Månedsarkiv: december 2014
December 2014

Så fik vi en dejlig frostklar solskinsdag i december. Vi har været heldige at aftage et læs juletræer, som bukkene her sætter til livs med stor appetit.
Efter flere ugers mørke, regn og pladder nyder både gederne og vi det dejlige solskinsvejr. Det er en fornøjelse at betragte dyrene, der finder lune kroge, hvor de står helt stille og soler sig.

Hvilken som helst slidt og pladret fold ser lækker ud i frost og sne. Vores wrap holder sig godt og er et super fodermiddel til gederne.
Vores geder er blevet scannet og hele 13 små kid skulle gerne komme til verden her hos os i det allertidligste forår – hvor bliver det dejligt. Fire geder venter tvillinger og fem venter hver ét kid. Vi har jo sat bukke til tidligere på året end vi plejer og det ser ud til at være en god strategi.
Hermed vil vi herfra Svalens Gedeavl ønske alle vores gedekolleger rundt om i verden et rigtig dejligt nytår med gode kid rundt om i staldene.