Juni er lig med dyrskuer 🙂 I skrivende stund er det mandag efter Roskilde Dyrskue og roen har sænket sig i det lille hjem – både i folden og i stuen.

Lille Grethe og Sindy Jensen har haft en god tur til Roskilde, de fik begge 22 point og blev meget rost for deres smukke pels. Indrømmet: Det tager godt nok lang tid at strigle, vaske med shampoo og balsam – og strigle igen – og igen, men det ser da flot ud, når man er færdig!

Sindy Jensen med Svalens Sofie i den lille boks, der var deres hjem fra torsdag til søndag på Roskilde Dyrskue.

Vi har jo været afsted mange gange og den lille dyrskue-høhæk er en rigtig god investering. Jeg bruger dem jo også i læmmeboksene og gederne vil nødig æde stråfoder fra gulvet.

Dyrskuer er et stort og festligt arbejde, der også er præget af samarbejde avlere imellem. Jeg var så heldig at mine Walliser-kolleger fra Ørslev kom og hjalp med at trække gederne i ringen, da jeg selv skulle speake.

Præsentation af de udstillede gederacer med stolt skilte-bærer. Kiddene elsker at komme i ringen og få bevæget sig lidt omkring.

Vi stiller udstillingen op allerede om onsdagen.

Dansk Gede Unions nymalede info-søjler pyntede op i gedeudstillingen. Bemærk billederne af Wallisere i højre side.

Sct. Hans eftermiddag viste vejret sig fra sin rolige side, hvilket gav mulighed for en tur i folden, hvor kiddenes forskellige udseende bliver tydeligere. Bukkekiddene John og Ford  har f.eks. meget forskellig hornstilling.

Svalens John (efter Veninden og Victry)

Svalens Ford (efter Fine Fru 93 og Mark)

Gimmerne har meget forskellig pels. Tulle (efter Hak Horn og Victry) og Deere (efter Veninden og Victry) var begge meget meget krøllede, da de blev født og det er de stadig. Deere ser ud til at få mere pandelok end de andre.

Svalens Deere med tydeligt krøllet pandehår.

Sct. Hans aften blev smuk, vinden lagde sig og vi havde kæmpe bål i folden, hvor vi -med stor hjælp fra gederne – har fjernet små-træer og krat. Det krævede traktorens tilstedeværelse i folden – og i traktoren sidder gårdens hund altid. Således opstod et hyggeligt møde mellem flaskekiddet Frederikke og retrieveren Fie til stor forundring for dem begge to. Vi tobenede måtte flere gange trække på smilebåndet.

Min stærke søn og min gode mand hviler sig efter at have tændt op i bålet.

Hvad mon det er for et underligt dyr??

Aftenen fulgtes af en hel dags regnvejr, 25 mm i alt er der kommet. Gederne kom først ud af stalden her til aften for at græsse lidt. Der er ikke så meget krudt i græsset mere, så brændenælderne er også blevet interessante. Til gengæld har de fået gumlet noget halm.

Fine Fru 93 (f. 2005) har en super god teknik, når der skal spises brændenælder.

Nu håber vi på bedre vejr næste weekend, hvor vi skal afsted igen til Børn og Dyr på Bregentved. Planen er at tage to geder med deres kid samt de to et-års geder med derned.