September 2017

Denne måned har været stille og rolig her på gården. Der har været tid til at nyde det gode vejr, når det har været her.

Vi har været nødt til at behandle for bændelorm engang mere, da vi fandt de små orme-led i gedernes “gajoler”.

Jeg kan ikke stå for den blå septemberhimmel, her med Julia fra Østrig i forgrunden.

Lille Rapunzel, Julias datter, der var kid, da de østrigske geder kom til Danmark, har vokset sig stor og smuk.

Luxi stiller som altid gerne op til fotografering. Gederne fra Østrig skiller sig virkelig ud fra de danske og jeg er helt ubeskriveligt glad for at det blev muligt for os at importere dem.

Leave a Reply