Næste dag passede det bedre, da gedeavleren havde tidligt fri, læmmede geden om eftermiddagen. Det blev til årets sidste kid.
Således er læmmesæsonen gået over al forventning og arbejdet med at lære de nye kid at kende er i fuld gang. Vi landede på 10 gimmere og 4 bukke.
Vi sætter øremærker i efterhånden som kiddene bliver født. De foregående år og i særdeleshed sidste år havde vi store problemer med voldsomme infektioner omkring mærkerne. I år har vi så testet en ny metode, da producenten mente, at de kunne være de lange hår på ørene, der var en del af problemet.
Jeg advarer på forhånd: Masser af kidsnak og måske også et billede eller to. Læmmetiden er – og har altid været – et af årets højdepunkter for gedeavleren her på gården. Jeg elsker at se selve læmningen, at iagttage gedens moderegenskaber, at lære kiddene at kende og følge deres udvikling.
Så kom kiddene! Malene og Joleen, døtre efter John, leverede hver to gimmere, fuldstændig rigtige i farven, hvor de begge to tidligere, som I måske husker, har været rundhåndede med sorte pletter på kiddene. Så var vi da godt igang.
De næste to var de gamle import geder StellaMaria, som fik to bukkekid og Julia, som fik en buk og en gimmer. Stadig store flotte kid med fødselsvægte mellem 4 og 5 kg. De østrigske linier leverede en enkelt sort plet for meget på maven af Stellas ene bukkekid, men ellers er de bare superfine og de er begge to gamle, erfarne mødre.
Selvom gedeavlerens læmmeferie nu er slut, mangler der stadig et par stykker, I hører mere i næste måned.