Januar er for længst gået  – som tiden dog flyver. Det lune og meget våde vintervejr blev afløst af en kort periode med frost døgnet rundt. Det medfører en lidt anden arbejdsgang med hensyn til frosne vandspande, men dyrene har det dejligt i det tørre vejr, så det opvejer alle vanskeligheder.

Bedækningerne er klaret og alle dyr er tilbage i deres sædvanlige flokke. I flokken med hundyr er der god ro og orden. Hak Horn er en dygtig førerged, der tager sit ansvar med ophøjet ro.

Typisk for førergeden Hak Horn. Hun ligger og hviler med sit eget kid og rundt om hende ligger nogen af de moderløse gimmere.

Mødre og store kid har fundet sammen igen. De gimmere, der ikke har en mor i flokken, ligger meget ofte i nærheden af Hak Horn, når jeg kommer ud om morgenen.

Som jeg før har beskrevet, bliver jeg så glad, når alle 16 dyr trygt bliver liggende, når jeg kommer ud i stalden til dem.

Her ligger Svalens Tulle og Svalens Sofie, som har været venner, siden de var kid. De ligger stort set altid sammen og sover.

Vi fik i år en masse juletræer – det er virkelig godt grovfoder til gederne og vi får et flot bål til Sct. Hans, når vi brænder de tørre rester af. Min gode mand har sørget for, at jeg kan hænge træerne op i en kæde på høhækken, så de ikke er blevet beskidte.