April 2020

Så kom den endelige udmelding. På den ene side havde vi ventet det og på den anden side var forberedelserne i fuld gang. Det er når man mister noget, at man rigtig bliver klar over, hvor meget det betyder for en.

Det tog lidt på gedeavlerens forårshumør! Roskilde Dyrskue er blevet et af årets meget store højdepunkter for hele min glade familie. Vi skulle for første gang i år have haft 3 campingvogne på stribe og vi havde glædet os til at få bedømt vores et-års dyr. Men – befolkningens sundhed skal naturligvis komme i første række og vi håber på dyrskuer næste år.

Der blev masser af tid til at slappe af i forårssolen.

Alle juletræerne, som gederne har hygget sig med at afbarke vinter og forår blev brændt af på et øjeblik og efterlod en askebunke, som gederne har rullet sig i. Jeg ved ikke, hvorfor det er så dejligt, men de elsker det og så må jeg jo bære over med, at de bliver noget grå at se på.

Sjovt ser det ud, når selv de gamle geder leger.

Kiddene hygger sig også.

Skriv et svar