Der sker SÅ meget her i påskesolen. Alma, Oline og Lykke fra min lille optestningsbesætning er endelig nået til M2. For at få dem integreret optilmalt herhjemme i flokken, har vi besluttet at gå ned på M2 med hele besætningen. De tre dyr går nu i boks i stalden, så de kan vænne sig til alt det nye. Om få dage stiller vi læmmebokse op og dyrene bliver så blandet rigtigt sammen, når de skal ud igen med deres kid. Det er sådan en lettelse.

Naturligvis får det den konsekvens, at vi ikke kan udstille i år, men publikum bliver ikke snydt. Nielsens Wallisere fra Ørslev er klar til at blive vist frem.

Alle dyr er vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer og vi har sortereret i bukkeflokken. Der er kun John og Osvald tilbage – de ved ikke, at de snart får fint besøg fra Jylland.

– og her har vi så årets første kid: Svalens Samuel efter Oline og Svalens Frede. En ordentlig krabat på 5,4 kg, der valgte at komme ud med bagbenene først. Han måtte lige have et træk for at komme ud i en fart og derefter førstehjælp for gedekid, så han kom i gang med at trække vejret. Mor og barn har det godt.

Min søde datter har været hjemme på gede-besøg og vi har gennemgået et-års dyrene med henblik på at udvælge dyr til salg. Pyh, det er svært, når jeg helst vil beholde dem allesammen selv, men det går jo ikke.

Som tiden dog flyver afsted. Marts er allerede forlængst gået med masser af aktivitet omkring dyrene. Alle hundyr har har fået klippet klove og er blevet behandlet for lus. Gedeavleren her på gården lå godt på sofaen efter en lang eftermiddag i stalden, hvor gederne stillede sig i kø for at blive ordnet.

Vi fik også den fornøjelse at besøge kolleger i det jyske, da vi tog på weekend og lagde vejen forbi Bjarne og Joan. Min gode mand, der jo har levet et langt liv med dyr, så kvaliteterne i to af Bjarnes bukke og der blev indgået aftale om, at de skal tilbringe sommeren og næste bedækningssæson her på gården.

Og ellers venter vi jo bare på kiddene – især efter at have beundret de små hos Bjarne.