Svalens John sammen med Svalens Samuel og Svalens Kurt. De holder et vågent øje med arbejdsmændene under flytningen af deres vinterhuse, som viste sig ikke at stå optimalt i første omgang.
Bukkene æder wrap og halm i massevis i det kolde vejr. En plade på den ene side af høhækken giver dels læ og dels en beskyttet adgang til høhækken for et dyr, der er lavere i hierakiet. De fire bukke, vi har i øjeblikket, er dog rare ved hinanden.
En dejlig lun stald en kold januar morgen. Det er Lille Grethe (f. 2009) med sin gimmer fra sidste år Svalens Trine. I baggrunden ligger Sindy Jensens kid Svalens Anna og Svalens Lærke.
Svalens Lærke, som vokser og har det godt, selv om hun har mistet sin mor. Hun holder sammen med sin kuldsøster Anna og har i dag fået klippet de små klove for første gang.