Så er fem ud af årets syv læmninger vel overstået, ni fine kid har set dagens lys og der er gået meget god tid i stalden. Det har været smukke, iskolde stjerneklare nætter – gedeavleren her på gården er kravlet ind og ud af termokedeldragten et utal af gange.

Hak Horn, der først skal læmme midt i april, har tilbragt meget tid med at nyde udsigten til læmmeboksene overfor.

– og hvad kunne Hak Horn så se? Lille Grethe med Svalens Thor og Svalens Trine, der blev født en tidlig søndag morgen i 6 graders frost.

Jeg har overværet alle fem læmninger og de har været helt uproblematiske, selvom store kid på 4,0 – 4,5 kg er svære at presse ud. Otte kid lå helt rigtig med forben og snude til fødsel, det foreløbig sidste blev født med bagbenene først og fik lige en hånd til at komme ud i en fart. Wallisergeder er meget aktive under fødslen, fire ud af fem læmmede stående, ja nærmest gående.

Det er hårdt arbejde for en førstegangslæmmer at få et bukkekid på 4 kg. Svalens Gry klarede de første pressevéer liggende, men stod op under selve læmningen.

Kiddene har været i hænder hver dag, hvor de har fået lov til at lege på staldgangen.

Hver dag kommer kiddene ud af de små læmmebokse og løber rundt på staldgangen i fuld galop.

Februar er en fredelig måned for gedeavleren her på gården. Gederne bliver tykkere og tykkere og forventningens glæde vokser, medens jeg morgen og aften bytter rundt på de bundfrosne og de optøede vandspande. Det har været iskoldt.

I den lille optestningsbesætning vokser Lykke fint. I starten af februar delte vi folden op derovre, så de tre Wallisere kunne komme ud i lyset uden at blive stresset af landracegederne, de bor sammen med. Det virkede fint, de vænnede sig til hinanden gennem hegnet og nu er de alle lukket sammen igen og har det fint. Det er dog sværere end forventet for gedeavleren at have geder udstationeret – det bliver så dejligt, når de kan indgå i flokken herhjemme og jeg kan have den daglige kontakt med dem.

Alma og Lykke ude i det kolde februarvejr.

Et dejligt tidsfordriv for vores geder i vintertiden er juletræer. De bliver gnavet fuldstændig rene for nåle, bark og kviste. Hele familien og nabolaget har efterhånden lært, at brugte juletræer modtages her.

Gederne bruger lang tid på at æde juletræer. Selvom det har været meget koldt i februar, har det været tørt og gederne har været rigtig meget udendørs. De er virkelig hårdføre.

Februar bød også på dagen, hvor vores gode ven Kurt mødte op med sine to lange sønner og hjalp min gode mand med at renovere stalden. De midlertidige skillevægge lavet af stuehusets gamle døre og et lille stykke af min gamle sofa, der i hast blev knaldet op, da vi flyttede ind her på gården, blev revet ned og skiftet ud med hele plader. Helt utroligt, hvor det pyntede. Så nu er stalden klar til at gederne skal ind i læmmeboksene i næste weekend. Min lange læmme-ferie vinker forude.

Der sker noget, når der pludselig er store mænd med masser af kræfter på besøg. Tak for hjælpen.

Gederne er alle blevet vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer. Det gøres med alle dyr i besætningen 2-4 uger før læmning og så skal kiddene have igen, når de er henholdsvis 3 mdr. og 4½ mdr. gamle. Når først man har set et kid med stivkrampe, vaccinerer man gerne!

Så er det nye år allerede skudt godt i gang og årets første Walliserkid har set dagens lys. Det var med nogen bekymring, at gedeavleren kort før jul konstaterede, at en af de små indkøbte gimmere, Alma, havde sat et nydeligt lille yver. Hun er jo endnu ikke et år gammel, men er altså blevet bedækket, før vi fik hende.

Rasmus og Katja var taget på velfortjent juleferie i Nordjylland og vi skulle passe gederne, medens de var væk. Heldigvis var det let at lukke de to Walliserpiger inde i et lille hus for sig selv, så de kunne få lidt fred og ro. Mange gode stunder er gået i juleferien med at sidde lidt hos dem og håndfodre med brød og æbler. Og endelig torsdag d. 3.1.2012 fik jeg en glad Katja i røret: “Nu er det sket og den står allerede op!” Mon lige gedeavleren kom hjem fra arbejde i en vældig fart.

Min gode mand døbte det lille gimmerkid Lykke – og vi håber det bedste for den dygtige unge mor og hendes lille guldklump, som kan tilføre spændende gener til vores avlsarbejde med de smukke Wallisere.

Knapt et døgn gammel drikker Lykke mælk hos Alma, som er en dygtig ung mor, der klarede læmningen helt selv. Moster Oline går sammen med mor og datter uden problemer.

Som det fremgår af billedet, har vi måttet fjerne Almas ene øremærke på grund af en voldsom infektion i øret rundt om øremærket. Det er næsten helet op nu. Jeg har oplevet det et par gange før og det er min erfaring, at man, når øret er fuldstændig lægt, forsigtigt kan sætte et erstatningsøremærke i hullet, som jo er der endnu.

Her til morgen, på årets korteste dag, havde jeg én af de oplevelser, der gør det særlig dejligt at arbejde med geder. Jeg skulle møde tidligt og tumlede søvndrukken ud i stalden, hvor alle gederne lå roligt sammen og tyggede drøv. Selv om jeg gik ind i boksen til dem, viste de mig den tillid at blive liggende, trygge og veltilpasse. Selv medens jeg hentede kameraet og gik rundt og tog billeder, lå de roligt og hyggede sig. Jeg glæder mig over roen og harmonien i flokken og naturligvis også over, at gederne er så fortrolige med gedeavleren.

Et udsnit af gederne, hvor mødre og døtre ligger tæt sammen, når de hviler. Læg mærke til de tre geder bagerst i billedet. Det er Lille Grethe med sin gimmer fra sidste år Svalens Gry. Sammen med dem ligger Svalens Liv, der sluttede sig sammen med Gry sidste år, da de som 1-års gik sammen, medens deres mødre blev bedækket. Livs mor, Fine Fru 93, viste ingen interesse for sit kid efter adskillelsen sidste år, men i år har alle mødre og kid fundet sammen igen, hvilket giver stor ro i flokken.

Alle gederne har fået klippet klove på den hyggeligste måde. Jeg har nemlig været så heldig at “bytte” et par arbejdstimer med gedekollegerne fra Ørslev. Først hjalp jeg med at klippe klovene i Ørslev og en uge senere kom Michael her sammen med sin store datter Julie, der sørgede for perfekt arbejdslys, medens vi tog alle vores hundyr.  Det er en super god måde at få klaret klovene – og verdenssituationen – på og der er ikke noget så hyggeligt som velfortjent staldkaffe.

Vi har haft en periode med sne og frost med alt hvad der følger med af frosne vandspande og kolde næser. Nu er sneen væk igen og min gode mand har givet en hånd med, så bukkene også har fået klippet klove og alle gårdens geder er blevet behandlet for lus –  lyset er vendt og nu kan det godt blive jul.

På årets sidste dag skal gederne scannes, hvor bliver det spændende! Bare de allesammen er drægtige …

– og det er de 🙂 Scanningen viste at 12 små Walliserkid ligger lunt og godt i maverne. Så gedeavleren her på gården er glad og tilfreds!

I skrivende stund skulle de syv voksne geder gerne bære næste års kid i maven. Bedækningstiden, hvor gederne går sammen med den buk, de skal bedækkes af i 30 dage, nærmer sig sin afslutning. Vi har levet med bukke i begge folde og dermed på begge sider af menneskeboligen og har dermed haft størst muligt udbytte af årstidens parfume. Vi har mange glæder!

Svalens Kastanie (f. 2011) med de fire geder han skal bedække: Fine Fru 93 (f. 2005), Sindy Jensen (f. 2009), Veninden (f. 2009) og Svalens Gry (f. 2011).

Svalens Kastanie (f. 2011). Man skal glæde sig over, at computerteknologien endnu ikke kan formidle indtryk til lugtesansen!

Svalens John (f. 2012) skulle gerne bedække tre geder i år, nemlig Hak Horn (f. 2005), Lille Grethe (f. 2009) og Svalens Liv (f. 2011).

Hak Horn (f. 2005), som jeg holder så meget af. Hun er mor til Svalens Kastanie og Svalens Tulle.

Nu sænker roen og efterårsmørket sig over gården, dyrene gnaver roer i sig med stort velbehag og vi kan læne os tilbage, søge indendøre til andre sysler og glæde os til vinterens ro og næste års kid.

Oktober bød på et to dages kursus i Nyborg og når først gedeavleren er “over broen”, hvad er så mere nærliggende end at besøge Bjarne og Joan i Ansager. Vi havde en hyggelig aften i staldene og ved spisebordet – tak for mad og logi. Jeg kender jo alle geder og bukke og det var dejligt at se dem igen og drøfte besætningens bedækningsplaner.

Inden kameraet løb helt tør for batteri, fik jeg taget dette billede af Victry (f. 2010). De voksne bukke har det godt hos Bjarne - læg mærke til den glansfulde pels.

269 (f. 2009) og 96 (f. 2008) fotograferet en mørk og tåget oktoberaften i Bjarnes sommerstald, hvor dyrene kan vælge at være inde eller ude.

Gamle 80 (f. 2004) er jo ved at være en ældre dame, men hun trives godt i Bjarnes flok.

Det er meget givende at besøge hinandens besætninger og i år var jeg så heldig at lægge hus til et Walliseravler-træf af format. Alle bornholmerne, nemlig Lisbeth og Peter fra Arsdale og Bent fra Rø kom til Sjælland. Straks blev Joan og Bjarne fra Ansager inviteret, ligesom Britt og Michael fra Ørslev lagde vejen forbi. Else og Erik fra Nordjylland skulle fejre barnebarnets fødselsdag, men de sendte mange hilsner. Vi tilbragte eftermiddag og aften med at se på alle dyrene – også en lille udflugt til gimmerne Alma og Oline, der jo bor ti minutters kørsel herfra, blev der tid til. Min gode mand sørgede for forplejningen, så alle vi andre kunne koncentrere os om dyrene. Det er en gave, at være så mange samlet om den samme interesse og der blev udvekslet mange tanker om at leve med dyr i almindelighed, Wallisergeder i særdeleshed.

Mine gimmere på stald oktober 2012, medens deres mødre går hos bukkene. Det er tydeligt at se, at de udvikler sig meget forskelligt. Alle Walliseravlerne var enige om, at det er Svalens Tulle efter Hak Horn og Victry, der på nuværende tidspunkt, er det mest lovende gimmerkid i denne besætning.