Juni har som sædvanligt stået helt i dyrskuernes tegn.

Men her stopper det sædvanlige: I år vandt John og Oline her fra Svalens Walliser de ærefulde titler som Sjællandspræmiebukken og Skuets Bedste Ged. De bliver her fremvist af min dygtige svigerdatter, som gennem hele dyrskuet håndterede den store buk med stor ro og kærlighed og min højgravide datter, der måtte skrue sig ned i en DGU-bluse, da vi pludselig havde tre dyr i ærespræmiekonkurrencen.

Vores ungbuk Erik fik 23 point og ærespræmie. Han nød dyrskuedagene og blev meget bedre til at gå i snor.

Men dyrskuet starter allerede onsdag:

Et dyrskue er et stort arbejde med mange opgaver, der løses bedst i fællesskab.

Torsdag bliver dyrene klargjort og vi flytter ind:

Bukkevask

– og kidvask.

Middagslur – man bliver rigtig søvnig af at være på dyrskue.

En særlig klasse for de rigtig gamle geder:

Fis og ballade

Fremvisning i dyb koncentration.

Og årets vigtigste lille “kid”:

–  juni sluttede med lille Valdemars ankomst. Her sammen med den nybagte Morbror.

Så lykkedes det! Efter timers arbejde ved telefon og computer og mange venlige menneskers hjælp indtraf dagen, hvor de østrigske geder kom til Danmark. En af mit livs store drømme er gået i opfyldelse.

Her er de fire piger umiddelbart efter, at de er kommet ned fra lastbilen. De har haft en god rejse herop og tager situationen med ophøjet ro.

Importerede dyr skal have udskiftet et af deres udenlandske øremærker med et dansk, rødt øremærke, som den lokale Fødevareregion kommer med. Herfra skal lyde en stor tak for samarbejdet. Fødevareregionens medarbejder var til stede ved modtagelsen og havde tid til, at tingene blev gjort stille og roligt. Det var en meget positiv oplevelse.

Gederne indtager deres nye fold – nu med rødt øremærke i det ene øre.

Importdyrene skal være i isolation i tre måneder, hvorefter de på baggrund af deres sundhedsmæssige attesester ved ankomst + diverse nye prøver og attester godkendes til indsættelse i min egen besætning, som så har karantæne i tolv måneder.

De to drenge, Franzl og Anatoll er tilfredse med deres nye hus.

Hyldegrene er meget interessante, når man lige er landet i et nyt og blæsende land.

Ind i mellem pasningen af de nye geder, som har det med at trække lidt ud, er vi også i fuld gang med forberedelsene til årets dyrskuer. Geder og bukke er næsten færdige med første omgang striglning og vi glæder os til dejlige dage på dyrskue.

April startede med en længe planlagt tur til Østrig for at se på Wallisergeder. Det var ellers meningen, at vi skulle have nogen med hjem, men da de østrigske myndigheder tolker transportreglerne anderledes end de danske, var det ikke en mulighed at køre dem hjem i vores egen trailer.

Men flotte var de! Vi var meget imponerede af denne 3-års avlsbuk.

Helt generelt kan man sige om de østrigske geder, at deres ben er meget stærke, deres pels er meget lang og en forholdsvis stor del af kroppen er sort.

Denne smukke dame er bedømt af dommere fra Schweiz og hun er vurderet til at være så godt som perfekt på alle områder.

Det var en kæmpe oplevelse at se Walliserne i deres oprindelige miljø og naturligvis blev der snakket geder i timevis til stor nydelse for dommeren, svigerdatteren og gedeavlerne. Min tålmodige søn, der var chauffør på hele turen, var eksemplarisk overbærende.

Vores østrigske kollega med fremtidens Walliseravl i armene. Det lille gimmerkid hedder Rapunzel og er i skrivende stund landet i Danmark.

Vel hjemme igen var det tid til forårsoprydning i foldene. Alle de mange juletræer, vi har fodret med i vinter, blev kørt sammen og den nye høhæk blev installeret.

Gedeavlerens julegave, denne lækre høhæk, blev stillet op og gederne kom løbende for at tage den i øjesyn.

Her på gården er marts måned fuld af læmninger. De første kid kom d. 8/3 og det sidste d. 19/3. Mange stille nætter har vækkeuret bimlet og jeg har været en lille runde i stalden for at se, om nogen viste tegn på at være i gang. Alle læmningerne er gået godt og kiddene er i godt i gang og skal lukkes ud af læmmeboksene senere på ugen.

Rasmine fik denne lille kvikke gimmer, der lige snuppede en mælketår, før mor var oppe at stå.

Udendørs har bukkene nydt de første lune forårsdage og vi har fået ryddet op i alle juletræerne.

Det er dejligt at se bukkene slappe fuldstændig af i hinandens selskab.

Gederne er nu i slutningen af deres drægtighed og de hviler mere. De er afslappede og trygge, selv om jeg går rundt i blandt dem – det er en stor glæde, at de viser mig denne tillid.

Det er dejligt, når gederne er så trygge, at de bare sover videre, selv om gedeavleren kommer ud i folden. Her er det Svalens Anna (f. 2013), der snupper en lur i røret.

Rasmine fra Rø (f. 2013) bruger sit kid fra sidste år, Svalens Pi, som hovedpude.

Vores lille Viki fra Bornholm har desværre kastet her i februar. Kiddet var så stort, at det kunne kønsbestemmes, men det var misdannet i hovedet og helt klart ikke levedygtigt. Det var også dødt, da det blev aborteret. Viki har været lidt urolig og kaldende i forbindelse med kastningen, men hun har renset sig fint og har ikke været syg overhovedet. Naturen går sin gang og heldigvis for det – selv om gedeavleren her på gården selvfølgelig lige bliver lidt urolig, når det sker.

De resterende syv drægtige geder har det heldigvis fint og det håber jeg, at de bliver ved med og at kiddene er sunde og raske! Sidst i denne måned flyttes gederne ind i læmmebokse og i næste måned kommer de små.

Endelig fik vi lidt vintervejr. Selvom frosten betyder ekstra arbejde med udskiftning af vandspande, så er det en glæde at se, hvordan dyrene trives i det klare tørre vejr. Gederne er udendørs døgnet rundt og deres tykke pels og masser af grovfoder holder dem varme. Som det fremgår af billedet, har vi fået rigtig mange juletræer i år og de bliver spist med stor fornøjelse. Det er barken, der bliver spist først – og vores Sct. Hans bål bliver stort i år.

Der er fred og ro i bukkeflokken, der nu består af Svalens John (f. 2012) og de 3 unge bukke fra 2015: Erik T., Svalens Anker Jørgensen og Svalens Kresten. Læg mærke til hvor forskellig hornstillingen er på de unge bukke.

Gederne bliver tykkere og tykkere. De spiser rigtig meget wrap nu. Her ses Lama-Ole gederne fra 2012. Det er Alma foran høhækken og Oline bagved op mod rørene. I forgrunden ses Svalens Pia (f. 2015) efter Alma og Asbo.

Selvom vi har fået ufattelig meget regn, har det været en dejlig måned i gedestalden. Alle voksne dyr var en tur på klippebordet og få klippet klove, da vores søde svigerdatter var hjemme på besøg.

Det er SÅ hyggeligt, at få en hjælper med ud og nusse rundt i stalden.

En skovtur med arbejdet resulterede i en aftale om at hente eventuelt ikke-solgte juletræer, det blev til to store læs. Det er en fornøjelse, at se gederne kaste sig over de lækre grantræer.

Så er der lækkert vinterfoder til mange dage.

Her i december plejer vi jo også at få scannet gederne, således også i år. For gedeavleren her på gården starter foråret præcis her: 12 små kid er på vej 🙂 Vi har fire, der venter tvillinger og fire, der venter enebørn – jeg kan næsten ikke vente.

Så nu, hvor lyset er vendt, vil vi herfra Svalens Gedeavl ønske alle Walliser-folk et rigtig godt nytår.

Her i løbet af november måned er besætningen blevet lidt mindre: 17 dyr ialt.

Vi byder velkommen til et par nye avlere: Eva og John på Møn, der er startet forsigtigt op med et par dyr samt Heidi og Jonas ved Sorø, der er sprunget ud i gedelivet med hele fem dyr. Jeg er ikke så god til at skille mig af med mine dyr, men jeg glæder mig over den entusiasme de nye folk lægger for dagen og jeg er sikker på, at gederne får det godt hos Jer.

Endvidere har vi sorteret kraftigt i bukkeflokken, så der nu er gamle John og tre bukkekid fra i år tilbage. Vi mener, at vi har beholdt de bedste.

I gedeflokken har gamle Hak Horn (f. 2006) måttet afgive pladsen som førerged. Oline (f. 2012) har overtaget og leder nu flokken sammen med sin søster Alma (f. 2012) og Alma’s døtre Lykke (f. 2013) og Pia (f. 2015). Veninden (f. 2009) er således også gledet lidt ned i hierakiet, idet hun følger Hak Horn. Rasmine fra Rø (f. 2013), Årsdales Viki (f. 2013) og Svalens Anna (f. 2013) besætter de laveste pladser. Tronskiftet er sådan set gået stille og roligt. Min opgave er, som altid, at sikre æde- og hvilesteder til alle. Det kan tage lang til at opbygge en harmonisk flok og her hos os er det meget tydeligt, at flokken består af små grupper dyr.

Rasmine fra Rø elsker at stå oppe på rørene. Hendes kid fra i år, Svalens Pi som tegner godt, plejer at være lige ved siden af hende, så hun er sikkert lige i nærheden.

Vi har fået muget ud her i november og vi fik også tid til at være med til DGU’s spændende temadag om praktisk pasning af geder.

Så er det tid til årets bedækninger. Alle stamtavler og kombinationer er overvejet og vurderet om og om igen. Vi har tre bukke i gang i år, nemlig vores egne John og Kurt samt Nielsen’s Uffe, som nu ejes af Lenette Bech.

Gederne Laura og Lærke (begge fra 2013), som nu bor hos Emil og hans familie, er “hjemme” for at blive bedækket, så der er dyr i små afdelinger alle vegne. De unge bukke og gimmere fra i år går på bokse i stalden, medens det står på, så de har allesammen fået klippet klove, nu de er inde alligevel.

Love is in the air. Her er det Svalens John, der forelsket bruger Oline som hovedpude.

Svalens Kurt bor i stalden med de geder, han skal bedække. Han har virkelig lækkert hår!

Nielsen’s Uffe er på besøg fra Lenette Bech.