November 2019

I denne måned er der sket flere dejlige ting i gedestalden. Alt er rengjort og lavet fint til vinteren.

Medens stærke sønner og gode venner tog sig af det grove arbejde, ryddede min svigerdatter op på mit foderbord, så nu skal jeg bare holde orden!

Og endelig kom dagen, hvor gederne skulle scannes. Min søde svigerdatter havde taget en feriedag ligesom gedeavleren her på gården. Vi mødtes tidligt, smurte madder og bryggede staldkaffe til scannemanden og gik så i stalden, hvor gederne blev fodret ind og tøjret, så de var klar. Selve scanningen tager ikke mange minutter og vi ved nu, at der er 14 små Wallisere på vej fordelt på 8 mødre. De kommer lidt mere spredt end sidste år, men de kommer! – og vi glæder os.

Samtlige dyr har fået ormekur og bukkene er blevet forkælet med et par juletræer med skæve toppe, som de gnaver i sig med stort velbehag.


Oktober 2019

Det har været en stille måned, våd og mørk. Gedeavleren her på gården elsker ikke den mørke tid. Det gælder om at komme ud at fodre til aften med det samme, når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg kan udnytte det allersidste dagslys.

Håbet om, at alle geder er drægtige vokser i denne måned. Der har ikke været brunst at se – kun hos kiddene fra i år, som ikke skal ilæmmes før næste år. Det bliver så spændende at finde ud af, om alle bukkene har klaret opgaven. Heldigvis skal der scannes i næste måned, så spændingen udløses.

Et af oktober måneds lyse øjeblikke. En uges efterårsferie gav mulighed for besøg af Valdemar, der lige så stille fandt ud af, at JJ gerne ville have de store nedfaldne blade fra valnøddetræet lige udenfor bukkefolden. Jeg ved ikke, hvem af os, der nød det mest.

September 2019

En af de tilbagevendende opgaver, når man arbejder med Wallisergeder, er klipning af klovene. Her i løbet af september har alle dyr således været en tur på klippebordet, stille og roligt en enkelt eller to pr. gang, så den halvgamle gedeavler her på gården ikke bliver for træt i armene.

Med septemberhimlen i baggrunden ses her Svalens Lisbeth og Svalens Karin, nysgerrige og glade. De er begge efter Julia og Franzl, blot født med et års mellemrum. Lisbeth skulle således gerne være drægtig for første gang og Karin for anden gang.

Bedækningerne er afsluttet og alle dyr er tilbage i vante folde igen.

Der har været god stemning i alle flokke i løbet af bedækningsperioden, men alligevel er det som om Franzl er mest veltilpas, når han får sine bukke hjem i folden igen.

August 2019

I denne måned har vi sat bukke og geder sammen, da det gik rigtig godt sidste år, da vi for første gang gjorde det så tidligt. Jeg var imidlertid ikke helt tilfreds med Franzl’s første bedækninger, gederne så ikke ud til at bukke rigtigt sammen, som de skulle. Således bad jeg min gode mand om at hjælpe mig en regnvåd lørdag morgen, så vi i løbet af dagen kunne få Franzl på klippebordet og tjekke udstyret. Jeg gik i gang med andre gøremål, da min mand kaldte fra folden. Franzl var klar til inspektion on location. Altså kunne man se gedeavleren ligge på ryggen i regnvejret iført natbukser, jakke og kasket – som dog hurtigt faldt af – bevæbnet med en god saks, så jeg kunne klippe filtret pels af maven og fritlægge vejen til kid-produktion.

Vi håber, at Franzl’s tur til frisøren har hjulpet, så han har fået bedækket sine damer.


Endnu engang har verdens bedste svigerbørn sørget for at få halmen sikkert i hus.

Juli 2019

Juli betyder sommerferie her på gården. Og sommerferie betyder afslapning, strikketøj, bøger og en tur på striglebordet, for de geder, der ikke har været på dyrskue.

Der er også tid til havearbejde, her klippes forskellige vækster væk rundt om bukkefolden og De Tre Bukkebruse følger med. Franzl har stadig sit sommerbesøg hos frisøren på to do-listen.

Og medens gedeavleren her på gården studerer stamtavler og skriver lister for at få årets bedækninger på plads, bliver familien større.

Lille Laura kommer til verden d. 9/7 til stor glæde for os alle og er dermed dette års aller vigtigste lille “kid”.

Juni 2019

Den første del af juni måned skulle gedeavleren her på gården lige puste ud efter Roskilde Dyrskue.

Gederne er også fuldstændig afslappede, lever stort set af græs og tygger drøv i fred og ro.

Vi må dog i gang med forberedelserne til det næste traditionsrige dyrskue, hvor vi altid udstiller: Børn og Dyr på Bregentved.

Igen stiller min søde svigerdatter op, hun vil nemlig så gerne udstille sin yndling 1-årsbukken JJ. Ole skal også med, så vi øver os i at gå pænt i snor til stor fornøjelse for de forbipasserende.
Og JJ elsker det! Med sit fantastiske temperament tager han imod publikums kæl og klap i timevis. Vi ved jo godt at han har en sort plet på “undersiden”, men netop hans ro, venlighed og omgængelighed, som har har arvet fra både sin far og mor, sikrer ham foreløbig en plads i avlen.

Maj 2019

Maj startede som sædvanligt med “Åben Gedestald”. Det var en dejlig dag, men det var piv-koldt, på et tidspunkt sneede det! Vores ca. 70 besøgende kæmpede tappert for at holde varmen og flere kom med velforberedte spørgsmål om racen.

Når børn får en god oplevelse med geder, så giver det god mening for gedeavleren her på gården at invitere indenfor til “Åben Gedestald”.

Resten af maj er jo gået med at blive klar til Roskilde Dyrskue, som er et af årets højdepunkter. Gedeavleren var i tvivl om, hvilke dyr der var i topform op til skuet, så der var tilmeldt lidt ekstra. Det viste sig at være en god idé, for den ene af vores et-årsbukke synes, at det dér med at komme ud af folden og gå i snor, er en virkelig stressende oplevelse og så skal man ikke på dyrskue. Herfra gården stillede vi således med fire hundyr, som alle klarede sig rigtig fint.

Allerførste dag fysisk på dyrskuepladsen er onsdag, hvor udstillerne mødes og bygger gedeudstillingen op, medens vi spiser masser af mad og drikker masser af kaffe.

Så er det torsdag morgen, hvor alle dyr vaskes med shampoo og balsam før de læsses ind i traileren og kører afsted mod dyrlægeindsyningen og travle dage.
Dyrene skal ind og ud af boksen mange gange, så det er rigtig god træning at være på dyrskue. Hver gang vi skal i ringen, skal pelsen lige have en tur med børsten. Valdemar hjælper Mormor.


Skuets Bedste Ged og Skuets Bedste Svigerdatter: Julia og Karoline.


Skuets Bedste Grand Old Lady fremvises af Skuets Bedste Svigersøn i ægte tyroler-outfit.
Roskilde Dyrskue Dream Team

April 2019

Vi tog en weekend til Bornholm i det mest fantastiske forårsvejr. Vi besøgte vores avler-kolleger og snakkede geder i timevis.

Det bornholmske grundfjeld danner den perfekte baggrund for Peters gedeflok.

Peter har arbejdet med Walliser gederne siden engang i 70’erne og hans glæde og stolthed over dyrene kender ingen grænser.

Her ses Peter med de to bukke, der kommer herfra. De har hver sin østrigske buk til far og moderlinierne er henholdsvis Ishøj og Peters egen Årsdale.



Programmet til min hjemmeside er blevet opdateret og jeg må indrømme, at det driller mig lidt – derfor dem manglende opdatering. IT er ikke gedeavlerens spidskompetence.

Hjemvendt fra Bornholm og dejlige timer derovre, fandt vi en ged med rigtig dårlig mave. Flere af vores hundyr fik i løbet af april en omgang og trods diverse undersøgelser, mangler vi stadig en god forklaring på, hvad der var galt. Gedeavleren lærte en masse om understøttende behandling og alle dyr kom godt over det – men hvor bliver vi bekymrede, når sådan noget sker.

Måneden sluttede dog på gladeste vis, da min hårdtprøvede mand tog med sin datter på weekend tur til London og huset her blev fyldt op med gede glade folk. Vi holdt STRIGLE-CAMP og alle gederne blev vasket og striglet, medens mange gode samtaler fandt sted. Hvis jeg ikke har sagt det, skal der herfra lyde et stort TAK til alle Jer, der hjalp.

På et tidspunkt havde vi endda tre klippeborde i gang.

Marts 2019

I år har vi for første gang lavet et kidskjul, altså en afdeling i stalden, hvor indgangen er så lille, at det kun er kiddene, der kan komme derind. De har haft hø hele tiden – og halm naturligvis – og de har fået kraftfoder derinde i den periode, hvor vejret var meget vådt.

Det har virket rigtig godt med kidskjulet og det har givet ro ved fodringstid at alle kiddene kunne æde derinde ude at blive forstyrret af de voksne geder. Særligt i perioder med meget regn har kiddene også brugt kidskjulet som sovested. Det ser hyggeligt ud, når der ligger 15 kid i én stor bunke og sover til middag.

Februar 2019

På denne måneds første dag kom årets sidste kid.

Olines kid lå helt rigtigt til fødsel. Man kan tydeligt se forklovene, næsen og munden med den lille lyserøde tunge. Nu skal der bare presses igennem. Kid nummer to lå også rigtigt, så det var en perfekt læmning.

Ellers har arbejdet i stalden fuldstændig stået i kiddenes tegn.

Kiddene har hver dag fået lov til at løbe sig en tur uden for læmmeboksene. De har virkelig nydt at hoppe rundt til de var helt forpustede. Det har styrket deres relationer til hinanden og de er meget nysgerrige og helt fortrolige med mennesker. Efter sådan en løbetur bliver der fuldstændig ro i stalden – de bliver SÅ trætte.