Vi har haft mange dage med regn og blæst, det har været mørkt og gederne har ikke været meget ude.

En solskinsdag i november er en gave. I dag kom jeg tidligt hjem og hvad så jeg? Hele den store flok geder og kid var gået ud i folden og gik og græssede fredeligt i solen. Glæden og stoltheden ved dyrene er stor for gedeavleren her på gården.

Stalden er muget – oven i købet på gedeavlerens fødselsdag! Vi havde en hyggelig dag med god mad og masser af arbejdskraft. Min kloge datter og min søde svigerdatter gik amok med kostene og fejede års spindelvæv ned. Det pyntede virkelig!

Præcis midt i november satte vi bukke og geder sammen, så der er festlige nys og grynt rundt omkring i folde og bokse. De fleste geder er vist bedækket nu og så falder der ro over foretagenet igen. De får dog lov til at gå sammen en måneds tid.

I gedefolden går alle gimmerkiddene og et par slagetedyr. På sådan en solskinsdag i november kan de godt finde på at gå en tur ud i folden, men når gedeavleren kommer, skal de nok se, hvad der foregår og kommer løbende.

Her er hun så, den indfødte bornholmer Aarsdales Viki, som er helt ubeslægtet med Ishøj-stammen. Jeg har meget store forventninger til denne lille gimmer, så jeg glæder mig over, at hun ser ud til at trives godt her.

Og min lille bonus-bornholmer Rasmine fra Rø. Hun har samme forældre som Sindy Jensen, min første Walliserged, der døde tidligere på året. Hun har samme ynde og så har hun det mest tillidsfulde temperament, jeg har oplevet på kid, der ikke er født hos os, så hun får lov at blive voksen her.

Vi er kommet godt igennem oktobers efterårsstorm. Selv om det blev rigtig voldsomt en kort overgang, skete der ingenting her på gården.

Alle dyr har det godt. De små nye bornholmske Wallisere er faldet godt til og jeg glæder mig til at se dem vokse til.

Bedækningsplanerne er tæt på at være klar. Planen er at ilæmme 10 geder ialt med 5 forskellige bukke. Det bliver bare så spændende.

Ellers er oktober brugt til klovklipning, jeg har klippet på alle voksne hundyr – stille og fredeligt.

Dyrene fodres nu 2 gange om dagen. De får wrap om morgenen og halm og korn/kraftfoder om aftenen. Det fungerer rigtig fint.

Denne måned har været særdeles spændende for gedeavleren her på gården! Endelig blev det tiden, hvor besætningerne i Ørslev og på Bornholm blev M3 og dermed kunne nye avlsdyr flytte ind her.

Først i september hentede jeg i Ørslev Nielsens Osvald efter Katrine fra Fyn og Miv. Han er et spændende bukkekid, der står rigtig flot på sine bagben.

En sen nattetime den sidste weekend i september ankom Bent med guldet fra Bornholm. De to små bukke er født i juni og jeg havde ikke regnet med at kunne bruge dem i år. Men nu hvor de er landet i bukkefolden udviser de så meget bukkeadfærd at jeg har lavet bedækningsplanerne helt om. Jeg er ret sikker på, at de sagtens kan bedække allerede, så det glæder jeg mig meget over.

Her er de så, de længe ventede bornholmske bukkekid. Det er Årsdales Villy i forgrunden og Årsdales Viggo i baggrunden. Jeg regner med at de begge får lov til at bedække et par geder her og en af dem skal så senere flytte til Erik i Nordjylland.

Endelig har jeg jo Svalens Frede efter Gry og Kastanie, som jeg regner med skal bedække i min lille optestningsbesætning.

Bent havde også gimmere med, de er netop kommet ud på folden med de andre hundyr, men fotografen har endnu ikke kastet sig over dem. Jeg har således nu en stor flok gimmere fra i år uden mødre, men det er min erfaring, at de slutter sig til hinanden og klarer sig fint.

Bent og jeg brugte en lang og solrig lørdag formiddag i mine folde, hvor vi gennemgik alle dyr og drøftede alle tænkelige perspektiver i Walliser-avlen i Danmark. Det er så berigende at få gede-nørder på besøg.

September bød også på et spændende arrangement i Dansk Gede Union. Vi havde tilrettelagt en temadag om pasning af geder og vi blev nærmest bombarderet med tilmeldinger! Således var vi samlet 47 engagerede og gede-interesserede mennesker i en staldbygning i Bendslev. I betragtning af, at flere af os underviste for første gang, er jeg faktisk vældig stolt af dagen og jeg håber vi får lejlighed til at afholde noget lignende en anden gang.

August har været knas-tør og græsset er fuldstændig gået i stå. For gedeavleren her på gården betyder det, at der må fodres i begge folde. Alt det gamle wrap har er blevet spist og der smages lystigt på det nye hø. Korn og kraftfoder er også i skålene igen, trappet op i mængde lige så stille.

Svalens John (f.2012) efter Veninden og Victry har overblikket i bukkefolden. Det er ham, der bestemmer og han er heldigvis god ved de andre bukke.

Dyrene trives og vokser godt. I bukkefolden er der fred og ro. De to store bukke bliver bundet, når de fodres, så de er vant til håndteringen. De to små kan så spise i fred og bliver kløet og klappet i den forbindelse ligesom jeg også altid går en runde og rører ved alle hundyr, medens de spiser.

Mine gamle røde én-families huse er ved at være slidte. På denne sidste dag i august stillede vi en indlånt kalvehytte ind til gederne for at se, hvad de ville synes om sådan en. Den blev undersøgt meget nøje og det lader til, at den lidt højere døråbning bekommer dem vel.

Kiddene har fået den anden stivkrampe/bløde nyrer vaccine, så det er vi færdige med for denne gang.

Svalens Laura efter Fine Fru 93 og Svalens Kastanie leger i grenbunken. Det har været alt for tørt til at brænde af.

Efter bukkekiddene er taget fra, har jeg været optaget af at observere, hvad der sker i flokken. Geder kan nemlig knytte venskaber! Veninden, som havde to bukkekid og dermed blev helt alene, har pludselig fået lov til at ligge og hvile sammen med Hak Horn, der er dobbelt så gammel. Gimmerne Sofie og Tulle, som har været venner fra de var helt små kid på staldgangen, holder stadig sammen. Sådan noget synes jeg, det er sjovt at lægge mærke til.

I skrivende stund har gedeavleren her på gården netop fået ferie! Strikketøj, gode bøger og gedepapirer er indenfor rækkevidde og stille dage med lange fodringer, der ikke skal være færdige til bestemt tid, venter forude.

Svalens Tulle (f.2012) nyder sommerferien i skyggen under de høje træer, der er hegnet ind for at overleve i gedefolden.

Juli har været travl og fyldt med gode oplevelser. Svalerne i stalden har fået det første kuld unger på vingerne fra deres fine rede, som er foret med lange hår fra Wallisergederne. Bukkekiddene er taget fra og deres mødre er goldet uden problemer. Alle dyr har fået ormekur og de store bukke har fået klippet klove. Svalens Liv og Svalens Gry er flyttet hjemmefra sammen med tre af bukkekiddene og dermed er endnu en Walliser-avler klar til arbejdet med denne smukke race. Velkommen til Lenette Bech fra Butik Spælsau ved Præstø.

Flokken af bukke består nu af Svalens John (f. 2012), Svalens Ford (f. 2012), Svalens Frede (f. 2013) og Svalens Albert (f. 2013). I disse varme sommerdage græsser de tidligt om morgenen og om aftenen – dagen går med drøvtygning i skyggen.

Desværre har vi mistet en ged, nemlig Sindy Jensen, som for første gang i år, har haft to kid. Trods diverse ekstra fodringer og andre hensyn, var det for meget for hende. Hun blev så tynd og afkræftet, at vi måtte aflive hende. Efterhånden må vi se i øjnene, at flere af vores geder på landsplan har svært ved at producere mælk til to kid. Derfor er det meget afgørende, at vi især avler videre på de store, rummelige, produktive dyr, der klarer to kid uden problemer. I mine øjne, er det dette avlsmål, der er det allervigtigste i de kommende år. Jeg er så spændt på at se, om den faldende indavlsprocent, som vi får, når avlsdyrene fra de forskellige besætninger får samme sundhedsstatus og bliver tilgængelige for hindanden, vil hjælpe os på dette område.

Svalens Lærke og Svalens Anna, som har mistet deres mor. Heldigvis har de hinanden og de indgår i flokken uden problemer. Deres storesøster Svalens Sofie (f. 2012) er en stor kraftig 1-års-ged, så foreløbig beholder jeg de tre afkom efter Sindy Jensen, som var min første Walliserged. Så må vi se, hvad de bliver til. Der er nødt til at være plads til forsøg, når bestanden er så lille.

Bornholm venter forude. Et besøg hos avlerne derovre, hvor familien Mols også deltager, er virkelig perlen i gedeavlerens sommerferie.

Det var en fantastisk dejlig dag – de følgende billeder taler for sig selv.

Peter giver Bents geder græs i det tidlige bornholmske morgenlys.

De to 1-års bukke fra henholdsvis Ishøj og Aarsdale stammen. Bemærk især forskellen i farven, hvor den mørkeste nuance i det sorte er den mest ønskelige.

Dejlig 1-års ged efter en Ishøj-buk og en Aarsdale-ged. Bent er lidt foran os andre, idet han er den eneste, der har haft mulighed for at krydse stammerne. Vi har noget at glæde os til.

Peter og den sjællandske gedeavler gennemgår kiddene nøje, hvorefter alt bliver noteret i walliseravlernes arkiv: Den sorte bog.

Fruerne Lisbeth og Joan holder sig gode venner med gederne ved at servere friske kirsebærgrene.

Lisbeth og Peters store naturfold giver Walliserne en helt perfekt ramme.

Juni er dyrskuemåned. Klargøringen har været en fornøjelse i år – gedeavleren har i den grad nydt samarbejdet med dyrene. Gederne er blevet så fortrolige med at blive håndteret at de nu selv kommer op på malkebænken. I dag er klovene blevet fin-klippet og pelsen er striglet igennem endnu engang.

Tiden går SÅ hurtigt! Gederne og gedeavleren er vendt helskindede hjem fra Roskilde Dyrskue. Det har været helt fantastiske dage. Uanede mængder af varmt vand og minkolieshampoo fik gederne til at ligne en million og dufte som en frisørsalon af de bedre. Forenede kræfter og knofedt skabte en flot gedeudstilling og gedeavlere, dommere og andet godtfolk fyldte rammerne med god stemning og ægte dyrskueånd.

Med stor ro og værdighed indtog Veninden sit “hotelværelse”.

Min kloge datter fik tid mellem eksamenslæsningen og min stærke søn og søde svigerdatter gav også en stor hånd med.

Endnu engang kom familen Nielsen fra Ørslev og hjalp til med at fremvise de nypudsede Wallisere.

Dommergruppen arbejdede grundigt og koncentreret og vi er nu vældig godt klædt på til at drøfte, hvad der skal lægges vægt på i den fremtidige bedømmelse af Wallisergederne.

Juni er også hø-måned, hvis man er heldig. En hel uges tørvejr, fire vendinger og en sammenrivning er en gave, der giver menig for gedeavleren her på gården.

Min søde mand og hans bror har lagt læs før og også denne vognfuld kom sikkert hjem, selv om den kun med nød og næppe kunne komme under træerne. Lækkert vinterfoder er sikret.

Tiden iler – foråret er eksploderet i Danmark, det er en vidunderlig tid for gedeavleren her på gården. Dyrene har det godt og aftenrunden i folden trækker ud i det uendelige, fordi det er så dejligt at gå og se på dyrene.

Flokken ligger og slapper af og tygger drøv i en vindstille majaftens sidste lange solstråler.

Dyrskueforberedelserne er i fuld gang. Alle hundyr har fået klippet klove her i maj måned. Efter opholdet i stalden under læmningerne er der sket store forandringer med de gamle dyr, som ikke er født og vokset op her. Godt hjulpet af masser af sprødt, tørret rugbrød har de faktisk lært at komme ind i hver sin boks, hvilket gør håndteringen af hele flokken meget lettere. Jeg kan nu selv få fat på alle dyr, stille og roligt, så klovklipningen har været en fornøjelse.

Tydelig skiltning vedr. transport af levende dyr er lovpligtig og vigtig. Hvis man feks. kommer til at holde i længere køer, vil skiltet fange politiets opmærksomhed, så de hjælper med at sørge for, at man ikke holder i timevis med dyr i vognen. Så nu er vores trailer, som min far har bygget og som udmærker sig ved at have to rum med egen indgang i hver sin ende, dekoreret og dyrskueklar.

Til udredning af filtret pels har jeg fået fantastiske hjælpemidler nemlig spraybalsam til hestehaler og en lille krog med kniv i til at “strimle” de filtrede klumper pels med. Min gamle malkebænk, som min far har lavet til mig tilbage i 80’erne, er kommet i brug igen som frisørstol og det går over al forventning. Min kloge datter skal passe sin eksamen og så må jeg jo strigle selv. Og som min gode mand for længst har lagt mærke til: Walliserne er mest trygge og rolige, når det er de mennesker, de kender, der arbejder med dem – de knytter sig meget til fodermesteren.

April har været en travl og kort måned – lige pludselig var den allerede gået! De sidste kid for i år er kommet godt til verden. Hak Horn læmmede for tredje år i træk som den sidste, men i år slog hun rekorden og fik et bukkekid på 5,4 kg uden problemer.

Selvom vejret har været koldt og blæsende, er både geder og kid glade for at komme ud igen. Alle læmmebokse er fjernet og dyrene færdes frit ude og inde.  Ofte ligger der en stor bunke kid og sover i stalden, medens mødrene går ud og nyder det friske græs.

Pyha, hvor bliver man altså træt den første dag, man er ude i solen. Her er Svalens Frede nærmest besvimet, så mor Svalens Gry står og passer på, medens han snupper en lille lur.

Kiddene trives og har det godt. Gedeavleren her på gården nyder sin aftenrunde i folden, hvor tiden går med at lære kiddene at kende og tænke dem ind i det fremtidige avlsarbejde. Der er rigtig mange overvejelser, der bliver noteret i den sorte bog.

Dyrskueplanlægningen er i fuld gang. Planen er at udstille to geder med kid på Roskilde. Der skal bare strigles og strigles og strigles. Jeg er i fuld gang med at klippe klovene. De to et-års bukke har lært at stå bundet, når de spiser og til naboernes store undren, er jeg begyndt at gå små ture med dem, så de lærer at gå pænt i snor. Det går faktisk overraskende godt, knas-tørt rugbrød er meget motiverende. Jeg regner med at tage bukkene med på Bregentved, da jeg rigtig gerne vil have dem bedømt.

Så er fem ud af årets syv læmninger vel overstået, ni fine kid har set dagens lys og der er gået meget god tid i stalden. Det har været smukke, iskolde stjerneklare nætter – gedeavleren her på gården er kravlet ind og ud af termokedeldragten et utal af gange.

Hak Horn, der først skal læmme midt i april, har tilbragt meget tid med at nyde udsigten til læmmeboksene overfor.

– og hvad kunne Hak Horn så se? Lille Grethe med Svalens Thor og Svalens Trine, der blev født en tidlig søndag morgen i 6 graders frost.

Jeg har overværet alle fem læmninger og de har været helt uproblematiske, selvom store kid på 4,0 – 4,5 kg er svære at presse ud. Otte kid lå helt rigtig med forben og snude til fødsel, det foreløbig sidste blev født med bagbenene først og fik lige en hånd til at komme ud i en fart. Wallisergeder er meget aktive under fødslen, fire ud af fem læmmede stående, ja nærmest gående.

Det er hårdt arbejde for en førstegangslæmmer at få et bukkekid på 4 kg. Svalens Gry klarede de første pressevéer liggende, men stod op under selve læmningen.

Kiddene har været i hænder hver dag, hvor de har fået lov til at lege på staldgangen.

Hver dag kommer kiddene ud af de små læmmebokse og løber rundt på staldgangen i fuld galop.

Februar er en fredelig måned for gedeavleren her på gården. Gederne bliver tykkere og tykkere og forventningens glæde vokser, medens jeg morgen og aften bytter rundt på de bundfrosne og de optøede vandspande. Det har været iskoldt.

I den lille optestningsbesætning vokser Lykke fint. I starten af februar delte vi folden op derovre, så de tre Wallisere kunne komme ud i lyset uden at blive stresset af landracegederne, de bor sammen med. Det virkede fint, de vænnede sig til hinanden gennem hegnet og nu er de alle lukket sammen igen og har det fint. Det er dog sværere end forventet for gedeavleren at have geder udstationeret – det bliver så dejligt, når de kan indgå i flokken herhjemme og jeg kan have den daglige kontakt med dem.

Alma og Lykke ude i det kolde februarvejr.

Et dejligt tidsfordriv for vores geder i vintertiden er juletræer. De bliver gnavet fuldstændig rene for nåle, bark og kviste. Hele familien og nabolaget har efterhånden lært, at brugte juletræer modtages her.

Gederne bruger lang tid på at æde juletræer. Selvom det har været meget koldt i februar, har det været tørt og gederne har været rigtig meget udendørs. De er virkelig hårdføre.

Februar bød også på dagen, hvor vores gode ven Kurt mødte op med sine to lange sønner og hjalp min gode mand med at renovere stalden. De midlertidige skillevægge lavet af stuehusets gamle døre og et lille stykke af min gamle sofa, der i hast blev knaldet op, da vi flyttede ind her på gården, blev revet ned og skiftet ud med hele plader. Helt utroligt, hvor det pyntede. Så nu er stalden klar til at gederne skal ind i læmmeboksene i næste weekend. Min lange læmme-ferie vinker forude.

Der sker noget, når der pludselig er store mænd med masser af kræfter på besøg. Tak for hjælpen.

Gederne er alle blevet vaccineret mod stivkrampe og bløde nyrer. Det gøres med alle dyr i besætningen 2-4 uger før læmning og så skal kiddene have igen, når de er henholdsvis 3 mdr. og 4½ mdr. gamle. Når først man har set et kid med stivkrampe, vaccinerer man gerne!