Marts 2018

I dag er alle dyr vaccineret forud for læmningerne. Forude venter læmmebokse og læmmeferie og gedeavleren glæder sig som altid og kan næsten ikke vente. Gederne tager den med ophøjet ro og tygger drøv mellem juletræerne.

Selvom jeg har prøvet det så mange gange før, så er ventetiden helt eventyrlig og jeg kan næsten ikke tro, at stalden senere i denne måned bliver fyldt med læmmeaktivitet og smukke kid.

Pandora læmmer som den første – store, fine kid med hver sin lille hvide blis i panden.

– og dagen efter læmmer Oline: Store, flotte kid med hver sin sorte plet på maven.

Så går der hele 6 dage før Viki læmmer. Hun får som de andre også en af hver. Store flotte kid, bukken er sort på maven og gimmeren er sort på det ene bagben.

Avlsarbejde er fantastisk spændende, men vi havde jo håbet, at der kom et kid efter John, der var perfekt i farven!

 

Februar 2018

Så kom det endelig: Det klare, tørre, kolde vintervejr, som gederne elsker. De går kun ind i stalden, når gedeavleren kommer med kraftfoderet.

Jeg giver kraftfoder indendørs i øjeblikket, fordi de velopdragne geder hurtigt lader sig fodre ind i tre bokse, hvorved jeg kan sikre, at også Viki, som er lavt i hierakiet og venter to kid, kan få mulighed for at æde i fred. Jeg bliver lige stående til de er færdige og så bliver alle låger åbnet igen – det fungerer perfekt.

Gederne vokser i omfang – her er det Viki en månedstid før forventet læmning.

Desværre ser det ikke ud til, at de sidste tre geder er blevet drægtige og nu er det for sent på sæsonen. I år vil vi sætte buk på 1/9 for at se, om vi så får en højere drægtighedsprocent. Franzl ser nu ud til at tage det hele ganske roligt.

Januar 2018

De tre østrigske geder startede det nye år med at få besøg af Franzl igen og det var helt tydeligt, at de nød at komme udenfor igen, selvom de fik lidt våde fødder.

På baggrund af deres glæde ved at komme udendørs igen valgte vi, da bedækningerne var overstået og Franzl var tilbage i bukkefolden, at give alle hundyrene mulighed for selv at vælge mellem stald og fold. Konklusionen er, at Wallisere rigtig gerne vil være udendørs trods mudder og vandpytter.

Dansk Gede Union afholdt National Klovklipningsdag i denne måned og gedeavleren her på gården kunne desværre bidrage med før og efter fotos, da en af mine unge gimmere var smuttet ud af systemet og havde sprunget en klipning over. Det var jeg ikke stolt af, men det gav anledning til at hele flokken blev klippet i løbet af et par uger.

Bagklove før –

– og efter.

December 2017

Som jeg allerede var inde på i november, giver denne våde, lune vinter virkelig udfordringer for gederne her på gården. Selv de højtliggende dele af vores folde bliver trampet op og de langhårede dyr bliver så beskidte. Det er heller ikke spor godt for klovene at gå i den våde jord.

Derfor valgte vi midt i december at lukke hundyrene inde i stalden. Vi delte flokken op i fire mindre familie-grupper og der var fred og ro.

Umiddelbart efter jul gik turen som sædvanligt med traktor og vogn til Kærehaveskoven, hvor vi hentede et kæmpe læs juletræer til stor glæde for gederne.

Det er virkelig et hit at fodre med juletræer. Alt det grønne og alle smågrene bliver spist og stammen bliver fuldstændig afbarket. Gederne bruger rigtig meget tid på at finde de bedste bidder.

Måneden sluttede med godt og skidt. Det gode er, at vi venter 8 små kid efter John, som vi desværre har måttet sige farvel til, fordi han ikke havde det rigtig godt. Desværre er det kun én ud af de fire østrigske geder, der er drægtig, så de tre må have bukken på besøg igen.

Herfra ønsker vi alle et rigtig godt nytår – vi ser frem til at tage dyr med på dyrskue i det nye år.

November 2017

November har været våd, våd, våd. Pyha alt det regnvejr er hårdt for vores folde, der bliver fyldt med pladder. Vi har skrabet det værste væk og kørt flis på de mest belastede områder, hvilket har hjulpet noget.

Bukkene har fået klippet klovene her i starten af november. Her er det Franzl fra Østrig, der står på klippebordet.

De to unge bukke har været på stald, medens de voksne bukke har gået sammen med pigerne. Her er det Svalens Fernando efter Julia og Franzl.

– og Svalens Tyrol efter StellaMaria og Anatoll. Læg mærke til at det sorte område er meget længere tilbage på kroppen. På de danske geder er tendensen modsat.

November blev dog en festlig måned alt i alt, for efter lang tids venten er alle prøverne færdigbehandlet og vores karantæne efter importen er afsluttet. Vi glæder os allerede til dyrskuerne.

Oktober 2017

De Tre Bukke Bruse: John, Franzl og Roland fanget i morgensolen. “Duften” af avlsdygtige bukke breder sig over ejendommen i oktobervejret. Bukke og geder sættes sammen d. 15/10. 

Min gode mand har tilbragt et par dage på værkstedet og har bygget denne særdeles kraftige høhæk til bukkene. Selvom vores bukke har et super fredeligt temperament, tjekker de altid hvor meget inventaret kan holde til. Denne her høhæk kan holde til de mest kløende horn.

Den er så fin, den nye høhæk og den falder fint ind i naturfarverne. Bukkene er helt tilfredse.

Bedækningssæsonen 2017 er i gang. Her ses John sammen med Oline. John skal bedække ialt 5 danske geder og Franzl tager sig af de 4 østrigske geder. Så vi glæder os allerede til kiddene 2018.

September 2017

Denne måned har været stille og rolig her på gården. Der har været tid til at nyde det gode vejr, når det har været her.

Vi har været nødt til at behandle for bændelorm engang mere, da vi fandt de små orme-led i gedernes “gajoler”.

Jeg kan ikke stå for den blå septemberhimmel, her med Julia fra Østrig i forgrunden.

Lille Rapunzel, Julias datter, der var kid, da de østrigske geder kom til Danmark, har vokset sig stor og smuk.

Luxi stiller som altid gerne op til fotografering. Gederne fra Østrig skiller sig virkelig ud fra de danske og jeg er helt ubeskriveligt glad for at det blev muligt for os at importere dem.

August 2017

I denne måned har vi haft en af de triste oplevelser, der heldigvis er sjældne, når vi arbejder med geder.

Den ene af importbukkene, Anatoll, blev pludselig syg. Fra at have været helt frisk om morgenen, blev han bare stående, da jeg fodrede om eftermiddagen. Vores gode dyrlæge, Sven blev straks tilkaldt. Anatoll havde høj feber og blev behandlet med smertestillende og penicillin over flere dage.

Feberen gik en smule ned på dag to, men han havde det stadig skidt og ville til sidste overhovedet ikke æde, selvom han fik lov til at nippe til de træer i haven, som han helst ville have.

I samråd med dyrlægen valgte vi til sidst at aflive. Feberen var oppe igen og vejrtrækningsproblemerne tiltog, så vi kunne ikke gøre andet.

Obduktionen viste en kraftig lungebetændelse.

Det er aldrig sjovt at miste et avlsdyr, som man har store forhåbninger til, men vi må prøve at se det fra den lyse side. Jeg har både et bukkekid og et gimmerkid efter Anatoll og der er kommet en bedre balance i bukkeflokken efter hans død.

Et af mine yndlingsbilleder af Anatoll.

Juli 2017

Gedeavlerens sommerferie er afviklet her i juli og gederne er blevet striglet og striglet og striglet og striglet og striglet og striglet …..

Allerede i juni kom den gamle Walliseravler Michael fra Ørslev forbi g hjalp med at strigle Anatoll. Man snakker SÅ godt, medens man strigler.

Her har vi søde StellaMaria, som har goldet sig så fint nu, hvor hendes kæmpe bukkekid Tyrol er flyttet over i bukkefolden.

– og skønne Luxi, som blev striglet ud i april, har her lige fået 2. gennemstrigling. De østrigere har virkelig meget mere pels end de danske Wallisere, så der går meget god tid med radio, godbidder, kaffe og pelspleje.

Vi har fået nye lokale Walliseravlere – velkommen til Flemming og Camilla fra Virkelystgaarden. Som noget nyt afholder vi nu kurser i gede-striglning her på gården. Glade Julia lægger ryg til og vi har stor respekt for de nye avleres ønske om at lære alt om Wallisere og gøre det bedste for deres geder.

Juni 2017

Juni er dyrskuemåned, sådan er det bare. Og selv om Roskilde Dyrskue i år var flyttet til de sidste dage i maj, så får I et par dyrskue-ord med på vejen nu. Danmark har en gammel og stolt dyrskuetradition. Det er her avlerne mødes med hinanden og publikum og viser avlsdyrene og dermed fremgangen i avlsarbejdet frem. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at gedeavleren her på gården ELSKER dyrskuer. Det store arbejde, sammenholdet, hjælpsomheden, de smukke dyr, de stolte avlere og det altid afvekslende dyrskue-vejr. Det er mit mål, at publikum skal møde og genkende Walliserne på så mange skuer som muligt, så vi kan skabe lyst til og interesse for at avle med denne smukke gederace.

I år måtte vi så udstille Wallisere på denne lidt alternative måde, da vi først må udstille næste år pga importen.

Alle dyr har fået ormekur her i juni. Vi måtte give Valbazen, da det viste sig, at der var bændelorm, særligt hos et bukkekid. De næste billeder er ikke for sarte sjæle.

Sådan ser det ud, når der er bændelormeled i gødningsprøven.

– og i et par dage efter behandlingen, væltede det ud med bændelorm fra det bukkekid, der var hårdest angrebet. Han har haft det fint, blot lidt tendens til diarré i perioder, så nu har vi lært det.