Efteråret er kommet og der er ikke så meget krudt i græsset. Gederne har længe ædt meget halm og nu er vi også begyndt at give lidt wrap. Det er gederne meget glade for.

For at opformere og forbedre bestanden af Wallisergeder i Danmark arbejder avlerne meget tæt sammen. Det er en stor glæde at være flere om dette spændende arbejde. Her i september 2012 har vi nået et af de første mål idet to bukkekid, der er ubeslægtede med Ishøj-stammen, er kommet hjem fra Bornholm.

Uffe og Ulrik (f. 2012) fra Lisbeth og Peter i Aarsdale finder sig til rette hos Bjarne Mols.

Vi glæder os så meget til at følge avlen med disse fine drenge, der i skrivende stund har det godt og allerede i år skal bedække hver en ged i Bjarnes besætning.

Ellers har det været en rolig måned. Bedækningsplanerne her på gården er ved at være helt klar – det kræver mange overvejelser og mange notater i gedeavlerens sorte bog at nå frem til de rette kombinationer.

August startede med et farvel til de store bukke Mark og Victry, som er flyttet til Jylland for at indgå i avlen hos Bjarne. Det er altid lidt vemodigt, når dyr forlader ejendommen, men jeg ved jo heldigvis, hvor de er og vi må tilgodese avlsarbejdet set i bredt perspektiv.

Heldigvis kunne jeg samtidig sige goddag til Svalens Kastanie, som kom tilbage til mig for at indgå i avlen her på gården, samt Miv, der er født hos Bjarne og skal videre til Ørslev efter et kort ophold her.

Svalens Kastanie (efter Hak Horn og Gamle 75). En rigtig 1-års buk med punkerhår og søvnigt look. Han står allerede og kigger efter damerne i den anden fold.

Selvom Miv er lavest i hierakiet i bukkefolden, kan han sagtens finde et lækkert sted at hvile.

Og der er flere spændende nyheder  i denne smukke sommertid. Lama-Ole fra Eskebjerg havde pludselig Walliserkid til salg i Den Blå Avis og gedeavleren her på gården MÅTTE op og se på dem, selv om de ikke er M3 – og de så godt ud!

Efter flere dages overvejelser skar min gode mand igennem og sagde: “Det er dumt at lade være”. Jeg var ualmindelig let at overtale, især fordi Rasmus og Katja, gode landrace-venner, havde sagt ja til, at to gimmere kunne bo hos dem, medens de blev testet op til M3.

Så turen gik endnu engang til Eskebjerg, hvor Henriette og jeg omhyggeligt udvalgte to lækre gimmere.

Alma og Oline (opkaldt efter Lama-Ole) ligger trygt i traileren, før de læsses af.

Alma og Oline finder sig hurtigt til rette i deres nye flok.

Indsyningen til Bregentved finder normalt sted fredag aften, men vejrmeldingen lovede skybrud, så vi fik lov til at vente med at syne ind til lørdag morgen i strålende sol. Glad og frisk sad den nyvaskede gedeavler i bilen, dyrene var læssede og det føltes som morgen indtil radioværten på P4 sagde: “Du lytter til NAT på P4”. Okay, 05.30 er tidligt at køre hjemmefra!

Vi havde et par hyggelige og travle dage. De syv medbragte Wallisere tog sig godt ud og flere kaldte dem “nat-og-dag-geder”. Veninden fik 22 point – blev primært trukket for løst ophæftet yver ganske som Sindy og Grethe, så der er noget konkret at arbejde med. Et-års-gederne sprang lystigt over hegnet om aftenen, så vores overnattende avlere havde nok at holde styr på.

Wallisergeder i ringen venligt præsenteret af den lokale gedeavler Elisabeth, som altid kommer og hjælper og mine ældste nevøer, Nikolai og Sebastian, som lige kom forbi og tjente en sodavand. Selv om vi burde have øvet os mere, er alle de 3-årige Wallisere blevet rimeligt gode til at gå i snor.

På den anden dag i juli var det tid til at tage bukkekiddene fra. Det gik stille og roligt i begge folde. De store bukke tog venligt og med stor overbærenhed i mod de små nysgerrige bukkekid.

Til at begynde med holdt de fire unge bukke sig tæt sammen. Der gik et par dage, før de turde at bevæge sig rundt i hele bukkefolden.

De små var meget interesserede i de gamle bukke, som fandt sig i tilnærmelserne med stor værdighed. Nu går hele flokken altid samlet og de ligger tæt sammen og hviler.

Jeg var spændt på Venindens yver, når hendes store, sultne bukkekid blev taget fra. Den første dag var det en smule spændt, men hun lod sig villigt føre på malkebænken, så jeg kunne føle grundigt efter. Det har ikke været nødvendigt at malke ud – jeg vil tro, at Deere har fundet ud af at patte i begge sider. Fine Fru 93 har ikke haft meget mælk, så det kan Dexta sagtens klare.

Nu har jeg sat tildelingen af korn + kraftfoder op hos hundyrene, som har græsset meget ned og virker sultne. I bukkefolden, hvor der har gået få dyr, er der stadig masser af græs og fuldstændig ro, så der venter vi lidt. Jeg har lavet en lille fangefold i bukkefolden, hvor det er min plan at fodre bukkekiddene indenfor hegnet og de store bukke udenfor.

Juli sluttede med en helt fantastisk hyggelig tur til Bornholm for at se på Wallisergeder. Bent, som i sin tid overtog den gamle buk og to geder fra Ishøj, var min guide og chauffør og han var på pletten KL. 6.00 en smuk sommermorgen, da en lettere forsovet sjællænder stod af natfærgen i Rønne. Vi spiste en fremragende morgenbuffet hos Lisbeth og Peter, som har haft Wallisere sider 1975. Det var en kæmpe oplevelse, at gå rundt i deres fold.

Bornholm er som skabt til Wallisergeder.

Jeg glæder mig SÅ meget over samarbejdet og det bliver så spændende, når vi får avlsdyr fra denne besætning udbredt til resten af landet.

Vi kan virkelig lære noget af bornholmerne: Se hvor velplejet pelsen er! I øvrigt havde dyrene lært at spise kirsebær - og spytte stenene ud.

Vi brugte timer på at nyde de smukke dyr og hinandens selskab, men Bent og sjællænderen skulle videre. Det var en stor glæde at gense Bents dyr, som fremstod smukke og veltilpasse.

Gamle 75, som er far til så mange gode dyr, nyder sit otium på Solskinsøen.

Wallisere er jo beskrevet som sky og reserverede, men dette billede viser med al ønskelig tydelighed, at Walliserkid, der bliver håndteret venligt, bliver lige så trygge og tillidsfulde som alle andre racer.

En dejlig frokost med bornholmsk øl blev også en del af oplevelsen for den glade sjællænder. Få sømil ude på vandet, stod regnen ned i stænger, så det var oplagt at snuppe en lur på køjen med hovedet fuldt af dejlige billeder fra en udbytterig dag med sol over Bornholm.

Juni er lig med dyrskuer 🙂 I skrivende stund er det mandag efter Roskilde Dyrskue og roen har sænket sig i det lille hjem – både i folden og i stuen.

Lille Grethe og Sindy Jensen har haft en god tur til Roskilde, de fik begge 22 point og blev meget rost for deres smukke pels. Indrømmet: Det tager godt nok lang tid at strigle, vaske med shampoo og balsam – og strigle igen – og igen, men det ser da flot ud, når man er færdig!

Sindy Jensen med Svalens Sofie i den lille boks, der var deres hjem fra torsdag til søndag på Roskilde Dyrskue.

Vi har jo været afsted mange gange og den lille dyrskue-høhæk er en rigtig god investering. Jeg bruger dem jo også i læmmeboksene og gederne vil nødig æde stråfoder fra gulvet.

Dyrskuer er et stort og festligt arbejde, der også er præget af samarbejde avlere imellem. Jeg var så heldig at mine Walliser-kolleger fra Ørslev kom og hjalp med at trække gederne i ringen, da jeg selv skulle speake.

Præsentation af de udstillede gederacer med stolt skilte-bærer. Kiddene elsker at komme i ringen og få bevæget sig lidt omkring.

Vi stiller udstillingen op allerede om onsdagen.

Dansk Gede Unions nymalede info-søjler pyntede op i gedeudstillingen. Bemærk billederne af Wallisere i højre side.

Sct. Hans eftermiddag viste vejret sig fra sin rolige side, hvilket gav mulighed for en tur i folden, hvor kiddenes forskellige udseende bliver tydeligere. Bukkekiddene John og Ford  har f.eks. meget forskellig hornstilling.

Svalens John (efter Veninden og Victry)

Svalens Ford (efter Fine Fru 93 og Mark)

Gimmerne har meget forskellig pels. Tulle (efter Hak Horn og Victry) og Deere (efter Veninden og Victry) var begge meget meget krøllede, da de blev født og det er de stadig. Deere ser ud til at få mere pandelok end de andre.

Svalens Deere med tydeligt krøllet pandehår.

Sct. Hans aften blev smuk, vinden lagde sig og vi havde kæmpe bål i folden, hvor vi -med stor hjælp fra gederne – har fjernet små-træer og krat. Det krævede traktorens tilstedeværelse i folden – og i traktoren sidder gårdens hund altid. Således opstod et hyggeligt møde mellem flaskekiddet Frederikke og retrieveren Fie til stor forundring for dem begge to. Vi tobenede måtte flere gange trække på smilebåndet.

Min stærke søn og min gode mand hviler sig efter at have tændt op i bålet.

Hvad mon det er for et underligt dyr??

Aftenen fulgtes af en hel dags regnvejr, 25 mm i alt er der kommet. Gederne kom først ud af stalden her til aften for at græsse lidt. Der er ikke så meget krudt i græsset mere, så brændenælderne er også blevet interessante. Til gengæld har de fået gumlet noget halm.

Fine Fru 93 (f. 2005) har en super god teknik, når der skal spises brændenælder.

Nu håber vi på bedre vejr næste weekend, hvor vi skal afsted igen til Børn og Dyr på Bregentved. Planen er at tage to geder med deres kid samt de to et-års geder med derned.