August har været knas-tør og græsset er fuldstændig gået i stå. For gedeavleren her på gården betyder det, at der må fodres i begge folde. Alt det gamle wrap har er blevet spist og der smages lystigt på det nye hø. Korn og kraftfoder er også i skålene igen, trappet op i mængde lige så stille.

Svalens John (f.2012) efter Veninden og Victry har overblikket i bukkefolden. Det er ham, der bestemmer og han er heldigvis god ved de andre bukke.

Dyrene trives og vokser godt. I bukkefolden er der fred og ro. De to store bukke bliver bundet, når de fodres, så de er vant til håndteringen. De to små kan så spise i fred og bliver kløet og klappet i den forbindelse ligesom jeg også altid går en runde og rører ved alle hundyr, medens de spiser.

Mine gamle røde én-families huse er ved at være slidte. På denne sidste dag i august stillede vi en indlånt kalvehytte ind til gederne for at se, hvad de ville synes om sådan en. Den blev undersøgt meget nøje og det lader til, at den lidt højere døråbning bekommer dem vel.

Kiddene har fået den anden stivkrampe/bløde nyrer vaccine, så det er vi færdige med for denne gang.

Svalens Laura efter Fine Fru 93 og Svalens Kastanie leger i grenbunken. Det har været alt for tørt til at brænde af.

Efter bukkekiddene er taget fra, har jeg været optaget af at observere, hvad der sker i flokken. Geder kan nemlig knytte venskaber! Veninden, som havde to bukkekid og dermed blev helt alene, har pludselig fået lov til at ligge og hvile sammen med Hak Horn, der er dobbelt så gammel. Gimmerne Sofie og Tulle, som har været venner fra de var helt små kid på staldgangen, holder stadig sammen. Sådan noget synes jeg, det er sjovt at lægge mærke til.