December 2018

December har været en stille måned i gedestalden. Gedeavleren er på benene tidligt om morgenen og fodringen foregår med pandelampe. Afsted på arbejde inden det bliver lyst og når jeg kommer hjem igen – ja, så er det mørkt. Forude venter juleferien, hvor dyrene kan nydes i dagslys og fodringen ikke skal være klaret på afmålt tid.

Dyrene trives godt og er tættere på læmning end de plejer på denne tid af året. De er meget glade for vores gode wrap og gedeavleren nyder, at have godt foder i lade og på loft.

Igen i år har vi hentet hundredevis af juletræer, som er lækkert grovfoder i den kolde tid.

Det er virkelig guf for geder og hele besværet værd!

Medens 2018 går på hæld vil jeg ønske alle Walliseravlere et fantastisk nytår.

Skriv et svar