Oktober 2017

De Tre Bukke Bruse: John, Franzl og Roland fanget i morgensolen. “Duften” af avlsdygtige bukke breder sig over ejendommen i oktobervejret. Bukke og geder sættes sammen d. 15/10. 

Min gode mand har tilbragt et par dage på værkstedet og har bygget denne særdeles kraftige høhæk til bukkene. Selvom vores bukke har et super fredeligt temperament, tjekker de altid hvor meget inventaret kan holde til. Denne her høhæk kan holde til de mest kløende horn.

Den er så fin, den nye høhæk og den falder fint ind i naturfarverne. Bukkene er helt tilfredse.

Bedækningssæsonen 2017 er i gang. Her ses John sammen med Oline. John skal bedække ialt 5 danske geder og Franzl tager sig af de 4 østrigske geder. Så vi glæder os allerede til kiddene 2018.

Skriv et svar