Der sker SÅ meget her i påskesolen. Alma, Oline og Lykke fra min lille optestningsbesætning er endelig nået til M2. For at få dem integreret optilmalt herhjemme i flokken, har vi besluttet at gå ned på M2 med hele besætningen. De tre dyr går nu i boks i stalden, så de kan vænne sig til alt det nye. Om få dage stiller vi læmmebokse op og dyrene bliver så blandet rigtigt sammen, når de skal ud igen med deres kid. Det er sådan en lettelse.

Naturligvis får det den konsekvens, at vi ikke kan udstille i år, men publikum bliver ikke snydt. Nielsens Wallisere fra Ørslev er klar til at blive vist frem.

Alle dyr er vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer og vi har sortereret i bukkeflokken. Der er kun John og Osvald tilbage – de ved ikke, at de snart får fint besøg fra Jylland.

– og her har vi så årets første kid: Svalens Samuel efter Oline og Svalens Frede. En ordentlig krabat på 5,4 kg, der valgte at komme ud med bagbenene først. Han måtte lige have et træk for at komme ud i en fart og derefter førstehjælp for gedekid, så han kom i gang med at trække vejret. Mor og barn har det godt.

Min søde datter har været hjemme på gede-besøg og vi har gennemgået et-års dyrene med henblik på at udvælge dyr til salg. Pyh, det er svært, når jeg helst vil beholde dem allesammen selv, men det går jo ikke.

Som tiden dog flyver afsted. Marts er allerede forlængst gået med masser af aktivitet omkring dyrene. Alle hundyr har har fået klippet klove og er blevet behandlet for lus. Gedeavleren her på gården lå godt på sofaen efter en lang eftermiddag i stalden, hvor gederne stillede sig i kø for at blive ordnet.

Vi fik også den fornøjelse at besøge kolleger i det jyske, da vi tog på weekend og lagde vejen forbi Bjarne og Joan. Min gode mand, der jo har levet et langt liv med dyr, så kvaliteterne i to af Bjarnes bukke og der blev indgået aftale om, at de skal tilbringe sommeren og næste bedækningssæson her på gården.

Og ellers venter vi jo bare på kiddene – især efter at have beundret de små hos Bjarne.

Så fik vi scannet gederne. Det ser ud til, at min beslutning om at bruge de helt unge bukke, ikke har givet det ønskede resultat. Der er således tre geder, der ikke er blevet drægtige. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før. Nu er vi så sent henne på sæsonen, at vi ikke vil forsøge at løbe dem om, da de så vil læmme alt for tæt på næste bedækning. Så der er ikke noget at gøre ved det – der er jo ingen skade sket.

Alle de drægtige venter hver ét kid – det har jeg heller aldrig prøvet før. Jeg havde nok regnet med at de to fem-årige skulle have to. Fordelen er, at alle kid nu får mulighed for en rigtig god start med høj fødselsvægt og masser af mælk, så det vil vi ønske os.

DGU’s dommergruppe holdt øvedag og lagde vejen forbi. Svalens John måtte stå pænt og længe, medens han blev set og følt på. Det klarede han heldigvis flot.

Januar er for længst gået  – som tiden dog flyver. Det lune og meget våde vintervejr blev afløst af en kort periode med frost døgnet rundt. Det medfører en lidt anden arbejdsgang med hensyn til frosne vandspande, men dyrene har det dejligt i det tørre vejr, så det opvejer alle vanskeligheder.

Bedækningerne er klaret og alle dyr er tilbage i deres sædvanlige flokke. I flokken med hundyr er der god ro og orden. Hak Horn er en dygtig førerged, der tager sit ansvar med ophøjet ro.

Typisk for førergeden Hak Horn. Hun ligger og hviler med sit eget kid og rundt om hende ligger nogen af de moderløse gimmere.

Mødre og store kid har fundet sammen igen. De gimmere, der ikke har en mor i flokken, ligger meget ofte i nærheden af Hak Horn, når jeg kommer ud om morgenen.

Som jeg før har beskrevet, bliver jeg så glad, når alle 16 dyr trygt bliver liggende, når jeg kommer ud i stalden til dem.

Her ligger Svalens Tulle og Svalens Sofie, som har været venner, siden de var kid. De ligger stort set altid sammen og sover.

Vi fik i år en masse juletræer – det er virkelig godt grovfoder til gederne og vi får et flot bål til Sct. Hans, når vi brænder de tørre rester af. Min gode mand har sørget for, at jeg kan hænge træerne op i en kæde på høhækken, så de ikke er blevet beskidte.

På denne årets sidste dag er det jo meget passende at gøre status over arbejdet med Wallisergederne såvel her på gården og som i hele Danmark.

Gedeavleren her på gården var jo vældig utålmodig og valgte at bruge de to helt unge bukke fra Bornholm på hver to geder. I skrivende stund tyder det på, at kun den ene har haft held til at bedække og det først i gedernes anden brunst. De to andre er blevet løbet om med Nielsens Osvald fra Ørslev, som faktisk er en flot lille buk. Det kommer i praksis til at betyde, at vi vil få kid over en længere periode, hvilket af flere grunde ikke er helt optimalt, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Nielsen Osvald (f. 2013) på stald med de geder, der skulle løbes om. Han har således i alt bedækket tre geder her i år.

Ellers er alt vel selvom foldene er våde i det milde vejr. Min gode mand har sørget for vinterens godbidder i form af roer og masser af juletræer. Alle dyr har fået klippet klove her i efteråret – den store buk stod helt stille, det var lige før han nød det. Dejligt at mit store arbejde med at håndtere ham har resulteret i et trygt og omgængeligt dyr.

Rundt om i landet står andre interessante avlsdyr, så vores samarbejde om at passe på Walliserracen har stillet os langt bedre end da vi startede på opgaven i 2009.

På en regnvåd oktoberdag brugte jeg 10 minutter inden dommermødet på at fotografere Bjarnes dyr. Her har vi Eske (f. 2012), som stammer fra samme besætning, som Alma og Oline, mine optestningsdyr. Walliserfolkene er enige om, at han har en lovende krop, men en lidt speciel hornstilling, som vi dog har set på billeder af Wallisere fra 1980’erne.

Asbo er født i jan 2013 og stammer fra en besætning ved Vejen. Det bliver meget spændende at se, hvad han kan bidrage med. Han er lidt lys i det sorte, men meget kraftigt bygget.

Denne lækre lille gimmer, også fra Vejen, hedder Oline. Hun er ikke så langhåret, men til gengæld er hun knald-sort, hvilket vi rigtig gerne vil avle på.

Tilbage er kun at ønske alle Walliser-interesserede et rigtigt godt nytår. Her ser vi rigtig meget frem til at få scannet gederne, så vi kan få styr på, hvor mange kid vi har i vente. Jeg håber at 2014 bliver året, hvor flere avlere får lyst til at dele opgaven med os. Hen på foråret vil det blive muligt at købe dyr her fra Svalens Gedeavl, da jeg skal af med nogle af mine to-års dyr forhåbentlig med kid ved siden.

Vi har haft mange dage med regn og blæst, det har været mørkt og gederne har ikke været meget ude.

En solskinsdag i november er en gave. I dag kom jeg tidligt hjem og hvad så jeg? Hele den store flok geder og kid var gået ud i folden og gik og græssede fredeligt i solen. Glæden og stoltheden ved dyrene er stor for gedeavleren her på gården.

Stalden er muget – oven i købet på gedeavlerens fødselsdag! Vi havde en hyggelig dag med god mad og masser af arbejdskraft. Min kloge datter og min søde svigerdatter gik amok med kostene og fejede års spindelvæv ned. Det pyntede virkelig!

Præcis midt i november satte vi bukke og geder sammen, så der er festlige nys og grynt rundt omkring i folde og bokse. De fleste geder er vist bedækket nu og så falder der ro over foretagenet igen. De får dog lov til at gå sammen en måneds tid.

I gedefolden går alle gimmerkiddene og et par slagetedyr. På sådan en solskinsdag i november kan de godt finde på at gå en tur ud i folden, men når gedeavleren kommer, skal de nok se, hvad der foregår og kommer løbende.

Her er hun så, den indfødte bornholmer Aarsdales Viki, som er helt ubeslægtet med Ishøj-stammen. Jeg har meget store forventninger til denne lille gimmer, så jeg glæder mig over, at hun ser ud til at trives godt her.

Og min lille bonus-bornholmer Rasmine fra Rø. Hun har samme forældre som Sindy Jensen, min første Walliserged, der døde tidligere på året. Hun har samme ynde og så har hun det mest tillidsfulde temperament, jeg har oplevet på kid, der ikke er født hos os, så hun får lov at blive voksen her.