Så er det tid til årets bedækninger. Alle stamtavler og kombinationer er overvejet og vurderet om og om igen. Vi har tre bukke i gang i år, nemlig vores egne John og Kurt samt Nielsen’s Uffe, som nu ejes af Lenette Bech.
Gederne Laura og Lærke (begge fra 2013), som nu bor hos Emil og hans familie, er “hjemme” for at blive bedækket, så der er dyr i små afdelinger alle vegne. De unge bukke og gimmere fra i år går på bokse i stalden, medens det står på, så de har allesammen fået klippet klove, nu de er inde alligevel.