Læmning og kidpleje – Tips og idéer

Artikel skrevet til Gedenyt nr. 2/2012 af Anne Bjørklund

Læmmesæsonen har, for mit vedkommende, altid været et af de allermest spændende aspekter i mit gedehold. Jeg synes simpelthen, at det er en kæmpe oplevelse at overvære en læmning – hver gang. Således planlægger jeg, så det er muligt for mig at holde ferie og være herhjemme, når gederne læmmer. Jeg overvåger gederne omhyggeligt og det er kun et fåtal af læmningerne, jeg ikke ser – i år var det én ud af syv. Min hårdtprøvede mand siger altid: ”Det er da godt, at du ikke har 100 køer”, når jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, står ud af den varme seng og går en lille runde i den nattestille stald.

For mig giver det dog mening med den ekstra opmærksomhed på dyrene i denne tid. Mit nøje planlagte avlsarbejde står og falder jo med en høj overlevelsesprocent og god trivsel hos kiddene. Når jeg er til stede ved læmningen, kan jeg give den lille hjælpende hånd, der kan være med til at sikre kiddene en god start på livet ligesom rettidig omhu i kiddenes første levedøgn kan være afgørende.

En god læmning af sunde kid starter jo med god pleje af gederne i løbet af drægtigheden. Her hos os går gederne i deres sædvanlige flok både inde og ude indtil en uge eller to før forventet læmning. I vinterens løb har de fået afvekslende foder: Korn (dobbelt så meget byg som hvede) med en C-blanding til kvæg i, halm, wrap, juletræer, roer samt mineraler og foderkalk. Gederne bliver vaccineret mod bløde nyrer og stivkrampe fire uger før læmning.

Læmmebokse
Så sætter vi gederne i læmmebokse. Vi sætter dyrene sådan, at veninden eller søster står i naboboksen og alle kan stadig se hinanden. Gederne finder sig hurtigt til rette, jeg får et glimrende overblik og kiddene og deres mor kan uforstyrret knytte bånd, når den tid kommer.

Mine geder bliver hvert år scannet, så jeg ved, hvor mange kid der er på vej. I sær i de tilfælde, hvor noget går galt under læmningen er det rart at vide, hvor mange der er. Men det giver mig også mulighed for at skærme et dyr, der venter trillinger og jeg kan tildele ekstra foder.

Jeg vil ikke beskrive et egentligt læmmeforløb i denne artikel (se evt. side 16 i Gedenyt nr. 1/2011). Det er naturligvis vigtigt, at skabe ro i stalden under læmningen. Jeg mener dog godt, at man kan sidde roligt at betragte, hvad der sker – det er meget lærerigt.

Man kan så hjælpe geden med et lille træk i kiddet, hvis det har været længe på vej. Jeg løfter også altid kiddet op til gedens hoved, så hun kan komme i gang med at slikke. I denne bevægelse fjerner jeg hurtigt med hånden slim fra kiddets næse og mund og jeg får også lige styr på kiddets køn.

Når man kender det normale læmningsforløb, kan man reagere på det unormale. Hvis geden har pessevéer og vandet er gået, skal kiddene ud indenfor en times tid. Læmningen kan også gå helt i stå og hvis vandet er gået, skal geden have hjælp. Man må, med rene hænder og korte negle, prøve om man selv kan rette evt. fejlstilling hos kiddene. Al begyndelse er svær, men man lærer det jo kun ved at prøve. Ellers må man trække på dyrlægen eller en erfaren avler i nærheden. Det vigtige er, at man reagerer.

Råmælk.
Når kiddene er født, er det tid til at komme i mælkebaren. Mine geder accepterer, at jeg malker proppen ud af patten. Når kiddene viser tegn på at søge efter patten, holder jeg dem til og sikrer mig, at de alle har drukket lige så meget råmælk, som de overhovedet kan. Tildelingen af råmælk er helt afgørende for kiddene. Det tilfører dem antistoffer og for Walliserkiddene, som er længe om at tørre, hjælper en mave fuld af råmælk dem til at holde varmen.

Varmekasse.
I den forbindelse vil jeg omtale min uundværlige varmekasse. Det er egentlig en del af et bistade fra mine forældres biavlertid. En kraftig trækasse, der måler ca. 40x43x29 cm. Der er sat bund i nu, så den kan også bruges som skammel (og redekasse til en skrukhøne). En ged, der endnu ikke har læmmet efterbyrden, kan være lidt urolig og skrabe meget i underlaget uden hensyn til kiddene. Så kan de lige lægges op i kassen. De holder hinanden varme, kontakten til mor bliver ikke afbrudt og hun kan ikke komme til at skrabe i kiddene. I vanskeligere tilfælde med afkølede kid, lægges halvanden liter flasker med varmt vand indpakket i viskestykker i bunden af kassen. Kiddene kan puttes i den lune halm og kassen er ikke højere end de selv kan kravle ned, når de er parate til det.

Gang i maven.
Hos mig bliver kiddene vejet dagen efter læmningen og jeg sætter også øremærker i på dette tidspunkt – så er det overstået. Jeg holder øje med om kiddene får gang i maven. Det sorte afføring skal skifte farve til gul. I år har det været nødvendigt at vaske flere af kiddene bagi, da deres afføring klistrede helt sammen til en stor klump, der til sidst betød, at de ikke kunne komme af med afføringen.

I skrivende stund er mine ældste kid over to uger gamle og det yngste er 5 dage. Hver dag rører jeg ved alle kid, så de bliver fortrolige med det, ligesom jeg kontrollerer, at yverne ikke bliver malket skæve. I dette kolde forårsvejr holder vi dyrene på stald lidt endnu, så det er hyggeligt og lunt at være derude. Kiddene er allerede i gang med at nippe til høet og de er alle i god vækst.

Endnu en læmmesæson er gået, jeg er meget glad og tilfreds med årets kid og glæder mig til at lade dem indgå i den fremtidige Walliseravl.

Spørg! Hellere en gang for meget …
Hvis du står midt i en læmning, der driller eller har andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Skriv et svar