August 2021

Som I måske ved, har vi været nede på IT-udstyr her på gården og gedeavleren laver nu disse opslag på baggrund af en fabelagtig hukommelse – ironi kan forekomme – og billederne på fotorullen.

Det var også i august at fem voksne geder flyttede ind her i god tid forud for bedækningssæsonen. De var solgt videre til 2 avlere, men for at undgå en ekstra flytning med kort interval, landede de her. Den ældste af dem, Lærke, er født her og det var tydeligt, at hun genkendte stalde og folde. Hun gik rundt på egen hånd og så på det hele, opførte sig helt anderledes end de andre 4, der er hendes datter og børnebørn. Så blev gedeavleren stille inden i. De tre unge skulle lige lære, at der var smæk på vores el-hegn og at det ikke er meningen, at man skal springe over låger. Gedeavleren måtte således ud og skrue brædder på en tidlig morgen og gedeavlerens søde mand måtte trække en el-tråd over lågerne – så var vi enige.

De nye beboere gik glade til høhækken og faldt hurtigt til i flokken.
Præmiesvigerdatter
Præmiesvigersøn

Ja, det var også i august at børn, svigerbørn og børnebørn pludselig stod på gårdspladsen og var klar til at køre halm ind.

Bemærk gedernes midlertidige lille fold-hus, mens vi venter …..

Leave a Reply