September måned har været smuk og stille. “Septembers himmel er så blå”, synger vi og det har der været god grund til mange dage.

Her er Lykke (f. 2013) i aftensolen.

Der er ikke så meget krudt i græsset mere, men vi har wrap tilbage fra sidste år, som så meget passende kan blive spist nu. Jeg fodrer i mange forskellige høhække både ude og inde, så der er spisesteder til alle dyr. De får også lidt kraftfoder nu.

Dejligt at løbe indenfor og æde, når der er trængsel ved den anden høhæk. Det er faktisk Lykke igen, hun er så nysgerrig, så hun kommer med på mange billeder.

De sidste overvejelser vedr. årets bedækninger er ved at være på plads.Vi skal i år bruge tre bukke nemlig Svalens John, Svalens Kurt og Nielsen’s Uffe, som kommer på besøg fra Lenette Bech. Vi er også glade for, at Svalens Laura og Svalens Lærke, som flyttede hjemmefra sidste år, kommer “hjem” og bliver bedækket.

Svalens Anna (f. 2013), som ikke blev drægtig sidste år. Det håber vi så, at hun bliver i år.

Så fik jeg hentet den nye trailer, som fremover skal transportere gederne.

Jeg glæder mig til de mange gode oplevelser, vi skal have med den, nu er der også plads til bukkene.

Jeg er også meget glad for, at nye gedeavlere får glæde af alle de finesser, som min far har lavet på min gamle trailer.

Dyrene er altid vigtigere end grejet! Men meget arbejde bliver lettere, når grejet er i top.

Nu,hvor dyrene skal til at have lidt kraftfoder igen, starter arbejdet med at gøre de unge bukke vant til at blive håndteret. Jeg fodrer dem i en lille indhegning og rører ved dem, medens de spiser. Det virker så godt.

Forfra …

– og bagfra. En levende gen-bank.

Juli betød i år sommerferie i alt det forskellige vejr, som vores danske sommer kan byde på. De sidste geder blev striglet helt færdig til stor glæde for både dyrene og gedeavleren.

Efter analyse af gødningsprøver blev alle geder behandlet for orm og kiddene fik anden vaccine mod stivkrampe og clostridier. Tak for hjælpen, Thea – det er rart at være to om dette arbejde.

En lille udflugt til Jylland blev der også tid til. Dyrskuet i Herning blev beundret og så gik turen videre til Erik og Else i Hjørring, hvor vi skulle se på et lækkert bukkekid – som vi derefter tog med hjem 🙂

Dyrene hjemme var i gode hænder, som billederne viser, da vores svigerdatter var fodermester og fotograf. Tak for hjælpen, Karoline.

I det værste stormvejr tog gedeavleren på den årlige udflugt til vores Bornholmske besætninger, det var hyggeligt og lærerigt som altid.

Her har vi Veninden (f. 2009) med sit gimmerkid fra i år Svalens Pandora.

Årsdales Viki ( f. 2013) hviler sig i skyggen med sit kid.

I maj måned bliver det tydeligt for gedeavleren her på gården, at dyrskuerne nærmer sig med lynets hast. Der er forlængst tilmeldt dyr til Roskilde Dyrskue. Herfra tilmelder vi altid et dyr i reserve og det viste sig at være meget heldigt i år. Lykke fik nemlig et lille sår på den ene pat, der gjorde hende uegnet til udstilling. Derfor blev det Oline og Rasmine fra Rø, der blev striglet igen og igen i løbet af maj.

Her i foråret har vi investeret i et brugt klippebord. Det vil jeg virkelig anbefale andre Walliser-avlere. Dyrene står så godt, når de skal strigles, vaskes eller have klippet klove. Her er det Oline, der får en tur med børsten.

Wallisernes klove er et kapitel for sig selv. De vokser, især på bagklovene, hurtigere end på nogen af de andre racer. Samtidig er trædefladen ret lille, så hvis klovene bliver for lange, har geden en meget lille flade at gå på. De skal klippes meget omhyggeligt og det er vigtigt at klippe rigtigt, da der også ses tendens til rulleklove. Endnu en gang en stor tak til Henriette, der  trofast hjælper Walliser-avlerne både praktisk, når du kommer på klippebesøg og teoretisk, når du tålmodigt tegner og forklarer, hvad vi skal gøre.

Vores Walliser-møde kom da også netop til at handle om klove. Vi så og følte også på yvere og drøftede endnu engang vigtigheden af at have stadig fokus på vores avl.

Gederne hviler og ligger sammen og tygger drøv i eftermiddagssolen. I år har gamle Hak Horn på 9 år sørme fået hele to gimmerkid. Hun har ellers kun fået enebørn, medens vi har haft hende.

April er gået og meget tid er brugt på at lære de nye kid at kende. De er blevet meget tamme, hvilket gør enhver håndtering lettere, hvis altså gedeavleren ikke falder over de små.

Bemærk striben af kid, der ligger sammen bagerst i billedet. De søger hinandens selskab og leger meget på rør og træstammer. Kid født samme år bliver ofte meget gode venner, hvilket giver god trivsel i flokken.

Sofie er flyttet hjemmefra sammen med sine to kid til en glad familie. Velkommen til Jer. Den opmærksomme læser vil tænke: Hvad så med Tulle, som netop var født samme år som Sofie og var hendes gode ven? Både Sofie og Tulle har fået gimmere, som de får lov til at beholde og så er det okay at skille dem ad, de bliver ikke alene i deres flok.

De første klovklipninger forud for dyrskuesæsonen er klaret og det næste, der venter er udvidet pelspleje. Vi venter bare på lidt lunere forårsvejr.

Trods denne regnvåde og pladrede måned har gederne nydt at være ude, når det endelig var tørvejr.

De sidste juletræer er blevet spist og de højdrægtige geder er meget tykke nu.

En lørdag morgen blev brugt på at vaccinere mod stivkrampe og bløde nyrer forud for læmningerne.

Og endelig blev det tid til at omdanne løsdriftstalden til læmmebokse.

Svalens Tulle (f. 2012) på plads i sin læmmeboks. Bemærk hendes yver, der titter frem.

Vi sætter geder, der er i familie med hinanden eller bare gode venner ved siden af hinanden, når vi laver læmmeboksene. De små høhække, som vi også har med på dyrskuerne, er helt uundværlige.

Aldrig har vi dog haft så meget pladder her på ejendommen! Gummistøvler er et must! Alligevel har vi valgt fortsat at lade gederne kunne gå ud, når de vil. De spriger igennem de vådeste områder og finder steder, hvor det er rart at stå og sole sig, når vi altså en sjælden gang ser solen. Solen tilfører D-vitamin, som har betydning for optagelsen af kalk, som gederne har brug for her i slutningen af drægtigheden.

Vi har måttet aflive Nielsen ‘s Osvald, som fik problemer med sine forben. Hans klove var fine, men han gik mere og mere stift og havde tydeligvis ondt, så der var ikke andet at gøre. De øvrige 17 dyr på ejendommen har det fint og den milde vinter betyder trods alt, at vandspandene ikke fryser selv om både folk og fæ ville have foretrukket let frost og klar sol.

Anders, som tit besøger os, snakker med de nysgerrige geder i folden.