Indsyningen til Bregentved finder normalt sted fredag aften, men vejrmeldingen lovede skybrud, så vi fik lov til at vente med at syne ind til lørdag morgen i strålende sol. Glad og frisk sad den nyvaskede gedeavler i bilen, dyrene var læssede og det føltes som morgen indtil radioværten på P4 sagde: “Du lytter til NAT på P4”. Okay, 05.30 er tidligt at køre hjemmefra!

Vi havde et par hyggelige og travle dage. De syv medbragte Wallisere tog sig godt ud og flere kaldte dem “nat-og-dag-geder”. Veninden fik 22 point – blev primært trukket for løst ophæftet yver ganske som Sindy og Grethe, så der er noget konkret at arbejde med. Et-års-gederne sprang lystigt over hegnet om aftenen, så vores overnattende avlere havde nok at holde styr på.

Wallisergeder i ringen venligt præsenteret af den lokale gedeavler Elisabeth, som altid kommer og hjælper og mine ældste nevøer, Nikolai og Sebastian, som lige kom forbi og tjente en sodavand. Selv om vi burde have øvet os mere, er alle de 3-årige Wallisere blevet rimeligt gode til at gå i snor.

På den anden dag i juli var det tid til at tage bukkekiddene fra. Det gik stille og roligt i begge folde. De store bukke tog venligt og med stor overbærenhed i mod de små nysgerrige bukkekid.

Til at begynde med holdt de fire unge bukke sig tæt sammen. Der gik et par dage, før de turde at bevæge sig rundt i hele bukkefolden.

De små var meget interesserede i de gamle bukke, som fandt sig i tilnærmelserne med stor værdighed. Nu går hele flokken altid samlet og de ligger tæt sammen og hviler.

Jeg var spændt på Venindens yver, når hendes store, sultne bukkekid blev taget fra. Den første dag var det en smule spændt, men hun lod sig villigt føre på malkebænken, så jeg kunne føle grundigt efter. Det har ikke været nødvendigt at malke ud – jeg vil tro, at Deere har fundet ud af at patte i begge sider. Fine Fru 93 har ikke haft meget mælk, så det kan Dexta sagtens klare.

Nu har jeg sat tildelingen af korn + kraftfoder op hos hundyrene, som har græsset meget ned og virker sultne. I bukkefolden, hvor der har gået få dyr, er der stadig masser af græs og fuldstændig ro, så der venter vi lidt. Jeg har lavet en lille fangefold i bukkefolden, hvor det er min plan at fodre bukkekiddene indenfor hegnet og de store bukke udenfor.

Juli sluttede med en helt fantastisk hyggelig tur til Bornholm for at se på Wallisergeder. Bent, som i sin tid overtog den gamle buk og to geder fra Ishøj, var min guide og chauffør og han var på pletten KL. 6.00 en smuk sommermorgen, da en lettere forsovet sjællænder stod af natfærgen i Rønne. Vi spiste en fremragende morgenbuffet hos Lisbeth og Peter, som har haft Wallisere sider 1975. Det var en kæmpe oplevelse, at gå rundt i deres fold.

Bornholm er som skabt til Wallisergeder.

Jeg glæder mig SÅ meget over samarbejdet og det bliver så spændende, når vi får avlsdyr fra denne besætning udbredt til resten af landet.

Vi kan virkelig lære noget af bornholmerne: Se hvor velplejet pelsen er! I øvrigt havde dyrene lært at spise kirsebær - og spytte stenene ud.

Vi brugte timer på at nyde de smukke dyr og hinandens selskab, men Bent og sjællænderen skulle videre. Det var en stor glæde at gense Bents dyr, som fremstod smukke og veltilpasse.

Gamle 75, som er far til så mange gode dyr, nyder sit otium på Solskinsøen.

Wallisere er jo beskrevet som sky og reserverede, men dette billede viser med al ønskelig tydelighed, at Walliserkid, der bliver håndteret venligt, bliver lige så trygge og tillidsfulde som alle andre racer.

En dejlig frokost med bornholmsk øl blev også en del af oplevelsen for den glade sjællænder. Få sømil ude på vandet, stod regnen ned i stænger, så det var oplagt at snuppe en lur på køjen med hovedet fuldt af dejlige billeder fra en udbytterig dag med sol over Bornholm.