August 2014

Det er en fornøjelse at sælge dyr til levebrug, når man er sikker på, at de får det godt det nye sted. Vi har afleveret de to et-års dyr, Laura og Lærke, til deres spændte nye ejer Emil. Vi ønsker dig held og lykke med dine nye dyr, Emil.

Alt var parat til Laura og Lærkes ankomst. Der var lavet en dejlig fold, fine huse og en lækker høhæk. Her skal de nok få det godt.

Alt var parat til Laura og Lærkes ankomst. Der var lavet en dejlig fold, fine huse og en lækker høhæk. Her skal de nok få det godt.

Her på gården har geder og bukke fået nye huse på foldene. Vi har prøvet noget helt nyt, nemlig store cementrør, der er blevet lukket i den ene ende.

Det færdige resultat. Det krævede stor præcision med frontlæsseren at få de tunge rør på plads. Vi håber at gederne kan slide deres klove lidt ved at springe på rørene og et tykt lag halm sikrer et lunt hvilested indenfor.

Bukkefoldens boligtilsyn ved Svalens John inspicerer de nye lejligheder. Bukkene kan jo være lidt hårde ved inventaret, men vi håber at dette kan holde til at klø hornene.

Bukkefoldens boligtilsyn ved Svalens John inspicerer de nye lejligheder. Bukkene kan jo være lidt hårde ved inventaret, men vi håber at dette kan holde til at klø hornene.

Vores gamle gedehuse, der var godt og vel slidt op, blev stablet til gedernes store undren - og brændt af.

Vores gamle gedehuse, der var godt og vel slidt op, blev stablet til gedernes store undren – og brændt af.

Et af årets gimmerkid, Svalens Olivia, har specialiseret sig i klatring.

Et af årets gimmerkid, Svalens Olivia, har specialiseret sig i klatring.

Endelig har vi i august afholdt det længe ventede møde i Avlsudvalget. Dommer AnnBritt Holm delte dygtigt ud af sin viden om avl i små populationer og risici ved indavl. Koncentrationen var stor og vi fik meget inspiration til det videre avlsarbejde med Walliserne.