Så kom frosten og det klare solskinsvejr. Det passer gederne strålende. Arbejdet bliver lidt anderledes for gedeavleren her på gården, men det vænner jeg mig hurtigt til. Vandspandene fryser og står fyldte i bryggerset om natten, så de kan serveres ved stuetemperatur om morgenen.

Gedernes appetit er lidt større i kulden, så rationen er blevet sat op. Wrap, halm og roer er også på menuen – juletræerne er netop sluppet op.

Det kan efterhånden ses, at gederne er drægtige. Især Tykke 84, som venter trillinger er allerede meget tyk. Jeg er meget spændt på, hvordan min første læmmesæson her på gården forløber. Jeg har heldigvis ferie fra d. 29. marts til d. 16. april, så jeg kan være hjemme, når kiddene kommer. Det bliver en travl og dejlig tid.

Vi har netop været på weekend i Jylland og befandt os pludselig i Ulfborg, hvor Sindy Jensen arbejdede omhyggeligt med Walliser-avl i mange år. Det er hendes fortjeneste, at racen ikke er helt forsvundet i Danmark. Vi fandt huset, men Sindy’s mand kunne fortælle, at hun sov ind i november efter et langt liv. Æret være hendes minde.

Jeg sender Sindy en taknemmelig tanke, når jeg ser mine seks drægtige Wallisere ligge og tygge drøv i februars klare solskin. Selvom det er iskoldt, er foråret, erantisserne og fremtidens avlsdyr på vej – det er meget livsbekræftende.