Juli 2018

Juli har været varm, varm, varm og historisk tør. Min gode mand, som er barnefødt her på egnen, kan ikke mindes at vandstanden i vandingen har været så lav.

Vi fik lavet god wrap og hø i juni måned, dog manglede der ca 1/3 i forhold til de øvrige år pga tørken. Græsset er slet heller ikke kommet i gang igen efter 1. slet.

Det har været nødvendigt at være meget omhyggelig med at vande dyrene i denne varme sommer. Heldigvis kom Anders forbi og gav en hånd med.

Vi har en gang i mellem problemer med, at der pludselig opstår en infektion omkring øremærket på de voksne dyr. Vi er så nødt til at fjerne øremærket, hvorefter såret heler fint op og der kan sættes et erstatningsøremærke i det gamle hul.

Det er ikke sjovt, hverken for geden eller os, at tage et øremærke ud. Det er dog blevet lettere efter vi har anskaffet denne eartagremover altså øremærkefjerner, som Allflex sælger.

Selv om det ser voldsomt ud, når øremærket lige er fjernet, heler såret hurtigt op, når der kommer lys og luft til.

Hele besætningen er blevet ormebehandlet og ellers har både geder og gedeavler tilbragt mange af sommerferiens timer med rolige sysler – i skyggen!

Juni 2018

Der skal en del køretøjer til, når så mange dyr forlader gården på samme tid. Hvert år låner jeg Emils campingvogn og i år har Jeppe og Karolines nyanskaffede campingvogn, som de har købt sammen med deres venner Tim og Camilla, som også hjælper til, sin debut på skuet.

Så blev det endelig dyrskuetid! Efter sidste år, hvor vores geder fortsat var i karantæne efter importen og vi ikke kunne have dyr med på dyrskue, satte vi virkelig alle sejl til i år. Som nævnt havde gedeavleren, med stor opbakning fra datteren og svigerdatteren, tilmeldt ikke mindre end 8 dyr hvilket betød, at der endvidere skulle 5 kid med. Fuldstændig vanvittigt, mente min gode mand, og der var måske et par ganske få øjeblikke, hvor jeg næsten gav ham ret, men også kun næsten. Det er virkelig en stor opgave at få så mange dyr med så meget pels gjort klar til dyrskue og en stor TAK skal lyde til alle dem, der knoklede løs for at det kunne lade sig gøre.

Thea og Karoline sov her efter opstilling af dyrskue onsdag, så vi var klar til at pakke færdig og vaske dyr tidligt torsdag morgen. Shampoo og balsam i litervis! Mine forældre ankom, min far for at være chauffør på det ene træk med min mands bil og Zhelmas hestetrailer, min mor med den lækreste madpakke til os alle. Da vi først var landet på dyrskuet, brugte vi torsdag på at finde os til rette – både mennesker og dyr.

Bedømmelserne om fredagen er ét af dyrskuets mange højdepunkter. Her er det Franzl, der fremvises sammen med Conrad fra Virkelystgården.

Dyrskuedagene var VARME og spækkede med gode oplevelser. Det tætte samvær med min familie, de velkendte dyrskuevenner og hjælpsomheden er helt speciel. Alle hjælper alle med at lave der bedste dyrskue. Min gode kollega Berit, som faktisk slet ikke er vant til dyr, lånte sin datter ud til os alle dagene og overtog selv opgaven med at forsyne gederne med hø og vand hele søndagen. Måske en ny tradition skal føjes til de mange? Tak!

Dyrskuet bliver bare endnu bedre, når familens yngste medlem Valdemar kan bære skiltet, når vi præsenterer dyr, her godt hjulpet af Tante Karoline.

De var et super blikfang i udstillingen, de mange “ens” dyr og de fik mange kommentarer fra publikum. Her er de 8 voksne dyr, hvoraf de 5 fik 23 p. og ærespræmie. Det var svært at få armene ned.

Vi er trætte, når vi kommer hjem sent søndag aften og har for længe siden lært også at holde ferie om mandagen. Den bruges på at pakke ud, se på dyrene, vaske tøj, drikke the, høre radio og være stille – helt fuld af glæde over endnu et veloverstået Roskilde Dyrskue.

Maj 2018

Maj er striglemåned her på gården – selvom vi allerede startede i april. Med 8 tilmeldte dyr til Roskilde Dyrskue (+ 5 kid) gælder det bare om at hænge i. Mit store hold af hjælpere: Berit og hendes piger samt Thea og Karoline har derfor været her og vi har striglet og hygget.

De var også på pletten, da vi, sammen med andre gedeavlere i Dansk Gede Union, inviterede til Åben Gedestald den første lørdag i maj.

Vi havde over 100 gæster, der nød gederne, de andre dyr og det milde majvejr.

Når man arbejder og bor med dyr og landbrug omkring sig som en del af det helt nære hverdagsliv, er det vigtigt at holde små pauser, hvor man går og ser på sine dyr. Således kommer gedeavleren her på gården ofte til at gå en lille aftentur i folden – tid bliver fuldstændig uvæsentlig her.

– og tiden forsvinder fuldstændig, når jeg går aftentur herude. Her gælder det bare om at VÆRE – og at lægge mærke til små detaljer i dyrenes udseende og adfærd, som jeg kan bruge i mit videre arbejde med at sikre god avl og velfærd.

April 2018

April bliver fyldt med bekymring og glæde, sådan som det så ofte går, når man arbejder med dyr. Først må vi desværre aflive Pandora, som bliver meget syg af yverbetændelse. Hendes kid får sutteflaske og klarer det fint.

Så læmmer Malene en sen torsdag aften et lille bitte 2 kilos gimmerkid, som virker for tidlig født og hverken kan stå eller sutte, men Malene ELSKER hende.

Lille bitte Lilli med den store livskraft. Den første nat får hun råmælk hver anden time med en lille sprøjte. Hun bliver puttet i en trækasse med varmedunke mellem madningerne, så hun kan blive tør og varm. Gedeavleren får en akut feriedag til pasning af baby og den anden nat kan hun faktisk stå op (kiddet altså) – gedeavleren kan stå op og sove! Malene står musestille hver gang jeg malker ud til kiddet, som bliver rigtig god til sutteflaske, men det er helt umuligt for mig at få hende til at patte hos Malene. Mandag morgen fylder jeg Lilli til randen med mælk og kører på arbejde. Da jeg kommer hjem igen, er Malenes yver blødt og de klarer sig selv.

Mange timers arbejde gik forud for dette billede, hvor Lilli endelig pattede hos sin mor og gedeavleren kunne ånde lettet op. Glemte jeg forresten at skrive om Lillis sorte pletter?

Gedeavlerens ferie er forbi og Julia har endnu ikke læmmet! Her træder gedeavlerenes fantastiske forståelse af hinandens måde at tænke gedeavl på i kraft. Således kører Lisbeth, som avler boergeder her i nærheden, hver dag i en hel uge herhen og ser til Julia, medens jeg er på arbejde. På mine to lange arbejdsdage, kører hun BÅDE formiddag og eftermiddag. TAK! Også fra min arbejdsplads. Hver gang jeg fik en “Der er helt roligt” -SMS fra Lisbeth, kunne jeg koncentrere mig om arbejdet.

Julia læmmede på et øjeblik to store, flotte kid lørdag aften lige tidsnok til, at gedeavleren kunne nå ind og se Matador. Kiddene blev straks døbt Lisbeth og Ole, som tak for hjælpen.

Marts 2018

I dag er alle dyr vaccineret forud for læmningerne. Forude venter læmmebokse og læmmeferie og gedeavleren glæder sig som altid og kan næsten ikke vente. Gederne tager den med ophøjet ro og tygger drøv mellem juletræerne.

Selvom jeg har prøvet det så mange gange før, så er ventetiden helt eventyrlig og jeg kan næsten ikke tro, at stalden senere i denne måned bliver fyldt med læmmeaktivitet og smukke kid.

Pandora læmmer som den første – store, fine kid med hver sin lille hvide blis i panden.

– og dagen efter læmmer Oline: Store, flotte kid med hver sin sorte plet på maven.

Så går der hele 6 dage før Viki læmmer. Hun får som de andre også en af hver. Store flotte kid, bukken er sort på maven og gimmeren er sort på det ene bagben.

Avlsarbejde er fantastisk spændende, men vi havde jo håbet, at der kom et kid efter John, der var perfekt i farven!

 

Februar 2018

Så kom det endelig: Det klare, tørre, kolde vintervejr, som gederne elsker. De går kun ind i stalden, når gedeavleren kommer med kraftfoderet.

Jeg giver kraftfoder indendørs i øjeblikket, fordi de velopdragne geder hurtigt lader sig fodre ind i tre bokse, hvorved jeg kan sikre, at også Viki, som er lavt i hierakiet og venter to kid, kan få mulighed for at æde i fred. Jeg bliver lige stående til de er færdige og så bliver alle låger åbnet igen – det fungerer perfekt.

Gederne vokser i omfang – her er det Viki en månedstid før forventet læmning.

Desværre ser det ikke ud til, at de sidste tre geder er blevet drægtige og nu er det for sent på sæsonen. I år vil vi sætte buk på 1/9 for at se, om vi så får en højere drægtighedsprocent. Franzl ser nu ud til at tage det hele ganske roligt.

Januar 2018

De tre østrigske geder startede det nye år med at få besøg af Franzl igen og det var helt tydeligt, at de nød at komme udenfor igen, selvom de fik lidt våde fødder.

På baggrund af deres glæde ved at komme udendørs igen valgte vi, da bedækningerne var overstået og Franzl var tilbage i bukkefolden, at give alle hundyrene mulighed for selv at vælge mellem stald og fold. Konklusionen er, at Wallisere rigtig gerne vil være udendørs trods mudder og vandpytter.

Dansk Gede Union afholdt National Klovklipningsdag i denne måned og gedeavleren her på gården kunne desværre bidrage med før og efter fotos, da en af mine unge gimmere var smuttet ud af systemet og havde sprunget en klipning over. Det var jeg ikke stolt af, men det gav anledning til at hele flokken blev klippet i løbet af et par uger.

Bagklove før –

– og efter.

December 2017

Som jeg allerede var inde på i november, giver denne våde, lune vinter virkelig udfordringer for gederne her på gården. Selv de højtliggende dele af vores folde bliver trampet op og de langhårede dyr bliver så beskidte. Det er heller ikke spor godt for klovene at gå i den våde jord.

Derfor valgte vi midt i december at lukke hundyrene inde i stalden. Vi delte flokken op i fire mindre familie-grupper og der var fred og ro.

Umiddelbart efter jul gik turen som sædvanligt med traktor og vogn til Kærehaveskoven, hvor vi hentede et kæmpe læs juletræer til stor glæde for gederne.

Det er virkelig et hit at fodre med juletræer. Alt det grønne og alle smågrene bliver spist og stammen bliver fuldstændig afbarket. Gederne bruger rigtig meget tid på at finde de bedste bidder.

Måneden sluttede med godt og skidt. Det gode er, at vi venter 8 små kid efter John, som vi desværre har måttet sige farvel til, fordi han ikke havde det rigtig godt. Desværre er det kun én ud af de fire østrigske geder, der er drægtig, så de tre må have bukken på besøg igen.

Herfra ønsker vi alle et rigtig godt nytår – vi ser frem til at tage dyr med på dyrskue i det nye år.

November 2017

November har været våd, våd, våd. Pyha alt det regnvejr er hårdt for vores folde, der bliver fyldt med pladder. Vi har skrabet det værste væk og kørt flis på de mest belastede områder, hvilket har hjulpet noget.

Bukkene har fået klippet klovene her i starten af november. Her er det Franzl fra Østrig, der står på klippebordet.

De to unge bukke har været på stald, medens de voksne bukke har gået sammen med pigerne. Her er det Svalens Fernando efter Julia og Franzl.

– og Svalens Tyrol efter StellaMaria og Anatoll. Læg mærke til at det sorte område er meget længere tilbage på kroppen. På de danske geder er tendensen modsat.

November blev dog en festlig måned alt i alt, for efter lang tids venten er alle prøverne færdigbehandlet og vores karantæne efter importen er afsluttet. Vi glæder os allerede til dyrskuerne.

Oktober 2017

De Tre Bukke Bruse: John, Franzl og Roland fanget i morgensolen. “Duften” af avlsdygtige bukke breder sig over ejendommen i oktobervejret. Bukke og geder sættes sammen d. 15/10. 

Min gode mand har tilbragt et par dage på værkstedet og har bygget denne særdeles kraftige høhæk til bukkene. Selvom vores bukke har et super fredeligt temperament, tjekker de altid hvor meget inventaret kan holde til. Denne her høhæk kan holde til de mest kløende horn.

Den er så fin, den nye høhæk og den falder fint ind i naturfarverne. Bukkene er helt tilfredse.

Bedækningssæsonen 2017 er i gang. Her ses John sammen med Oline. John skal bedække ialt 5 danske geder og Franzl tager sig af de 4 østrigske geder. Så vi glæder os allerede til kiddene 2018.