Juni 2013

Juni er dyrskuemåned. Klargøringen har været en fornøjelse i år – gedeavleren har i den grad nydt samarbejdet med dyrene. Gederne er blevet så fortrolige med at blive håndteret at de nu selv kommer op på malkebænken. I dag er klovene blevet fin-klippet og pelsen er striglet igennem endnu engang.

Tiden går SÅ hurtigt! Gederne og gedeavleren er vendt helskindede hjem fra Roskilde Dyrskue. Det har været helt fantastiske dage. Uanede mængder af varmt vand og minkolieshampoo fik gederne til at ligne en million og dufte som en frisørsalon af de bedre. Forenede kræfter og knofedt skabte en flot gedeudstilling og gedeavlere, dommere og andet godtfolk fyldte rammerne med god stemning og ægte dyrskueånd.

Med stor ro og værdighed indtog Veninden sit "hotelværelse".

Med stor ro og værdighed indtog Veninden sit “hotelværelse”.

Min kloge datter fik tid mellem eksamenslæsningen og min stærke søn og søde svigerdatter gav også en stor hånd med.

Endnu engang kom familen Nielsen fra Ørslev og hjalp til med at fremvise de nypudsede Wallisere i ringen.

Endnu engang kom familen Nielsen fra Ørslev og hjalp til med at fremvise de nypudsede Wallisere.

Dommergruppen arbejdede grundigt og koncentreret og vi er nu vældig godt klædt på til at drøfte, hvad der skal lægges vægt på i den fremtidige bedømmelse af Wallisergederne.

Juni er også hø-måned, hvis man er heldig. En hel uges tørvejr, fire vendinger og en sammenrivning er en gave, der giver menig for gedeavleren her på gården.

 

Min søde mand og hans bror har lagt læs før og også denne vognfuld kom sikkert hjem, selv om den kun med nød og næppe kunne komme under træerne. Lækkert vinterfoder er sikret.

Min søde mand og hans bror har lagt læs før og også denne vognfuld kom sikkert hjem, selv om den kun med nød og næppe kunne komme under træerne. Lækkert vinterfoder er sikret.