Så er det nye år allerede skudt godt i gang og årets første Walliserkid har set dagens lys. Det var med nogen bekymring, at gedeavleren kort før jul konstaterede, at en af de små indkøbte gimmere, Alma, havde sat et nydeligt lille yver. Hun er jo endnu ikke et år gammel, men er altså blevet bedækket, før vi fik hende.

Rasmus og Katja var taget på velfortjent juleferie i Nordjylland og vi skulle passe gederne, medens de var væk. Heldigvis var det let at lukke de to Walliserpiger inde i et lille hus for sig selv, så de kunne få lidt fred og ro. Mange gode stunder er gået i juleferien med at sidde lidt hos dem og håndfodre med brød og æbler. Og endelig torsdag d. 3.1.2012 fik jeg en glad Katja i røret: “Nu er det sket og den står allerede op!” Mon lige gedeavleren kom hjem fra arbejde i en vældig fart.

Min gode mand døbte det lille gimmerkid Lykke – og vi håber det bedste for den dygtige unge mor og hendes lille guldklump, som kan tilføre spændende gener til vores avlsarbejde med de smukke Wallisere.

Knapt et døgn gammel drikker Lykke mælk hos Alma, som er en dygtig ung mor, der klarede læmningen helt selv. Moster Oline går sammen med mor og datter uden problemer.

Som det fremgår af billedet, har vi måttet fjerne Almas ene øremærke på grund af en voldsom infektion i øret rundt om øremærket. Det er næsten helet op nu. Jeg har oplevet det et par gange før og det er min erfaring, at man, når øret er fuldstændig lægt, forsigtigt kan sætte et erstatningsøremærke i hullet, som jo er der endnu.

Her til morgen, på årets korteste dag, havde jeg én af de oplevelser, der gør det særlig dejligt at arbejde med geder. Jeg skulle møde tidligt og tumlede søvndrukken ud i stalden, hvor alle gederne lå roligt sammen og tyggede drøv. Selv om jeg gik ind i boksen til dem, viste de mig den tillid at blive liggende, trygge og veltilpasse. Selv medens jeg hentede kameraet og gik rundt og tog billeder, lå de roligt og hyggede sig. Jeg glæder mig over roen og harmonien i flokken og naturligvis også over, at gederne er så fortrolige med gedeavleren.

Et udsnit af gederne, hvor mødre og døtre ligger tæt sammen, når de hviler. Læg mærke til de tre geder bagerst i billedet. Det er Lille Grethe med sin gimmer fra sidste år Svalens Gry. Sammen med dem ligger Svalens Liv, der sluttede sig sammen med Gry sidste år, da de som 1-års gik sammen, medens deres mødre blev bedækket. Livs mor, Fine Fru 93, viste ingen interesse for sit kid efter adskillelsen sidste år, men i år har alle mødre og kid fundet sammen igen, hvilket giver stor ro i flokken.

Alle gederne har fået klippet klove på den hyggeligste måde. Jeg har nemlig været så heldig at “bytte” et par arbejdstimer med gedekollegerne fra Ørslev. Først hjalp jeg med at klippe klovene i Ørslev og en uge senere kom Michael her sammen med sin store datter Julie, der sørgede for perfekt arbejdslys, medens vi tog alle vores hundyr.  Det er en super god måde at få klaret klovene – og verdenssituationen – på og der er ikke noget så hyggeligt som velfortjent staldkaffe.

Vi har haft en periode med sne og frost med alt hvad der følger med af frosne vandspande og kolde næser. Nu er sneen væk igen og min gode mand har givet en hånd med, så bukkene også har fået klippet klove og alle gårdens geder er blevet behandlet for lus –  lyset er vendt og nu kan det godt blive jul.

På årets sidste dag skal gederne scannes, hvor bliver det spændende! Bare de allesammen er drægtige …

– og det er de 🙂 Scanningen viste at 12 små Walliserkid ligger lunt og godt i maverne. Så gedeavleren her på gården er glad og tilfreds!

I skrivende stund skulle de syv voksne geder gerne bære næste års kid i maven. Bedækningstiden, hvor gederne går sammen med den buk, de skal bedækkes af i 30 dage, nærmer sig sin afslutning. Vi har levet med bukke i begge folde og dermed på begge sider af menneskeboligen og har dermed haft størst muligt udbytte af årstidens parfume. Vi har mange glæder!

Svalens Kastanie (f. 2011) med de fire geder han skal bedække: Fine Fru 93 (f. 2005), Sindy Jensen (f. 2009), Veninden (f. 2009) og Svalens Gry (f. 2011).

Svalens Kastanie (f. 2011). Man skal glæde sig over, at computerteknologien endnu ikke kan formidle indtryk til lugtesansen!

Svalens John (f. 2012) skulle gerne bedække tre geder i år, nemlig Hak Horn (f. 2005), Lille Grethe (f. 2009) og Svalens Liv (f. 2011).

Hak Horn (f. 2005), som jeg holder så meget af. Hun er mor til Svalens Kastanie og Svalens Tulle.

Nu sænker roen og efterårsmørket sig over gården, dyrene gnaver roer i sig med stort velbehag og vi kan læne os tilbage, søge indendøre til andre sysler og glæde os til vinterens ro og næste års kid.

Oktober bød på et to dages kursus i Nyborg og når først gedeavleren er “over broen”, hvad er så mere nærliggende end at besøge Bjarne og Joan i Ansager. Vi havde en hyggelig aften i staldene og ved spisebordet – tak for mad og logi. Jeg kender jo alle geder og bukke og det var dejligt at se dem igen og drøfte besætningens bedækningsplaner.

Inden kameraet løb helt tør for batteri, fik jeg taget dette billede af Victry (f. 2010). De voksne bukke har det godt hos Bjarne - læg mærke til den glansfulde pels.

269 (f. 2009) og 96 (f. 2008) fotograferet en mørk og tåget oktoberaften i Bjarnes sommerstald, hvor dyrene kan vælge at være inde eller ude.

Gamle 80 (f. 2004) er jo ved at være en ældre dame, men hun trives godt i Bjarnes flok.

Det er meget givende at besøge hinandens besætninger og i år var jeg så heldig at lægge hus til et Walliseravler-træf af format. Alle bornholmerne, nemlig Lisbeth og Peter fra Arsdale og Bent fra Rø kom til Sjælland. Straks blev Joan og Bjarne fra Ansager inviteret, ligesom Britt og Michael fra Ørslev lagde vejen forbi. Else og Erik fra Nordjylland skulle fejre barnebarnets fødselsdag, men de sendte mange hilsner. Vi tilbragte eftermiddag og aften med at se på alle dyrene – også en lille udflugt til gimmerne Alma og Oline, der jo bor ti minutters kørsel herfra, blev der tid til. Min gode mand sørgede for forplejningen, så alle vi andre kunne koncentrere os om dyrene. Det er en gave, at være så mange samlet om den samme interesse og der blev udvekslet mange tanker om at leve med dyr i almindelighed, Wallisergeder i særdeleshed.

Mine gimmere på stald oktober 2012, medens deres mødre går hos bukkene. Det er tydeligt at se, at de udvikler sig meget forskelligt. Alle Walliseravlerne var enige om, at det er Svalens Tulle efter Hak Horn og Victry, der på nuværende tidspunkt, er det mest lovende gimmerkid i denne besætning.

Efteråret er kommet og der er ikke så meget krudt i græsset. Gederne har længe ædt meget halm og nu er vi også begyndt at give lidt wrap. Det er gederne meget glade for.

For at opformere og forbedre bestanden af Wallisergeder i Danmark arbejder avlerne meget tæt sammen. Det er en stor glæde at være flere om dette spændende arbejde. Her i september 2012 har vi nået et af de første mål idet to bukkekid, der er ubeslægtede med Ishøj-stammen, er kommet hjem fra Bornholm.

Uffe og Ulrik (f. 2012) fra Lisbeth og Peter i Aarsdale finder sig til rette hos Bjarne Mols.

Vi glæder os så meget til at følge avlen med disse fine drenge, der i skrivende stund har det godt og allerede i år skal bedække hver en ged i Bjarnes besætning.

Ellers har det været en rolig måned. Bedækningsplanerne her på gården er ved at være helt klar – det kræver mange overvejelser og mange notater i gedeavlerens sorte bog at nå frem til de rette kombinationer.

August startede med et farvel til de store bukke Mark og Victry, som er flyttet til Jylland for at indgå i avlen hos Bjarne. Det er altid lidt vemodigt, når dyr forlader ejendommen, men jeg ved jo heldigvis, hvor de er og vi må tilgodese avlsarbejdet set i bredt perspektiv.

Heldigvis kunne jeg samtidig sige goddag til Svalens Kastanie, som kom tilbage til mig for at indgå i avlen her på gården, samt Miv, der er født hos Bjarne og skal videre til Ørslev efter et kort ophold her.

Svalens Kastanie (efter Hak Horn og Gamle 75). En rigtig 1-års buk med punkerhår og søvnigt look. Han står allerede og kigger efter damerne i den anden fold.

Selvom Miv er lavest i hierakiet i bukkefolden, kan han sagtens finde et lækkert sted at hvile.

Og der er flere spændende nyheder  i denne smukke sommertid. Lama-Ole fra Eskebjerg havde pludselig Walliserkid til salg i Den Blå Avis og gedeavleren her på gården MÅTTE op og se på dem, selv om de ikke er M3 – og de så godt ud!

Efter flere dages overvejelser skar min gode mand igennem og sagde: “Det er dumt at lade være”. Jeg var ualmindelig let at overtale, især fordi Rasmus og Katja, gode landrace-venner, havde sagt ja til, at to gimmere kunne bo hos dem, medens de blev testet op til M3.

Så turen gik endnu engang til Eskebjerg, hvor Henriette og jeg omhyggeligt udvalgte to lækre gimmere.

Alma og Oline (opkaldt efter Lama-Ole) ligger trygt i traileren, før de læsses af.

Alma og Oline finder sig hurtigt til rette i deres nye flok.

Indsyningen til Bregentved finder normalt sted fredag aften, men vejrmeldingen lovede skybrud, så vi fik lov til at vente med at syne ind til lørdag morgen i strålende sol. Glad og frisk sad den nyvaskede gedeavler i bilen, dyrene var læssede og det føltes som morgen indtil radioværten på P4 sagde: “Du lytter til NAT på P4”. Okay, 05.30 er tidligt at køre hjemmefra!

Vi havde et par hyggelige og travle dage. De syv medbragte Wallisere tog sig godt ud og flere kaldte dem “nat-og-dag-geder”. Veninden fik 22 point – blev primært trukket for løst ophæftet yver ganske som Sindy og Grethe, så der er noget konkret at arbejde med. Et-års-gederne sprang lystigt over hegnet om aftenen, så vores overnattende avlere havde nok at holde styr på.

Wallisergeder i ringen venligt præsenteret af den lokale gedeavler Elisabeth, som altid kommer og hjælper og mine ældste nevøer, Nikolai og Sebastian, som lige kom forbi og tjente en sodavand. Selv om vi burde have øvet os mere, er alle de 3-årige Wallisere blevet rimeligt gode til at gå i snor.

På den anden dag i juli var det tid til at tage bukkekiddene fra. Det gik stille og roligt i begge folde. De store bukke tog venligt og med stor overbærenhed i mod de små nysgerrige bukkekid.

Til at begynde med holdt de fire unge bukke sig tæt sammen. Der gik et par dage, før de turde at bevæge sig rundt i hele bukkefolden.

De små var meget interesserede i de gamle bukke, som fandt sig i tilnærmelserne med stor værdighed. Nu går hele flokken altid samlet og de ligger tæt sammen og hviler.

Jeg var spændt på Venindens yver, når hendes store, sultne bukkekid blev taget fra. Den første dag var det en smule spændt, men hun lod sig villigt føre på malkebænken, så jeg kunne føle grundigt efter. Det har ikke været nødvendigt at malke ud – jeg vil tro, at Deere har fundet ud af at patte i begge sider. Fine Fru 93 har ikke haft meget mælk, så det kan Dexta sagtens klare.

Nu har jeg sat tildelingen af korn + kraftfoder op hos hundyrene, som har græsset meget ned og virker sultne. I bukkefolden, hvor der har gået få dyr, er der stadig masser af græs og fuldstændig ro, så der venter vi lidt. Jeg har lavet en lille fangefold i bukkefolden, hvor det er min plan at fodre bukkekiddene indenfor hegnet og de store bukke udenfor.

Juli sluttede med en helt fantastisk hyggelig tur til Bornholm for at se på Wallisergeder. Bent, som i sin tid overtog den gamle buk og to geder fra Ishøj, var min guide og chauffør og han var på pletten KL. 6.00 en smuk sommermorgen, da en lettere forsovet sjællænder stod af natfærgen i Rønne. Vi spiste en fremragende morgenbuffet hos Lisbeth og Peter, som har haft Wallisere sider 1975. Det var en kæmpe oplevelse, at gå rundt i deres fold.

Bornholm er som skabt til Wallisergeder.

Jeg glæder mig SÅ meget over samarbejdet og det bliver så spændende, når vi får avlsdyr fra denne besætning udbredt til resten af landet.

Vi kan virkelig lære noget af bornholmerne: Se hvor velplejet pelsen er! I øvrigt havde dyrene lært at spise kirsebær - og spytte stenene ud.

Vi brugte timer på at nyde de smukke dyr og hinandens selskab, men Bent og sjællænderen skulle videre. Det var en stor glæde at gense Bents dyr, som fremstod smukke og veltilpasse.

Gamle 75, som er far til så mange gode dyr, nyder sit otium på Solskinsøen.

Wallisere er jo beskrevet som sky og reserverede, men dette billede viser med al ønskelig tydelighed, at Walliserkid, der bliver håndteret venligt, bliver lige så trygge og tillidsfulde som alle andre racer.

En dejlig frokost med bornholmsk øl blev også en del af oplevelsen for den glade sjællænder. Få sømil ude på vandet, stod regnen ned i stænger, så det var oplagt at snuppe en lur på køjen med hovedet fuldt af dejlige billeder fra en udbytterig dag med sol over Bornholm.

Juni er lig med dyrskuer 🙂 I skrivende stund er det mandag efter Roskilde Dyrskue og roen har sænket sig i det lille hjem – både i folden og i stuen.

Lille Grethe og Sindy Jensen har haft en god tur til Roskilde, de fik begge 22 point og blev meget rost for deres smukke pels. Indrømmet: Det tager godt nok lang tid at strigle, vaske med shampoo og balsam – og strigle igen – og igen, men det ser da flot ud, når man er færdig!

Sindy Jensen med Svalens Sofie i den lille boks, der var deres hjem fra torsdag til søndag på Roskilde Dyrskue.

Vi har jo været afsted mange gange og den lille dyrskue-høhæk er en rigtig god investering. Jeg bruger dem jo også i læmmeboksene og gederne vil nødig æde stråfoder fra gulvet.

Dyrskuer er et stort og festligt arbejde, der også er præget af samarbejde avlere imellem. Jeg var så heldig at mine Walliser-kolleger fra Ørslev kom og hjalp med at trække gederne i ringen, da jeg selv skulle speake.

Præsentation af de udstillede gederacer med stolt skilte-bærer. Kiddene elsker at komme i ringen og få bevæget sig lidt omkring.

Vi stiller udstillingen op allerede om onsdagen.

Dansk Gede Unions nymalede info-søjler pyntede op i gedeudstillingen. Bemærk billederne af Wallisere i højre side.

Sct. Hans eftermiddag viste vejret sig fra sin rolige side, hvilket gav mulighed for en tur i folden, hvor kiddenes forskellige udseende bliver tydeligere. Bukkekiddene John og Ford  har f.eks. meget forskellig hornstilling.

Svalens John (efter Veninden og Victry)

Svalens Ford (efter Fine Fru 93 og Mark)

Gimmerne har meget forskellig pels. Tulle (efter Hak Horn og Victry) og Deere (efter Veninden og Victry) var begge meget meget krøllede, da de blev født og det er de stadig. Deere ser ud til at få mere pandelok end de andre.

Svalens Deere med tydeligt krøllet pandehår.

Sct. Hans aften blev smuk, vinden lagde sig og vi havde kæmpe bål i folden, hvor vi -med stor hjælp fra gederne – har fjernet små-træer og krat. Det krævede traktorens tilstedeværelse i folden – og i traktoren sidder gårdens hund altid. Således opstod et hyggeligt møde mellem flaskekiddet Frederikke og retrieveren Fie til stor forundring for dem begge to. Vi tobenede måtte flere gange trække på smilebåndet.

Min stærke søn og min gode mand hviler sig efter at have tændt op i bålet.

Hvad mon det er for et underligt dyr??

Aftenen fulgtes af en hel dags regnvejr, 25 mm i alt er der kommet. Gederne kom først ud af stalden her til aften for at græsse lidt. Der er ikke så meget krudt i græsset mere, så brændenælderne er også blevet interessante. Til gengæld har de fået gumlet noget halm.

Fine Fru 93 (f. 2005) har en super god teknik, når der skal spises brændenælder.

Nu håber vi på bedre vejr næste weekend, hvor vi skal afsted igen til Børn og Dyr på Bregentved. Planen er at tage to geder med deres kid samt de to et-års geder med derned.

Maj er en dejlig måned for gedeavleren her på gården – og helt specielt i år. Bukkefolden er endelig færdig og først i maj kom Mark og Victry ud. De nyder deres nye rammer i fulde drag og jeg glæder mig over at se på dem mange gange om dagen. Yndlingsudsigten fra køkkenvinduet er blevet endnu bedre.

Sidste hånd lægges på høhækken, så halmen er klar inden bukkene flyttes ud.

Mark er i øvrigt blevet klippet, da han var meget filtret. Det er selvfølgelig en slags nødløsning, men det var helt klart godt for ham. Tiden må vise, om vi på sigt kan avle os væk fra tendensen til meget filtret pels, mine hundyr er ret forskellige på det punkt.

Mark (f. 2009) og Victry (f. 2010) nyder at komme på fold.

De indledende øvelser til årets dyrskuer er også i gang. Der skal strigles, strigles og strigles. Heldigvis gider min kloge datter at komme hjem og hjælpe. Så skiftes vi til at holde geden og arbejde med pelsen. Det tager lang tid og jeg synes jo, at det er kvalitetstid med mit barn. Hun mumler godt nok noget om, at jeg går ind for børnearbejde … Tak for hjælpen, min pige – vi fik endda også klippet klove på de 1-årige 🙂

Kiddene vokser, trives og har det godt. De er meget tamme og kommer løbende, når vi kommer ud i folden. Flaskekiddene løber naturligvis forrest, men deres glæde ved mennesker har tilsyneladende smittet af på hele flokken og det er jo dejligt.

Kiddene får fortsat flaske morgen og aften.

Så alt i alt er der mange rolige stunder – selv om vejret kunne være bedre – hvor jeg går en stille runde i folden og glæder mig over foråret og dyrene. Lægger mærke til deres små forskelligheder og drømmer om de næste års avlsarbejde …

Dejlig aftentur på folden.

Så læmmede Hak Horn som den allersidste på selveste langfredag. Læmningen var igang meget længe – allerede fra torsdag morgen var hun urolig. Hele dagen gik. Geden skrabede med forbenene i halmen, rejste sig og lagde sig og gedeavleren tilbragte natten i stalden på 4 baller halm iført så mange lag tøj, at enhver polarforsker ville være blevet misundelig. Kun de små flaskekid syntes at det var rigtig hyggeligt at sove ved mine fødder.

Efter en lille undersøgelse om morgenen, hvor jeg sikrede mig, at der ikke lå et kid helt forkert i fødselsvejen og hvor min dygtige dyrlæge bekræftede min gode mands kloge ord om at tage det roligt og se tiden an, så længe vandet ikke var gået, nød jeg morgenkaffen og tog en god lur på den dejlige sofa inde i varmen.

Endelig kort før middag gik vandet og fuldstændig uden dramatik blev Svalens Tulle født – en skøn gimmer uden farvefejl.

Hak Horn læmmer liggende og kiddet ligger helt rigtigt.

Moderen og gedeavleren byder Svalens Tulle velkommen.

Hak Horn er SÅ glad for sin fine gimmer på 4,5 kg.

Jeg lægger meget vægt på, at der skal være så stor harmoni i flokken som overhovedet muligt. I år har jeg været så fantastisk heldig, at alle Wallisere har fået en gimmer, som kan blive hos mødrene. Dyrene er glade for, at have familiemedlemmer i flokken og det er med til at give harmoni og trivsel. Sidste år fik Hak Horn et bukkekid (Svalens Kastanie) og hun var trist i lang tid efter han blev taget fra, så Svalens Tulle er den allerdejligste prik over i’et på årets læmninger.

Kiddene vokser og har det godt. Hver dag får de lov til at komme ud af de små læmmebokse og så leger de til de styrter, medens deres mødre nyder lidt ekstra lækkert hø.

Kiddene elsker at lege på en balle halm.

Bukkene har taget al den leben i stalden med ophøjet ro, men jeg glæder mig meget til de kan komme ud og nyde livet i den nye fold. Min gode mand og min stærke søn arbejder på sagen og stolperne er på plads.

Der arbejdes hårdt på at få stolperne spidset og trykket i jorden.

De unge geder fra sidste år hygger sig i folden og har klaret adskillelsen fra deres mødre uden problemer.

Svalens Gry.

Endelig blev vejret lunere og tiden i læmmebokse  er forbi. Alle geder med kid er kommet på fold og de nyder det. Verden er så stor den første dag og det er godt at have mor i nærheden.

Veninden (f. 2009) med Svalens John og Svalens Deere.