Erfaringer fra et langt læmmeliv af Anne Bjørklund.

Aftal med en erfaren gedeavler i dit lokalområde, at du må ringe og spørge om hjælp, hvis du får problemer omkring læmning.

Bukken er vigtig for dit avlsarbejde. Vælg en buk, der er god på de områder, hvor din ged har svage sider. Sådan sikrer du avlsfremgang i din besætning.

Cirka hver 5. time er det klogt at tilse dyrene, når læmningen er nært forestående. Betragt dyret i et kvarters tid, så vil du opdage eventuelle tegn på, at læmningen er i gang. De sidste dage før læmningen, synker fostrene ned, så geden ser hul ud. Gedens haleben rejser sig og kønsdelene bliver hævede og lyserøde.

Det starter med, at geden bliver ”anderledes”. Hun kan få et fjernt udtryk i øjnene, glo ind i væggen, vende ørerne om mod maven, kigge om på maven, kalde med en lille forsigtig brægen og trippe uroligt. Geden tilses hyppigere.

Efterhånden bliver geden mere og mere urolig. Hun skraber med forbenene i halmen, lægger sig og rejser sig mange gange. Mange geder trækker vejret hurtigt og kort. Der kan komme klart slim fra kønsåbningen på dette tidspunkt. Opblokningen er i gang og på dette tidspunkt bliver jeg i stalden – stille og roligt.

Fejlstillinger forekommer, især hvis der er tre eller flere kid og kiddene er små. Den normale fødselsstilling er forbenene og snuden først. Kiddene kan også komme med et forben og snuden fremme og et forben tilbage langs kroppen eller med bagbenene først. Alle andre stillinger kræver hjælp.

Geden begynder at presse, når børmunden er åben og kiddet ligger parat i fødselsvejen. Notér tidspunktet for første pressevé og vandafgang. Skriv også gerne andre observationer ned, det er sådan du lærer den enkelte ged at kende og gør dig dine egne erfaringer.

Huskeliste: Masser af tøj, halmballer at sidde på, varm kaffe og en lille mad, læsestof, notesbog og kuglepen, kamera, kortklippede negle, gamle håndklæder, tålmodighed og telefonnumre til dine livliner.

Inden kiddet viser sig i fødselsåbningen, kommer der først en væskefyldt blære, der som regel brister. Geden snuser interesseret og kalder på kiddene.

Jubelen vil ingen ende tage, når man kan se de små forklove og kiddets snude. Kiddet ligger rigtigt og geden skal ”bare” presse det ud. Hun kan gøre dette liggende eller stående. Hun kan bræge højt og hjerteskærende på dette tidspunkt, det værste tidspunkt er, når hoved og skuldre læmmes. Hvis kiddet stadig ligger inde i fosterhinden, må man godt rive hul i den, hvis geden er fortrolig med, at man er i boksen.

Kiddet kan hjælpes med et forsigtigt træk, når geden presser, hvis man skønner det nødvendigt, især hvis det er bagbenene, der er til fødsel. Straks kiddet er født, renses næse og mund for slim. Dette gøres bare med hænderne og kiddet lægges op til mor.

Læmmebokse kan anbefales. Gederne placeres, så de kan se hinanden, i boksene en lille uges tid før forventet fødsel. Hos os placerer vi geder, der kender hinanden godt f.eks. mødre og døtre ved siden af hinanden. Geder og kid kan i ro og fred knytte sig til hinanden og det er let at tjekke kid og yver hver dag.

Moderen går straks i gang med at slikke sit kid. De to ”snakker” sammen og lærer lyde og lugte at kende. Kiddet vil forsøge at komme op at stå i løbet af et kvarter og jagten på den livgivende mælk begynder. Kiddet skal have råmælk indenfor den første time, hvor antistofferne fra råmælken er afgørende for kiddets overlevelse.

Næste kid fødes som regel forholdsvis let og hurtigt, da der nu er bedre plads i fødselskanalen. Det kan være nødvendigt at fjerne det første kid et øjeblik for at henlede gedens opmærksomhed på det andet. Når alle kid er født, sikrer man sig, at de drikker masser af råmælk.

Omsorgsfuld håndtering af kiddene i de første uger sikrer tamme kid, der hele deres liv er lette at arbejde med, når der skal klippes klove, gives ormekur, læsses i trailer og meget andet.

Pressevéer ses tydeligt. De er små og korte sammentrækninger i starten. Maven buer op og det trækker i bagbenene. Når læmningen er godt i gang, presser geden ofte 2-3 gange efter hinanden og så er der en lille pause.

Qviste fra gran- og frugttræer er lækkert guf til geder på læmmearbejde. Gulerødder i terninger, knækbrød og tørt rugbrød er også et hit.

Ro i stalden et vigtigt, når læmningerne er i gang. Selvom man har lyst til at invitere hele nabolaget ind og se de små yndigheder, så vent lidt med det. Gederne er fortrolige med at du er der – bevæg dig roligt og undgå larm.

Skarnet eller efterbyrden fødes til sidst, når der ikke kommer flere kid. Den er rød/blålig og geden æder den måske ellers fjernes den.

Tilbageholdt efterbyrd kræver dyrlægehjælp. Man må ikke selv hive i den, hvis den hænger ud af geden. Se tiden lidt an, der kan godt gå et par timer eller mere, før den er helt ude. Kiddene, der patter, stimulerer sammentrækningen af børen og hjælper efterbyrden ud.

Under ged og kid strøs med tørt, friskt halm. Der er sikkert blevet vådt i løbet af læmningen. Halm er også godt til at gnide kiddene med, hvis de har brug for at stimuleres og varmes.

Vandet er gået og/eller geden har tydelige pressevèer, men der sker ikke noget. Geden har brug for hjælp og der må højst gå en time. Det er nu, du skal ringe til en ven eller til dyrlægen, hvis du ikke selv kan undersøge, hvad der er galt.

Walliserkid er forholdsvis længe om at tørre pga. den lange pels. Vær ekstra opmærksom på, at de ikke bliver kolde.

Xtra lækkert for geden efter læmningen: 1kop sukker og 1 spiseskefuld salt opløses i en kedelfuld kogende vand. Der tilsættes koldt vand til det er lunkent. Tilbyd denne lune drik til geden i hendes sædvanlige spand.

Yveret bliver som regel mere mælkespændt umiddelbart før læmning. Når kiddene er født, malkes proppen ud i begge sider og kiddene holdes hen til patten. Man kan malke lidt ud i munden på dem og hjælpe dem til at få fat. Tjek yveret hver dag i den første tid og malk ud, hvis kiddet/kiddene malker yveret skævt.

Z…z…z…z…z … Kid sover meget. Det gør gedeavleren også, når det ikke længere er nødvendigt med tilsynsbesøg i stalden om natten.

Ærgerligt er det, hvis der er noget, der går galt. Du kan gøre en afgørende forskel ved at observere dine dyr omhyggeligt og være klar til at hjælpe, hvis der er brug for det.

Øremærker sættes i kiddene hurtigst muligt – så er det overstået. Jeg gør det samtidig med vejning indenfor det første døgn. Få evt. en erfaren avler til at hjælpe dig.

Årets læmninger er vel overstået, husk at indberette. Held og lykke med de nye kid i din besætning.

Husk at en læmning er en helt naturlig ting og langt de fleste gange, går det fuldstændig, som det skal.

Artikel skrevet til Gedenyt nr. 2/2012 af Anne Bjørklund

Læmmesæsonen har, for mit vedkommende, altid været et af de allermest spændende aspekter i mit gedehold. Jeg synes simpelthen, at det er en kæmpe oplevelse at overvære en læmning – hver gang. Således planlægger jeg, så det er muligt for mig at holde ferie og være herhjemme, når gederne læmmer. Jeg overvåger gederne omhyggeligt og det er kun et fåtal af læmningerne, jeg ikke ser – i år var det én ud af syv. Min hårdtprøvede mand siger altid: ”Det er da godt, at du ikke har 100 køer”, når jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, står ud af den varme seng og går en lille runde i den nattestille stald.

For mig giver det dog mening med den ekstra opmærksomhed på dyrene i denne tid. Mit nøje planlagte avlsarbejde står og falder jo med en høj overlevelsesprocent og god trivsel hos kiddene. Når jeg er til stede ved læmningen, kan jeg give den lille hjælpende hånd, der kan være med til at sikre kiddene en god start på livet ligesom rettidig omhu i kiddenes første levedøgn kan være afgørende.

En god læmning af sunde kid starter jo med god pleje af gederne i løbet af drægtigheden. Her hos os går gederne i deres sædvanlige flok både inde og ude indtil en uge eller to før forventet læmning. I vinterens løb har de fået afvekslende foder: Korn (dobbelt så meget byg som hvede) med en C-blanding til kvæg i, halm, wrap, juletræer, roer samt mineraler og foderkalk. Gederne bliver vaccineret mod bløde nyrer og stivkrampe fire uger før læmning.

Læmmebokse
Så sætter vi gederne i læmmebokse. Vi sætter dyrene sådan, at veninden eller søster står i naboboksen og alle kan stadig se hinanden. Gederne finder sig hurtigt til rette, jeg får et glimrende overblik og kiddene og deres mor kan uforstyrret knytte bånd, når den tid kommer.

Mine geder bliver hvert år scannet, så jeg ved, hvor mange kid der er på vej. I sær i de tilfælde, hvor noget går galt under læmningen er det rart at vide, hvor mange der er. Men det giver mig også mulighed for at skærme et dyr, der venter trillinger og jeg kan tildele ekstra foder.

Jeg vil ikke beskrive et egentligt læmmeforløb i denne artikel (se evt. side 16 i Gedenyt nr. 1/2011). Det er naturligvis vigtigt, at skabe ro i stalden under læmningen. Jeg mener dog godt, at man kan sidde roligt at betragte, hvad der sker – det er meget lærerigt.

Man kan så hjælpe geden med et lille træk i kiddet, hvis det har været længe på vej. Jeg løfter også altid kiddet op til gedens hoved, så hun kan komme i gang med at slikke. I denne bevægelse fjerner jeg hurtigt med hånden slim fra kiddets næse og mund og jeg får også lige styr på kiddets køn.

Når man kender det normale læmningsforløb, kan man reagere på det unormale. Hvis geden har pessevéer og vandet er gået, skal kiddene ud indenfor en times tid. Læmningen kan også gå helt i stå og hvis vandet er gået, skal geden have hjælp. Man må, med rene hænder og korte negle, prøve om man selv kan rette evt. fejlstilling hos kiddene. Al begyndelse er svær, men man lærer det jo kun ved at prøve. Ellers må man trække på dyrlægen eller en erfaren avler i nærheden. Det vigtige er, at man reagerer.

Råmælk.
Når kiddene er født, er det tid til at komme i mælkebaren. Mine geder accepterer, at jeg malker proppen ud af patten. Når kiddene viser tegn på at søge efter patten, holder jeg dem til og sikrer mig, at de alle har drukket lige så meget råmælk, som de overhovedet kan. Tildelingen af råmælk er helt afgørende for kiddene. Det tilfører dem antistoffer og for Walliserkiddene, som er længe om at tørre, hjælper en mave fuld af råmælk dem til at holde varmen.

Varmekasse.
I den forbindelse vil jeg omtale min uundværlige varmekasse. Det er egentlig en del af et bistade fra mine forældres biavlertid. En kraftig trækasse, der måler ca. 40x43x29 cm. Der er sat bund i nu, så den kan også bruges som skammel (og redekasse til en skrukhøne). En ged, der endnu ikke har læmmet efterbyrden, kan være lidt urolig og skrabe meget i underlaget uden hensyn til kiddene. Så kan de lige lægges op i kassen. De holder hinanden varme, kontakten til mor bliver ikke afbrudt og hun kan ikke komme til at skrabe i kiddene. I vanskeligere tilfælde med afkølede kid, lægges halvanden liter flasker med varmt vand indpakket i viskestykker i bunden af kassen. Kiddene kan puttes i den lune halm og kassen er ikke højere end de selv kan kravle ned, når de er parate til det.

Gang i maven.
Hos mig bliver kiddene vejet dagen efter læmningen og jeg sætter også øremærker i på dette tidspunkt – så er det overstået. Jeg holder øje med om kiddene får gang i maven. Det sorte afføring skal skifte farve til gul. I år har det været nødvendigt at vaske flere af kiddene bagi, da deres afføring klistrede helt sammen til en stor klump, der til sidst betød, at de ikke kunne komme af med afføringen.

I skrivende stund er mine ældste kid over to uger gamle og det yngste er 5 dage. Hver dag rører jeg ved alle kid, så de bliver fortrolige med det, ligesom jeg kontrollerer, at yverne ikke bliver malket skæve. I dette kolde forårsvejr holder vi dyrene på stald lidt endnu, så det er hyggeligt og lunt at være derude. Kiddene er allerede i gang med at nippe til høet og de er alle i god vækst.

Endnu en læmmesæson er gået, jeg er meget glad og tilfreds med årets kid og glæder mig til at lade dem indgå i den fremtidige Walliseravl.

Spørg! Hellere en gang for meget …
Hvis du står midt i en læmning, der driller eller har andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.