Juni 2020

Og sommer blev det – uden dyrskuerne, men alligevel med masser af god gedetid.

I det dejligste solskinsvejr fik vi ordnet bukkene. Her er det yndlingssvigerdatteren med hendes yndling JJ.


Hun er også blevet rigtig dygtig til at klippe klove.
En meget stolt og koncentreret Valdemar på sommerferie hos Mormor. En lille gåtur med Marshall var en stor oplevelse.


Sidst på måneden var det tid til et besøg af vores gode dyrlæge Sven, da vi skulle have taget maediprøver og klovtest.

Det gik fint med alle prøverne, men denne gang havde svigerdatteren også medbragt ekstra hænder til de store bukke. Tak for en hyggelig dag.

Maj 2020

Selv om vi ikke skal på dyrskuer i år, skal dyrene passes og plejes alligevel – og heldigvis stiller min søde svigerdatter op, som hun plejer.

Her er det Svalens Lisbeth (efter Julia og Franzl), som desværre kastede i år, der er blevet striglet og er ude og gå en lille tur i snor.

Vi har beholdt to af årets bukkekid: Svalens Rocky (i forgrunden) efter Svalens Malene og Franzl samt Svalens Marshall efter Svalens Olga og Aarsdales Anton. Vi lærer dem at gå i snor og at være i hænder, medens de er små, det er vældig hyggeligt.

Efter mange og lange overvejelser har vi solgt dyr til andre gedeglade mennesker og er nu nede på det antal dyr, som skal være her til vinter.

De unge bukke er flyttet over i bukkefolden og som altid glæder jeg mig over, hvor roligt bukkeflokkens hieraki etableres.

Og ellers er det jo bare at nyde foråret, strigle og klippe klove….. – og det har I jo set mange gange, så på den sidste dag i maj tog jeg i stedet dette billede af svaleungerne i stalden – nu bliver det sommer.

April 2020

Så kom den endelige udmelding. På den ene side havde vi ventet det og på den anden side var forberedelserne i fuld gang. Det er når man mister noget, at man rigtig bliver klar over, hvor meget det betyder for en.

Det tog lidt på gedeavlerens forårshumør! Roskilde Dyrskue er blevet et af årets meget store højdepunkter for hele min glade familie. Vi skulle for første gang i år have haft 3 campingvogne på stribe og vi havde glædet os til at få bedømt vores et-års dyr. Men – befolkningens sundhed skal naturligvis komme i første række og vi håber på dyrskuer næste år.

Der blev masser af tid til at slappe af i forårssolen.

Alle juletræerne, som gederne har hygget sig med at afbarke vinter og forår blev brændt af på et øjeblik og efterlod en askebunke, som gederne har rullet sig i. Jeg ved ikke, hvorfor det er så dejligt, men de elsker det og så må jeg jo bære over med, at de bliver noget grå at se på.

Sjovt ser det ud, når selv de gamle geder leger.

Kiddene hygger sig også.

Marts 2020

Medens kiddene er små, er det bare så hyggeligt at sidde lidt med sådan et lille varmt dyr – Valdemar på ferie hos Mormor og Bedstefar.

Vi har aldrig før haft geder og kid inde så længe, men vi venter stadig på, at foldene tørrer lidt mere og at regn og blæst bliver erstattet af andet vejr.

Gederne har det godt, men gedeavleren glæder sig rigtig meget til det bliver tid til at åbne dørene ud til foråret.

Pludselig blev livet forandret, da gedeavleren skal arbejde hjemmefra i forbindelse med Coronapandemien. Hverdagen kan tilrettelægges anderledes og dagsrytmen sender ofte en ged på klippebordet fra morgenstunden til en gang klovklipning eller striglning – så er vi godt i gang med dagen.

Og så blev det endelig tid til at åbne dørene og nedlægge læmmeboksene. Der er hurtigt faldet ro på flokken, det kendte hieraki er genetableret. Dyrene går på den lille fold og græsses langsomt ind med lidt længere tid dag for dag på den større fold om eftermiddagen.


Bukkene er også tilbage i folden. Gedeavleren har brugt mange Corona timer på at gøre folden fin og i orden til bukkene skulle ud igen.

Februar 2020

Læmmesæsonenes afslutning stod Joleen for og glæden var stor, da hun leverede en buk og en gimmer

Svalens Margrethe 2. få minutter gammel. Storebror Morten er allerede næsten tør.

I stalden er alting således i sin skønneste ordene, men udenfor regner det stadig. Bukkefolden er blevet så fyldt med pladder, at vi simpelt hen har valgt at evakuere bukkene. De er kommet ind i tørvejr i en stor løsdrift og trives godt med det.

Nu hvor læmmesæsonen er slut, starter gedeavlerens overvejelser for alvor. Hvilke dyr skal blive her i besætningen og hvilke skal sættes ud eller sælges til gede-gode mennesker? Jeg skal kun have otte voksne hundyr, når vi når til den nye bedækningssæson. Det er jo luksus at have dyr at vælge i mellem, men det er så svært! Jeg har efterhånden en håndfuld gamle geder, som jeg ikke er klar til at sætte ud, hvilket giver færre pladser til ungdyr. Det er meget vigtigt for mig, at flokken herhjemme er harmonisk og at dyr sælges sammen med en slægtning eller en ven, så de ikke kommer alene til et nyt sted.

Januar 2020

Min fotorulle for januar er propfuld af kidbilleder, da første bølge af kid blev født i sidste halvdel af måneden. Mellem influenza, storm, regnvejr og pladder er der en fredelig stemning i stalden. En enkelt ged har kastet et lille bitte foster og er kommet ud igen, for at lege med et-års gederne, så der er syv geder på stald.

Når der fodres til aften, får kiddene lov til at komme ud og brænde krudt af på fodergangen. De elsker det, lærer hinanden at kende og sover så godt bagefter. Gederne er helt rolige, de æder imedens de små leger. Aftenfodringen har det med at trække ud i disse dage til glæde for folk og fæ.

Det er et anderledes år med mild og megavåd vinter. Foldene er meget våde, så indtil videre bliver dyrene på stald. Boksene er lavet så store som muligt og der er høhæk-kapacitet til at gederne har wrap hele dagen medens gedeavleren går på arbejde.

Wallisernes farvetegning er en evig udfordring. Malenes bukkekid efter Franzl, Rocky, er helt perfekt.

December 2019

Mørket har sænket sig over gedeavleren her på gården.

Det er mørkt både ved morgen- og aftenfodring. Det regner, det stormer og man skal virkelig være glad for sine dyr for at nyde denne tid.

Når først man er kommet ud, er glæden ved dyrene naturligvis uforandret – men indrømmet: Nogle dage skal man altså hanke op i sig selv for at komme i arbejdstøjet.

Selv om gedeavleren jamrer over mørket og vejret, har dyrene det godt. Maverne vokser som de skal og der hviles meget.

Gamle Oline og hendes datter Malene, som altid er i nærheden af sin mor, elsker at være inde i stalden og går kun ud til madtid. Maverne er runde, de venter begge to tvillinger og Malenes yver anes under pelsen.

Som sædvanligt i december har vi hentet en masse juletræer, som gederne vil bruge masser af tid på at gnaske i sig de kommende måneder.

Barken er det allerlækreste og spises først. Herfra ønskes alle et rigtig godt nytår.

November 2019

I denne måned er der sket flere dejlige ting i gedestalden. Alt er rengjort og lavet fint til vinteren.

Medens stærke sønner og gode venner tog sig af det grove arbejde, ryddede min svigerdatter op på mit foderbord, så nu skal jeg bare holde orden!

Og endelig kom dagen, hvor gederne skulle scannes. Min søde svigerdatter havde taget en feriedag ligesom gedeavleren her på gården. Vi mødtes tidligt, smurte madder og bryggede staldkaffe til scannemanden og gik så i stalden, hvor gederne blev fodret ind og tøjret, så de var klar. Selve scanningen tager ikke mange minutter og vi ved nu, at der er 14 små Wallisere på vej fordelt på 8 mødre. De kommer lidt mere spredt end sidste år, men de kommer! – og vi glæder os.

Samtlige dyr har fået ormekur og bukkene er blevet forkælet med et par juletræer med skæve toppe, som de gnaver i sig med stort velbehag.


Oktober 2019

Det har været en stille måned, våd og mørk. Gedeavleren her på gården elsker ikke den mørke tid. Det gælder om at komme ud at fodre til aften med det samme, når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg kan udnytte det allersidste dagslys.

Håbet om, at alle geder er drægtige vokser i denne måned. Der har ikke været brunst at se – kun hos kiddene fra i år, som ikke skal ilæmmes før næste år. Det bliver så spændende at finde ud af, om alle bukkene har klaret opgaven. Heldigvis skal der scannes i næste måned, så spændingen udløses.

Et af oktober måneds lyse øjeblikke. En uges efterårsferie gav mulighed for besøg af Valdemar, der lige så stille fandt ud af, at JJ gerne ville have de store nedfaldne blade fra valnøddetræet lige udenfor bukkefolden. Jeg ved ikke, hvem af os, der nød det mest.

September 2019

En af de tilbagevendende opgaver, når man arbejder med Wallisergeder, er klipning af klovene. Her i løbet af september har alle dyr således været en tur på klippebordet, stille og roligt en enkelt eller to pr. gang, så den halvgamle gedeavler her på gården ikke bliver for træt i armene.

Med septemberhimlen i baggrunden ses her Svalens Lisbeth og Svalens Karin, nysgerrige og glade. De er begge efter Julia og Franzl, blot født med et års mellemrum. Lisbeth skulle således gerne være drægtig for første gang og Karin for anden gang.

Bedækningerne er afsluttet og alle dyr er tilbage i vante folde igen.

Der har været god stemning i alle flokke i løbet af bedækningsperioden, men alligevel er det som om Franzl er mest veltilpas, når han får sine bukke hjem i folden igen.