Marts 2020

Medens kiddene er små, er det bare så hyggeligt at sidde lidt med sådan et lille varmt dyr – Valdemar på ferie hos Mormor og Bedstefar.

Vi har aldrig før haft geder og kid inde så længe, men vi venter stadig på, at foldene tørrer lidt mere og at regn og blæst bliver erstattet af andet vejr.

Gederne har det godt, men gedeavleren glæder sig rigtig meget til det bliver tid til at åbne dørene ud til foråret.

Pludselig blev livet forandret, da gedeavleren skal arbejde hjemmefra i forbindelse med Coronapandemien. Hverdagen kan tilrettelægges anderledes og dagsrytmen sender ofte en ged på klippebordet fra morgenstunden til en gang klovklipning eller striglning – så er vi godt i gang med dagen.

Og så blev det endelig tid til at åbne dørene og nedlægge læmmeboksene. Der er hurtigt faldet ro på flokken, det kendte hieraki er genetableret. Dyrene går på den lille fold og græsses langsomt ind med lidt længere tid dag for dag på den større fold om eftermiddagen.


Bukkene er også tilbage i folden. Gedeavleren har brugt mange Corona timer på at gøre folden fin og i orden til bukkene skulle ud igen.

Februar 2020

Læmmesæsonenes afslutning stod Joleen for og glæden var stor, da hun leverede en buk og en gimmer

Svalens Margrethe 2. få minutter gammel. Storebror Morten er allerede næsten tør.

I stalden er alting således i sin skønneste ordene, men udenfor regner det stadig. Bukkefolden er blevet så fyldt med pladder, at vi simpelt hen har valgt at evakuere bukkene. De er kommet ind i tørvejr i en stor løsdrift og trives godt med det.

Nu hvor læmmesæsonen er slut, starter gedeavlerens overvejelser for alvor. Hvilke dyr skal blive her i besætningen og hvilke skal sættes ud eller sælges til gede-gode mennesker? Jeg skal kun have otte voksne hundyr, når vi når til den nye bedækningssæson. Det er jo luksus at have dyr at vælge i mellem, men det er så svært! Jeg har efterhånden en håndfuld gamle geder, som jeg ikke er klar til at sætte ud, hvilket giver færre pladser til ungdyr. Det er meget vigtigt for mig, at flokken herhjemme er harmonisk og at dyr sælges sammen med en slægtning eller en ven, så de ikke kommer alene til et nyt sted.

Januar 2020

Min fotorulle for januar er propfuld af kidbilleder, da første bølge af kid blev født i sidste halvdel af måneden. Mellem influenza, storm, regnvejr og pladder er der en fredelig stemning i stalden. En enkelt ged har kastet et lille bitte foster og er kommet ud igen, for at lege med et-års gederne, så der er syv geder på stald.

Når der fodres til aften, får kiddene lov til at komme ud og brænde krudt af på fodergangen. De elsker det, lærer hinanden at kende og sover så godt bagefter. Gederne er helt rolige, de æder imedens de små leger. Aftenfodringen har det med at trække ud i disse dage til glæde for folk og fæ.

Det er et anderledes år med mild og megavåd vinter. Foldene er meget våde, så indtil videre bliver dyrene på stald. Boksene er lavet så store som muligt og der er høhæk-kapacitet til at gederne har wrap hele dagen medens gedeavleren går på arbejde.

Wallisernes farvetegning er en evig udfordring. Malenes bukkekid efter Franzl, Rocky, er helt perfekt.

December 2019

Mørket har sænket sig over gedeavleren her på gården.

Det er mørkt både ved morgen- og aftenfodring. Det regner, det stormer og man skal virkelig være glad for sine dyr for at nyde denne tid.

Når først man er kommet ud, er glæden ved dyrene naturligvis uforandret – men indrømmet: Nogle dage skal man altså hanke op i sig selv for at komme i arbejdstøjet.

Selv om gedeavleren jamrer over mørket og vejret, har dyrene det godt. Maverne vokser som de skal og der hviles meget.

Gamle Oline og hendes datter Malene, som altid er i nærheden af sin mor, elsker at være inde i stalden og går kun ud til madtid. Maverne er runde, de venter begge to tvillinger og Malenes yver anes under pelsen.

Som sædvanligt i december har vi hentet en masse juletræer, som gederne vil bruge masser af tid på at gnaske i sig de kommende måneder.

Barken er det allerlækreste og spises først. Herfra ønskes alle et rigtig godt nytår.

November 2019

I denne måned er der sket flere dejlige ting i gedestalden. Alt er rengjort og lavet fint til vinteren.

Medens stærke sønner og gode venner tog sig af det grove arbejde, ryddede min svigerdatter op på mit foderbord, så nu skal jeg bare holde orden!

Og endelig kom dagen, hvor gederne skulle scannes. Min søde svigerdatter havde taget en feriedag ligesom gedeavleren her på gården. Vi mødtes tidligt, smurte madder og bryggede staldkaffe til scannemanden og gik så i stalden, hvor gederne blev fodret ind og tøjret, så de var klar. Selve scanningen tager ikke mange minutter og vi ved nu, at der er 14 små Wallisere på vej fordelt på 8 mødre. De kommer lidt mere spredt end sidste år, men de kommer! – og vi glæder os.

Samtlige dyr har fået ormekur og bukkene er blevet forkælet med et par juletræer med skæve toppe, som de gnaver i sig med stort velbehag.


Oktober 2019

Det har været en stille måned, våd og mørk. Gedeavleren her på gården elsker ikke den mørke tid. Det gælder om at komme ud at fodre til aften med det samme, når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg kan udnytte det allersidste dagslys.

Håbet om, at alle geder er drægtige vokser i denne måned. Der har ikke været brunst at se – kun hos kiddene fra i år, som ikke skal ilæmmes før næste år. Det bliver så spændende at finde ud af, om alle bukkene har klaret opgaven. Heldigvis skal der scannes i næste måned, så spændingen udløses.

Et af oktober måneds lyse øjeblikke. En uges efterårsferie gav mulighed for besøg af Valdemar, der lige så stille fandt ud af, at JJ gerne ville have de store nedfaldne blade fra valnøddetræet lige udenfor bukkefolden. Jeg ved ikke, hvem af os, der nød det mest.

September 2019

En af de tilbagevendende opgaver, når man arbejder med Wallisergeder, er klipning af klovene. Her i løbet af september har alle dyr således været en tur på klippebordet, stille og roligt en enkelt eller to pr. gang, så den halvgamle gedeavler her på gården ikke bliver for træt i armene.

Med septemberhimlen i baggrunden ses her Svalens Lisbeth og Svalens Karin, nysgerrige og glade. De er begge efter Julia og Franzl, blot født med et års mellemrum. Lisbeth skulle således gerne være drægtig for første gang og Karin for anden gang.

Bedækningerne er afsluttet og alle dyr er tilbage i vante folde igen.

Der har været god stemning i alle flokke i løbet af bedækningsperioden, men alligevel er det som om Franzl er mest veltilpas, når han får sine bukke hjem i folden igen.

August 2019

I denne måned har vi sat bukke og geder sammen, da det gik rigtig godt sidste år, da vi for første gang gjorde det så tidligt. Jeg var imidlertid ikke helt tilfreds med Franzl’s første bedækninger, gederne så ikke ud til at bukke rigtigt sammen, som de skulle. Således bad jeg min gode mand om at hjælpe mig en regnvåd lørdag morgen, så vi i løbet af dagen kunne få Franzl på klippebordet og tjekke udstyret. Jeg gik i gang med andre gøremål, da min mand kaldte fra folden. Franzl var klar til inspektion on location. Altså kunne man se gedeavleren ligge på ryggen i regnvejret iført natbukser, jakke og kasket – som dog hurtigt faldt af – bevæbnet med en god saks, så jeg kunne klippe filtret pels af maven og fritlægge vejen til kid-produktion.

Vi håber, at Franzl’s tur til frisøren har hjulpet, så han har fået bedækket sine damer.


Endnu engang har verdens bedste svigerbørn sørget for at få halmen sikkert i hus.

Juli 2019

Juli betyder sommerferie her på gården. Og sommerferie betyder afslapning, strikketøj, bøger og en tur på striglebordet, for de geder, der ikke har været på dyrskue.

Der er også tid til havearbejde, her klippes forskellige vækster væk rundt om bukkefolden og De Tre Bukkebruse følger med. Franzl har stadig sit sommerbesøg hos frisøren på to do-listen.

Og medens gedeavleren her på gården studerer stamtavler og skriver lister for at få årets bedækninger på plads, bliver familien større.

Lille Laura kommer til verden d. 9/7 til stor glæde for os alle og er dermed dette års aller vigtigste lille “kid”.

Juni 2019

Den første del af juni måned skulle gedeavleren her på gården lige puste ud efter Roskilde Dyrskue.

Gederne er også fuldstændig afslappede, lever stort set af græs og tygger drøv i fred og ro.

Vi må dog i gang med forberedelserne til det næste traditionsrige dyrskue, hvor vi altid udstiller: Børn og Dyr på Bregentved.

Igen stiller min søde svigerdatter op, hun vil nemlig så gerne udstille sin yndling 1-årsbukken JJ. Ole skal også med, så vi øver os i at gå pænt i snor til stor fornøjelse for de forbipasserende.
Og JJ elsker det! Med sit fantastiske temperament tager han imod publikums kæl og klap i timevis. Vi ved jo godt at han har en sort plet på “undersiden”, men netop hans ro, venlighed og omgængelighed, som har har arvet fra både sin far og mor, sikrer ham foreløbig en plads i avlen.