De 30 dage går hurtigt og alle dyr er nu tilbage i deres sædvanlige folde. De fleste geder blev tilsyneladende bedækket indenfor de første 10 dage, så der har været fredeligt på det sidste.

Det tog en halv dags tid, så var hierakiet i bukkefolden på plads og alt er fred og ro. Her sover Eske, Svalens John begge fra 2012 middagssøvn sammen med Svalens Samuel og Svalens Kurt begge fra 2014. Asbo og Nielsen’s Osvald har andre yndlingspladser.
I gedefolden har veninder samt mødre og kid genfundet hinanden og jeg er kommet ud i stalden en tidlig morgen, hvor alle gederne fredeligt lå sammen i stalden – det er den bedste start på dagen for gedeavleren her på gården.