Tiden iler – foråret er eksploderet i Danmark, det er en vidunderlig tid for gedeavleren her på gården. Dyrene har det godt og aftenrunden i folden trækker ud i det uendelige, fordi det er så dejligt at gå og se på dyrene.
Dyrskueforberedelserne er i fuld gang. Alle hundyr har fået klippet klove her i maj måned. Efter opholdet i stalden under læmningerne er der sket store forandringer med de gamle dyr, som ikke er født og vokset op her. Godt hjulpet af masser af sprødt, tørret rugbrød har de faktisk lært at komme ind i hver sin boks, hvilket gør håndteringen af hele flokken meget lettere. Jeg kan nu selv få fat på alle dyr, stille og roligt, så klovklipningen har været en fornøjelse.

Tydelig skiltning vedr. transport af levende dyr er lovpligtig og vigtig. Hvis man feks. kommer til at holde i længere køer, vil skiltet fange politiets opmærksomhed, så de hjælper med at sørge for, at man ikke holder i timevis med dyr i vognen. Så nu er vores trailer, som min far har bygget og som udmærker sig ved at have to rum med egen indgang i hver sin ende, dekoreret og dyrskueklar.
Til udredning af filtret pels har jeg fået fantastiske hjælpemidler nemlig spraybalsam til hestehaler og en lille krog med kniv i til at “strimle” de filtrede klumper pels med. Min gamle malkebænk, som min far har lavet til mig tilbage i 80’erne, er kommet i brug igen som frisørstol og det går over al forventning. Min kloge datter skal passe sin eksamen og så må jeg jo strigle selv. Og som min gode mand for længst har lagt mærke til: Walliserne er mest trygge og rolige, når det er de mennesker, de kender, der arbejder med dem – de knytter sig meget til fodermesteren.