September 2014

Så er de mange overvejelser tilendebragt og geder og bukke er sat sammen. Vi bruger i år 3 forskellige bukke, nemlig Eske fra Bjarne Mols, som går i bukkefolden med 4 geder, Asbo fra Bjarne Mols, som går i gedefolden med 6 geder og endelig Nielsen’s Osvald, der er vores egen, som går i gedestalden med 3 geder.

De to unge bukke og de to unge gimmere går i hver deres boks, medens bedækningerne står på.

Arbejdet med at fodre er lidt anderledes, medens dyrene er delt op på denne måde. Der skal lidt flere vandspande i brug og der skal halm og wrap i lidt flere høhække. Men bare tanken om de kommende kid gør hele arbejdet lettere. Det bliver første gang, vi får kid så tidligt på året, men dejligt bliver det!

Nu kan vi bare vente på, at scanningen vil afsløre, hvor mange kid det kan blive til.

August 2014

Det er en fornøjelse at sælge dyr til levebrug, når man er sikker på, at de får det godt det nye sted. Vi har afleveret de to et-års dyr, Laura og Lærke, til deres spændte nye ejer Emil. Vi ønsker dig held og lykke med dine nye dyr, Emil.

Alt var parat til Laura og Lærkes ankomst. Der var lavet en dejlig fold, fine huse og en lækker høhæk. Her skal de nok få det godt.

Alt var parat til Laura og Lærkes ankomst. Der var lavet en dejlig fold, fine huse og en lækker høhæk. Her skal de nok få det godt.

Her på gården har geder og bukke fået nye huse på foldene. Vi har prøvet noget helt nyt, nemlig store cementrør, der er blevet lukket i den ene ende.

Det færdige resultat. Det krævede stor præcision med frontlæsseren at få de tunge rør på plads. Vi håber at gederne kan slide deres klove lidt ved at springe på rørene og et tykt lag halm sikrer et lunt hvilested indenfor.

Det færdige resultat. Det krævede stor præcision med frontlæsseren at få de tunge rør på plads. Vi håber at gederne kan slide deres klove lidt ved at springe på rørene og et tykt lag halm sikrer et lunt hvilested indenfor.

Bukkefoldens boligtilsyn ved Svalens John inspicerer de nye lejligheder. Bukkene kan jo være lidt hårde ved inventaret, men vi håber at dette kan holde til at klø hornene.

Bukkefoldens boligtilsyn ved Svalens John inspicerer de nye lejligheder. Bukkene kan jo være lidt hårde ved inventaret, men vi håber at dette kan holde til at klø hornene.

Vores gamle gedehuse, der var godt og vel slidt op, blev stablet til gedernes store undren - og brændt af.

Vores gamle gedehuse, der var godt og vel slidt op, blev stablet til gedernes store undren – og brændt af.

Et af årets gimmerkid, Svalens Olivia, har specialiseret sig i klatring.

Et af årets gimmerkid, Svalens Olivia, har specialiseret sig i klatring.

Endelig har vi i august afholdt det længe ventede møde i Avlsudvalget. Dommer AnnBritt Holm delte dygtigt ud af sin viden om avl i små populationer og risici ved indavl. Koncentrationen var stor og vi fik meget inspiration til det videre avlsarbejde med Walliserne.

Juli 2014

Så har sommervarmen kastet sig over os og dagene går mest med at finde de bedste skyggepladser.

Vi har været så heldige, at Henriette Olsen har været forbi for at hjælpe med at klippe klove på bukkene.

Henriette er rigtig dygtig til at klippe klove, hvilket de 4 bukke nød godt af.

Henriette er rigtig dygtig til at klippe klove, hvilket de 4 bukke nød godt af.

Efterhånden har vi lært, at især Wallisernes hvide bagklove vokser hurtigt og at velklippede klove er afgørende for hele dyrets holdning.

Den 2-årige buk, Eske, som ejes af Bjarne Mols, er på ferie her og lader sig håndtere af Troels, når der er masser af tørt rugbrød på bordet.

Den 2-årige buk, Eske, som ejes af Bjarne Mols, er på ferie her og lader sig håndtere af Troels, når der er masser af tørt rugbrød på bordet.

Forud for vores Avlsudvalgsmøde i næste måned er jeg i gang med en rejse rundt til de andre avlere. Det er en stor hjælp at have set hele Walliserbestanden i Danmark, før vi tilrettelægger det videre avlsarbejde.

Juni 2014

Det store arbejde med at strigle gederne ud er i fuld gang. Efterhånden har jeg ved hjælp af spraybalsam til heste, en lille filt-splitter og forskellige børster fundet en god teknik. I disse uger erstatter arbejdet med gederne fint mit strikketøj.

Når man ser, hvor meget pels, der ligger på gulvet under malkebænken, skulle man ikke tro, at der var hår tilbage på gederne. Men der er masser og jeg fornemmer, at dyrene er glade for at slippe af med de filtrede klumper.

Når man ser, hvor meget pels, der ligger på gulvet under malkebænken, skulle man ikke tro, at der var hår tilbage på gederne. Men der er masser og jeg fornemmer, at dyrene er glade for at slippe af med de filtrede klumper.

Gårdens tre små kattekillinger har lagt sig tilrette i de bløde Walliser-totter.

Gårdens tre små kattekillinger har lagt sig tilrette i de bløde Walliser-totter.

Alle dyr trives og har det godt. Der er masser af græs til dem og i denne uge skulle vi gerne have wrappen i hus.

 

Maj 2014

Så er læmmetiden overstået for i år, Veninden fik sit bukkekid, medens gedeavleren var inde og stille op til Roskilde Dyrskue. Min søde mand har taget sit slæb i år med at holde øje med nyfødte kid og mælkespændte yvere.

Og hvilket fantastisk dyrskue. For første gang i mange, mange år kom Walliserne til tops, da Bambi fra Ørslev fik en fin ærespræmie og tog al publikums opmærksomhed med sit to uger gamle kid Prins Erik.

På grund af vores M2-status var der jo ikke geder med her fra gården – og så alligevel lidt. Svalens Store Mogens, som nu ejes af Lenette Bech var med og han blev kåret som bedste 1-års. Vi var meget stolte.

Alt i alt var dyrskuet den blanding af hårdt arbejde, spænding, godt vejr, smukke dyr og fantastisk kammeratskab udstillerne imellem, som det altid er og vi var allesammen trætte og tilfredse, da vi drog hjem efter oprydningen søndag aften.

April 2014

Der sker SÅ meget her i påskesolen. Alma, Oline og Lykke fra min lille optestningsbesætning er endelig nået til M2. For at få dem integreret optilmalt herhjemme i flokken, har vi besluttet at gå ned på M2 med hele besætningen. De tre dyr går nu i boks i stalden, så de kan vænne sig til alt det nye. Om få dage stiller vi læmmebokse op og dyrene bliver så blandet rigtigt sammen, når de skal ud igen med deres kid. Det er sådan en lettelse.

Naturligvis får det den konsekvens, at vi ikke kan udstille i år, men publikum bliver ikke snydt. Nielsens Wallisere fra Ørslev er klar til at blive vist frem.

Alle dyr er vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer og vi har sortereret i bukkeflokken. Der er kun John og Osvald tilbage – de ved ikke, at de snart får fint besøg fra Jylland.

- og her har vi så årets første kid: Svalens Samuel efter Oline og Svalens Frede. En ordentlig krabat på 5,4 kg, der valgte at komme ud med bagbenene først. Han måtte lige have et træk for at komme ud i en fart og derefter førstehjælp for gedekid, så han kom i gang med at trække vejret. Mor og barn har det godt.

– og her har vi så årets første kid: Svalens Samuel efter Oline og Svalens Frede. En ordentlig krabat på 5,4 kg, der valgte at komme ud med bagbenene først. Han måtte lige have et træk for at komme ud i en fart og derefter førstehjælp for gedekid, så han kom i gang med at trække vejret. Mor og barn har det godt.

Min søde datter har været hjemme på gede-besøg og vi har gennemgået et-års dyrene med henblik på at udvælge dyr til salg. Pyh, det er svært, når jeg helst vil beholde dem allesammen selv, men det går jo ikke.

 

Marts 2014

Som tiden dog flyver afsted. Marts er allerede forlængst gået med masser af aktivitet omkring dyrene. Alle hundyr har har fået klippet klove og er blevet behandlet for lus. Gedeavleren her på gården lå godt på sofaen efter en lang eftermiddag i stalden, hvor gederne stillede sig i kø for at blive ordnet.

Vi fik også den fornøjelse at besøge kolleger i det jyske, da vi tog på weekend og lagde vejen forbi Bjarne og Joan. Min gode mand, der jo har levet et langt liv med dyr, så kvaliteterne i to af Bjarnes bukke og der blev indgået aftale om, at de skal tilbringe sommeren og næste bedækningssæson her på gården.

Og ellers venter vi jo bare på kiddene – især efter at have beundret de små hos Bjarne.

Februar 2014

Så fik vi scannet gederne. Det ser ud til, at min beslutning om at bruge de helt unge bukke, ikke har givet det ønskede resultat. Der er således tre geder, der ikke er blevet drægtige. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før. Nu er vi så sent henne på sæsonen, at vi ikke vil forsøge at løbe dem om, da de så vil læmme alt for tæt på næste bedækning. Så der er ikke noget at gøre ved det – der er jo ingen skade sket.

Alle de drægtige venter hver ét kid – det har jeg heller aldrig prøvet før. Jeg havde nok regnet med at de to fem-årige skulle have to. Fordelen er, at alle kid nu får mulighed for en rigtig god start med høj fødselsvægt og masser af mælk, så det vil vi ønske os.

DGU's dommergruppe holdt øvedag og lagde vejen forbi. Svalens John måtte stå pænt og længe, medens han blev set og følt på. Det klarede han heldigvis flot.

DGU’s dommergruppe holdt øvedag og lagde vejen forbi. Svalens John måtte stå pænt og længe, medens han blev set og følt på. Det klarede han heldigvis flot.

Januar 2014

Januar er for længst gået  – som tiden dog flyver. Det lune og meget våde vintervejr blev afløst af en kort periode med frost døgnet rundt. Det medfører en lidt anden arbejdsgang med hensyn til frosne vandspande, men dyrene har det dejligt i det tørre vejr, så det opvejer alle vanskeligheder.

Bedækningerne er klaret og alle dyr er tilbage i deres sædvanlige flokke. I flokken med hundyr er der god ro og orden. Hak Horn er en dygtig førerged, der tager sit ansvar med ophøjet ro.

Typisk for førergeden Hak Horn. Hun ligger og hviler med sit eget kid og rundt om hende ligger nogen af de moderløse gimmere.

Typisk for førergeden Hak Horn. Hun ligger og hviler med sit eget kid og rundt om hende ligger nogen af de moderløse gimmere.

Mødre og store kid har fundet sammen igen. De gimmere, der ikke har en mor i flokken, ligger meget ofte i nærheden af Hak Horn, når jeg kommer ud om morgenen.

Som jeg før har beskrevet, bliver jeg så glad, når alle 16 dyr trygt bliver liggende, når jeg kommer ud i stalden til dem.

Her ligger Svalens Tulle og Svalens Sofie, som har været venner, siden de var kid. De ligger stort set altid sammen og sover.

Her ligger Svalens Tulle og Svalens Sofie, som har været venner, siden de var kid. De ligger stort set altid sammen og sover.

Vi fik i år en masse juletræer – det er virkelig godt grovfoder til gederne og vi får et flot bål til Sct. Hans, når vi brænder de tørre rester af. Min gode mand har sørget for, at jeg kan hænge træerne op i en kæde på høhækken, så de ikke er blevet beskidte.

December 2013

På denne årets sidste dag er det jo meget passende at gøre status over arbejdet med Wallisergederne såvel her på gården og som i hele Danmark.

Gedeavleren her på gården var jo vældig utålmodig og valgte at bruge de to helt unge bukke fra Bornholm på hver to geder. I skrivende stund tyder det på, at kun den ene har haft held til at bedække og det først i gedernes anden brunst. De to andre er blevet løbet om med Nielsens Osvald fra Ørslev, som faktisk er en flot lille buk. Det kommer i praksis til at betyde, at vi vil få kid over en længere periode, hvilket af flere grunde ikke er helt optimalt, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Nielsen Osvald (f. 2013) på stald med de geder, der skulle løbes om. Han har således i alt bedækket tre geder her i år.

Nielsen Osvald (f. 2013) på stald med de geder, der skulle løbes om. Han har således i alt bedækket tre geder her i år.

Ellers er alt vel selvom foldene er våde i det milde vejr. Min gode mand har sørget for vinterens godbidder i form af roer og masser af juletræer. Alle dyr har fået klippet klove her i efteråret – den store buk stod helt stille, det var lige før han nød det. Dejligt at mit store arbejde med at håndtere ham har resulteret i et trygt og omgængeligt dyr.

Rundt om i landet står andre interessante avlsdyr, så vores samarbejde om at passe på Walliserracen har stillet os langt bedre end da vi startede på opgaven i 2009.

På en regnvåd oktoberdag brugte jeg 10 minutter inden dommermødet på at fotografere Bjarnes dyr. Her har vi Eske (f. 2012), som stammer fra samme besætning, som Alma og Oline, mine optestningsdyr. Walliserfolkene er enige om, at han har en lovende krop, men en lidt speciel hornstilling, som vi dog har set på billeder af Wallisere fra 1980'erne.

På en regnvåd oktoberdag brugte jeg 10 minutter inden dommermødet på at fotografere Bjarnes dyr. Her har vi Eske (f. 2012), som stammer fra samme besætning, som Alma og Oline, mine optestningsdyr. Walliserfolkene er enige om, at han har en lovende krop, men en lidt speciel hornstilling, som vi dog har set på billeder af Wallisere fra 1980’erne.

Asbo er født i jan 2013 og stammer fra en besætning ved Vejen. Det bliver meget spændende at se, hvad han kan bidrage med. Han er lidt lys i det sorte, men meget kraftigt bygget.

Asbo er født i jan 2013 og stammer fra en besætning ved Vejen. Det bliver meget spændende at se, hvad han kan bidrage med. Han er lidt lys i det sorte, men meget kraftigt bygget.

Denne lækre lille gimmer, også fra Vejen, hedder Oline. Hun er ikke så langhåret, men til gengæld er hun knald-sort, hvilket vi rigtig gerne vil avle på.

Denne lækre lille gimmer, også fra Vejen, hedder Oline. Hun er ikke så langhåret, men til gengæld er hun knald-sort, hvilket vi rigtig gerne vil avle på.

Tilbage er kun at ønske alle Walliser-interesserede et rigtigt godt nytår. Her ser vi rigtig meget frem til at få scannet gederne, så vi kan få styr på, hvor mange kid vi har i vente. Jeg håber at 2014 bliver året, hvor flere avlere får lyst til at dele opgaven med os. Hen på foråret vil det blive muligt at købe dyr her fra Svalens Gedeavl, da jeg skal af med nogle af mine to-års dyr forhåbentlig med kid ved siden.