Søndagssysler på den sidste dag i januar – lige noget der passer gedeavleren her på gården. Vejret er koldt og klart og dyrene nyder det. Gederne er højdrægtige og der er to uger til læmmeferien.

Søndage er dejlige. Jeg kan bruge al den tid i verden til at fodre og kigge på dyrene. Jeg blander kraftfoder til de næste 5 dage, fylder vandspande og mineralskåle. Der er tid til at åbne en ny wrap – åh, hvor det dufter godt – og rydde op efter den gamle. Der er altid en trillebørfuld wrap, der bliver revet sammen til hønsene og plastikken kommes i en sæk til genbrugen.
