I denne måned er der sket flere dejlige ting i gedestalden. Alt er rengjort og lavet fint til vinteren.

Og endelig kom dagen, hvor gederne skulle scannes. Min søde svigerdatter havde taget en feriedag ligesom gedeavleren her på gården. Vi mødtes tidligt, smurte madder og bryggede staldkaffe til scannemanden og gik så i stalden, hvor gederne blev fodret ind og tøjret, så de var klar. Selve scanningen tager ikke mange minutter og vi ved nu, at der er 14 små Wallisere på vej fordelt på 8 mødre. De kommer lidt mere spredt end sidste år, men de kommer! – og vi glæder os.

Samtlige dyr har fået ormekur og bukkene er blevet forkælet med et par juletræer med skæve toppe, som de gnaver i sig med stort velbehag.

Det har været en stille måned, våd og mørk. Gedeavleren her på gården elsker ikke den mørke tid. Det gælder om at komme ud at fodre til aften med det samme, når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg kan udnytte det allersidste dagslys.

Håbet om, at alle geder er drægtige vokser i denne måned. Der har ikke været brunst at se – kun hos kiddene fra i år, som ikke skal ilæmmes før næste år. Det bliver så spændende at finde ud af, om alle bukkene har klaret opgaven. Heldigvis skal der scannes i næste måned, så spændingen udløses.

En af de tilbagevendende opgaver, når man arbejder med Wallisergeder, er klipning af klovene. Her i løbet af september har alle dyr således været en tur på klippebordet, stille og roligt en enkelt eller to pr. gang, så den halvgamle gedeavler her på gården ikke bliver for træt i armene.

Bedækningerne er afsluttet og alle dyr er tilbage i vante folde igen.

I denne måned har vi sat bukke og geder sammen, da det gik rigtig godt sidste år, da vi for første gang gjorde det så tidligt. Jeg var imidlertid ikke helt tilfreds med Franzl’s første bedækninger, gederne så ikke ud til at bukke rigtigt sammen, som de skulle. Således bad jeg min gode mand om at hjælpe mig en regnvåd lørdag morgen, så vi i løbet af dagen kunne få Franzl på klippebordet og tjekke udstyret. Jeg gik i gang med andre gøremål, da min mand kaldte fra folden. Franzl var klar til inspektion on location. Altså kunne man se gedeavleren ligge på ryggen i regnvejret iført natbukser, jakke og kasket – som dog hurtigt faldt af – bevæbnet med en god saks, så jeg kunne klippe filtret pels af maven og fritlægge vejen til kid-produktion.