Pludselig en dag stod den her så – investeringen fra sommerens tur til Mors – og vi var endelig færdige med at vente.
Gederne er meget tilfredse med deres nye hus og vi glæder os over, at det både ser pænt ud og er kræver et minimum af vedligehold.
Jeg fordeler klovklipningerne, således at der ikke skal klippes for mange dyr på én gang. Alle ungdyrene har fået klippet klove i løbet af november måned. På tavlen i stalden noteres datoer for klovklipning, så det er let at se, hvis tur det er.
Bemærk at der nu også er flyttet en grisehytte ind til hundyrene. Der er indkøbt 3 styks til brug i bukkefolden, men vi venter stadig …
I sidste halvdel af september startede bedækningssæsonen og vi havde en buk gående med geder i hver fold og i en boks i stalden. De to unge bukke var i en boks og gimmerne fra i år var også på stald, så det tog lidt længere tid at fodre. Der skulle stadig danses limbo med trillebøren under el-tråden, men det gik alligevel.
Som I måske ved, har vi været nede på IT-udstyr her på gården og gedeavleren laver nu disse opslag på baggrund af en fabelagtig hukommelse – ironi kan forekomme – og billederne på fotorullen.
Det var også i august at fem voksne geder flyttede ind her i god tid forud for bedækningssæsonen. De var solgt videre til 2 avlere, men for at undgå en ekstra flytning med kort interval, landede de her. Den ældste af dem, Lærke, er født her og det var tydeligt, at hun genkendte stalde og folde. Hun gik rundt på egen hånd og så på det hele, opførte sig helt anderledes end de andre 4, der er hendes datter og børnebørn. Så blev gedeavleren stille inden i. De tre unge skulle lige lære, at der var smæk på vores el-hegn og at det ikke er meningen, at man skal springe over låger. Gedeavleren måtte således ud og skrue brædder på en tidlig morgen og gedeavlerens søde mand måtte trække en el-tråd over lågerne – så var vi enige.
Ja, det var også i august at børn, svigerbørn og børnebørn pludselig stod på gårdspladsen og var klar til at køre halm ind.
Bemærk gedernes midlertidige lille fold-hus, mens vi venter …..