August 2018

Først i denne måned landede 2 fine bukkekid fra Bornholm her på gården. De er sønner efter de to bukke, der flyttede herfra til solskinsøen sidste år og dermed kvart-østrigere.

Således gik der i en periode ikke mindre end 8 Walliserbukke her på gården. Det var et smukt syn og dejligt at se, hvor godt de gamle bukke passer på de unge. Vi har dog ikke plads til så mange bukke, så 3 af dem flytter hjemmefra senere på året til avl i andre besætninger.

Sidste år havde vi jo flere dyr, der ikke blev drægtige, så i år har vi besluttet at sætte buk til noget tidligere end vi plejer for at se, om det vil gøre en positiv forskel.

Her er det Franzl med de to damer, som han skulle bedække: Rapunzel og Viki.

Allerede d. 19/8 flyttede vi rundt på dyrene. Vi har brugt de tre voksne bukke Franzl, Fernando og Tyrol i avlen i år samt ni hundyr. De blev opstaldet rundt omkring i folde og stald. De to unge gimmere og de fire unge bukke, der ikke skulle bruges i år, fik hver sin lille indhegning med hus på gårdspladsen, så der var fodring lidt flere forskellige steder.

De fire unge bukke fodres ind i en lille bitte indhegning. Det giver en rigtig god mulighed for at vænne dem til at blive rørt ved, medens de æder.

 

 

 

 

Skriv et svar