December 2020

Året plejer jo at slutte med scanning af gederne, så vi ved, hvor mange kid, der er på vej og hvornår vi kan forvente, at læmningerne begynder. Men dette år er forlængst forbi “plejer” – vores scannemand er således strandet i Sverige pga coronarestriktionerne. Vi må klare os uden scanning denne sæson og det går jo nok alligevel. Mit bud er, at vi har ni drægtige geder, læmningerne forventes midt i februar.

Heldigvis har vi, ganske som vi plejer, hentet et kæmpe læs juletræer til gederne. Tak for hjælpen, Emil.

Gederne går straks i gang. Juletræer er bare super vintermad og de ældre dyr står og venter, når vi begynder at læsse af.


Så er der bare tilbage at ønske et rigtig godt nytår herfra Svalens Walliser. Vi håber, at 2021 igen giver os mulighed for at mødes på dyrskuerne.

Skriv et svar