og godt temperament. Engang med tiden kan vi begynde at arbejde med tendens til filtning i pelsen og farvefejl, men det er ikke områder, som vi har råd til at selektere på i øjeblikket. Dog er fejlfri bukke ønskelige, men det er vigtigere at arbejde os ud af indavlsproblemer.
Lille Grethe (f. 2009) med datteren Svalens Gry (f. 2011) fotograferet i marts 2012.
Maedi-programmet.
For at vi kan samarbejde om dyrene og alle avlsdyr bliver tilgængelige for hinanden, er det afgørende, at alle dyr på sigt bliver M3. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu har ikke-beslægtede besætninger, der er gået i gang med at teste op. Vi kan jo risikere at finde flere u-testede dyr, men den opgave er vi indstillede på at løse, hvis det skulle blive aktuelt. Som I vil kunne læse andetsteds i dette blad, får vi desværre flere sygdomme, som vi skal forholde os til. Vi må afvente mere viden, men jeg kan kun opfordre alle til at gøre, hvad der er nødvendigt for at holde gedebestanden i Danmark så sund som muligt.
Stamtavler – den frivillige gederegistrering.
For at vi kan dokumentere avlsarbejdet fremover, er det vigtigt at dyrene bliver enkeltdyrsregistreret, så der kan udarbejdes stamtavler på dem. Dette arbejde er også godt i gang. Dansk Gede Unions dommere har avlsgodkendt hovedparten af dyrene, de mangler kun et par besætninger. Den viden, vi har om dyrenes afstamning, bliver noteret ned og derudfra kan stamtavlen laves af Videncentret for Landbrug.
Så tog vi på udflugt …
Da alle disse ting var snakket godt igennem og kaffen var drukket, var det tid til at køre en tur. Vi skulle nemlig se på bukkene, som hidtil har boet andre steder, da jeg ikke kunne have buk, hvor jeg boede før. Nu har vi fået bedre forhold for folk og fæ, så når bukkene kommer hjem for at bedække gederne, bliver de hjemme. Først kørte vi til Lars og Jette for at se på Mark fra 2009 og Valdemar fra i år, som skal til Michael og Britt. Derefter kørte vi til Zhelma og Peter for at se Victry fra 2010. Dejlige bukke, som har iført sig årstidens parfume.
Overraskelsen.
Til allersidst skulle vi se Michael og Britts geder. Det er en dejlig, lille harmonisk flok, selv om dyrene er bragt sammen fra forskellige steder. Det var et par måneder siden, jeg sidst havde set dyrene og som tidligere nævnt, er gedeavl nyt land for Michael og Britt. Det var Bjarne, der først opdagede det. ”Den der ged er da med kid!”, som man siger, der hvor han kommer fra. Og ganske rigtigt: Den sidst ankomne ged fra dyreparken i Jylland, er tydelig drægtig med stor mave og fint, lille yver. Michael og Britt havde godt nok glædet sig over, at den så ud til at trives så godt, men ikke lige kendt de videre tegn. Heldigvis ved vi, hvem der har været på spil, for dyreparken havde købt en dejlig Walliser-buk af Erik.
Vores Walliser-møde blev således ophævet under stor munterhed og vi glæder os alle sammen til den snarlige forøgelse af vores avlsmateriale – ikke mindst Julie og Mathias, som er Michael og Britts ældste børn.
Det var en hyggelig dag og det var rart at mødes alle sammen. Vi er virkelig afhængige af hinanden i dette spændende projekt. Heldigvis er vi meget enige om, at sætte fokus på, hvad der tjener racen og dyrene bedst, hvilket gør samarbejdet meget inspirerende. Tak fordi I kom og held og lykke med den fremtidige avl.