Så blev det endelig dyrskuetid! Efter sidste år, hvor vores geder fortsat var i karantæne efter importen og vi ikke kunne have dyr med på dyrskue, satte vi virkelig alle sejl til i år. Som nævnt havde gedeavleren, med stor opbakning fra datteren og svigerdatteren, tilmeldt ikke mindre end 8 dyr hvilket betød, at der endvidere skulle 5 kid med. Fuldstændig vanvittigt, mente min gode mand, og der var måske et par ganske få øjeblikke, hvor jeg næsten gav ham ret, men også kun næsten. Det er virkelig en stor opgave at få så mange dyr med så meget pels gjort klar til dyrskue og en stor TAK skal lyde til alle dem, der knoklede løs for at det kunne lade sig gøre.
Thea og Karoline sov her efter opstilling af dyrskue onsdag, så vi var klar til at pakke færdig og vaske dyr tidligt torsdag morgen. Shampoo og balsam i litervis! Mine forældre ankom, min far for at være chauffør på det ene træk med min mands bil og Zhelmas hestetrailer, min mor med den lækreste madpakke til os alle. Da vi først var landet på dyrskuet, brugte vi torsdag på at finde os til rette – både mennesker og dyr.
Dyrskuedagene var VARME og spækkede med gode oplevelser. Det tætte samvær med min familie, de velkendte dyrskuevenner og hjælpsomheden er helt speciel. Alle hjælper alle med at lave der bedste dyrskue. Min gode kollega Berit, som faktisk slet ikke er vant til dyr, lånte sin datter ud til os alle dagene og overtog selv opgaven med at forsyne gederne med hø og vand hele søndagen. Måske en ny tradition skal føjes til de mange? Tak!
Dyrskuet bliver bare endnu bedre, når familens yngste medlem Valdemar kan bære skiltet, når vi præsenterer dyr, her godt hjulpet af Tante Karoline.
Vi er trætte, når vi kommer hjem sent søndag aften og har for længe siden lært også at holde ferie om mandagen. Den bruges på at pakke ud, se på dyrene, vaske tøj, drikke the, høre radio og være stille – helt fuld af glæde over endnu et veloverstået Roskilde Dyrskue.