Gederne har det også godt, selv om vi endnu et år må aflyse Roskilde Dyrskue og Bregentved. Vi glæder os virkelig meget til næste år.

Foråret betyder længere og længere dage udendørs. Det er så skønt. Gederne har fået ormekur efter et gødningstjek, der tydeligt viste at det var nødvendigt og der har været god gang i klovsaksen.

Det er altid skønt at følge de geder, der er født her på gården og se deres afkom. Det fik jeg mulighed for i denne måned.

Næste dag passede det bedre, da gedeavleren havde tidligt fri, læmmede geden om eftermiddagen. Det blev til årets sidste kid.

Således er læmmesæsonen gået over al forventning og arbejdet med at lære de nye kid at kende er i fuld gang. Vi landede på 10 gimmere og 4 bukke.

Vi sætter øremærker i efterhånden som kiddene bliver født. De foregående år og i særdeleshed sidste år havde vi store problemer med voldsomme infektioner omkring mærkerne. I år har vi så testet en ny metode, da producenten mente, at de kunne være de lange hår på ørene, der var en del af problemet.

Jeg advarer på forhånd: Masser af kidsnak og måske også et billede eller to. Læmmetiden er – og har altid været – et af årets højdepunkter for gedeavleren her på gården. Jeg elsker at se selve læmningen, at iagttage gedens moderegenskaber, at lære kiddene at kende og følge deres udvikling.

Så kom kiddene! Malene og Joleen, døtre efter John, leverede hver to gimmere, fuldstændig rigtige i farven, hvor de begge to tidligere, som I måske husker, har været rundhåndede med sorte pletter på kiddene. Så var vi da godt igang.

De næste to var de gamle import geder StellaMaria, som fik to bukkekid og Julia, som fik en buk og en gimmer. Stadig store flotte kid med fødselsvægte mellem 4 og 5 kg. De østrigske linier leverede en enkelt sort plet for meget på maven af Stellas ene bukkekid, men ellers er de bare superfine og de er begge to gamle, erfarne mødre.

Selvom gedeavlerens læmmeferie nu er slut, mangler der stadig et par stykker, I hører mere i næste måned.

Søndagssysler på den sidste dag i januar – lige noget der passer gedeavleren her på gården. Vejret er koldt og klart og dyrene nyder det. Gederne er højdrægtige og der er to uger til læmmeferien.

Søndage er dejlige. Jeg kan bruge al den tid i verden til at fodre og kigge på dyrene. Jeg blander kraftfoder til de næste 5 dage, fylder vandspande og mineralskåle. Der er tid til at åbne en ny wrap – åh, hvor det dufter godt – og rydde op efter den gamle. Der er altid en trillebørfuld wrap, der bliver revet sammen til hønsene og plastikken kommes i en sæk til genbrugen.

Året plejer jo at slutte med scanning af gederne, så vi ved, hvor mange kid, der er på vej og hvornår vi kan forvente, at læmningerne begynder. Men dette år er forlængst forbi “plejer” – vores scannemand er således strandet i Sverige pga coronarestriktionerne. Vi må klare os uden scanning denne sæson og det går jo nok alligevel. Mit bud er, at vi har ni drægtige geder, læmningerne forventes midt i februar.

Så er der bare tilbage at ønske et rigtig godt nytår herfra Svalens Walliser. Vi håber, at 2021 igen giver os mulighed for at mødes på dyrskuerne.

November byder som vanligt på total oprydning og rengøring i stalden før vinteren. Det er en skøn dag.

November! I går var det strålende solskin, i dag regner det – sidelæns. Min kasket faldt af tre gange og wrappen blæste ned fra trillebøren. Efter dagens fodring var jeg gennemblødt. Vandspandene blev fyldt til de næste dage og ekstra halm smidt ned fra loftet. Så hang der også halm fast i min våde arbejdsjakke! Selv om jeg havde en plan om at klippe et par klove, så blev det altså tid til et varmt bad.

Det blev heldigvis bedre vejr – torsdag eftermiddag var gedeavleren flittig (og måske lidt rastløs), så syv geder fik klippet klovene.

Det er altid en oplevelse at lægge mærke til dyrenes adfærd over for hinanden. Dyr viser stor omsorg for og tilknytning til hinanden. Det er velkendt, at geder er knyttet til deres mor ofte livslangt, søskende er knyttede til hinanden og jeg har også flere gange oplevet, at kid har dannet venskaber, som har varet hele livet.

Bukkene er også meget gode venner indbyrdes og de sidste dage i bedækningssæsonen har især Franzl kaldt lidt på JJ.

Året flyver afsted og i denne måned blev det tid til at sætte gang i bedækningssæsonen. Vi skal i år bruge vores to voksne bukke Franzl og JJ i avlen, så de får en foldfuld geder hver og vi har endnu engang fornøjelsen af højparfumerede bukke på begge sider af huset. Hvorfor har gedeavleren dog valgt at arbejde med en dyreart, hvor handyrene stinker sådan??!! Nå, det er jo heldigvis kun en kort periode. De to unge bukke Rocky og Marshall må bo i staldens ene boks, medens de tre unge gimmere Margrethe 2., Søster Lagkage og Miss Sunshine bor i den anden boks indtil bedækningerne er overstået.

Det er altid hyggeligt at se mine gamle dyr igen. Viki og hendes datter Gurli Ged er hjemme til bedækning. De er meget knyttede til hinanden og har det godt.

Gederne giver mig masser af tænketid, masser af fredelig alenetid hver eneste dag, når jeg fodrer. Det er meget værdifuldt. Mindst ligeså værdifuldt er det, når bondemanden, børn, svigerbørn, børnebørn og gode venner kommer og hjælper med forskellige gederelaterede opgaver. August har været spækket med hjælpende hænder.

Således kom min gode veninde Berit på striglebesøg. Man snakker så godt, medens man strigler! Vi nåede de to voksne østrigere og de tre gimmerkid med klovklipning og det hele, inden vi var færdige med verdenssituationen – og vi nåede ikke at tage et eneste billede.